- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren /
166

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grubbe, Marie - Grubbe, Samuel - Grubber - Grube - Grube, Max - Grubedrift

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Tidlig moderløs opvoksede det velbegavede,
sikkert baade smukke og indtagende Pigebarn i
Hjemmet paa Tjele, hvor hendes Fader, Erik
G., levede sammen med en ufri Kvinde. Netop
voksen vandt hun Kongesønnen Ulrik Frederik
Gyldenløve’s Kærlighed. Deres Bryllup stod 1660
i Kbhvn med al ydre Pragt; selve Kongen
hædrede Brudeparret med et højstemt Digt.
Ægteskabet blev ikke lykkeligt. Hendes
verdenserfarne og livslystne Gemal forsømte
hende, der til Gengæld traadte i et intimt Forhold
til sin Svoger, Stygge Høeg, et letsindigt og
fantastisk Menneske, gift med hendes Søster,
Anne Marie. Efter at Ulrik Frederik 1670 p.
Gr. a. Hustruens Utroskab havde opnaaet
Skilsmisse ved Kommissionsdom, rømte Marie G. til
Udlandet med sin Mødrenearv, 12000 Rdlr, som
hun i Løbet af et Par Aar forødte til sidste Hvid.
Berøvet alt, ogsaa meget Jordegods, maatte
hun atter søge sit Fædrenehjem. Et
Fornuftægteskab med Justitsraad Palle Dyre (d. 1707),
hvem hun bragte de to Hovedgaarde
Nørbegsgaard og Trinderup, gik ogsaa over Styr.
Hendes Forhold til Ladefogden Søren Sørensen
Møller udartede til en Skandale, der spurgtes
viden om. Følgen blev en ny Skilsmisse, afsagt
af en Kommissionsdomstol 1691. Hun forlod nu
Landet for i det Fremmede at blive viet til sin
paa en Gang brutale og skikkelige Elsker. Atter
vendt tilbage til Danmark skal hun have
ernæret sig og Manden ved at dreje paa Lire.
En Tid havde de Tilhold paa Møen for til sidst
at havne i Borrehuset paa Falster, hvor de
forarmede Ægtefolk drev en Slags Smugkro.
Her blev hun yderligere ramt af Skæbnen. Som
Straf for et Drab blev Søren 1712 slaaet i Jern
paa Bremerholm. Under Pesten havde hun i
Borrehuset Besøg af Ludvig Holberg, hvem hun
forsikrede om sin Tilfredshed. Der er ingen
Tvivl om, at hun omfattede sin sidste,
bondefødte Mand med oprigtig Trofasthed, trods hans
Hang til Drik. Hendes uordentlige og
omskiftelsesrige Liv og ejendommelige Personlighed,
der selv i Ulykkens Dage var præget af en vis
Stolthed, er behandlet i Litt. af St. St. Blicher
(»En Landsbydegns Dagbog«) og J. P. Jacobsen.
(Litt.: Severin Kjær, »Erik G. til Tjele
og hans tre Døtre« [Kbhvn 1904]).
P. B. G.

Grubbe, Samuel, sv. Filosof, f. paa
Segloraberg i Elfsborg Län 19. Febr 1786, d. i
Upsala 7. Novbr 1853. 1806 blev han ansat som
Docent. 1813 blev han Prof. i Logik i Upsala,
1827 i Etik og Politik. 1840—44 var han
Medlem af Statsraadet, senere levede han som
Privatmand.

G. var opr. Tilhænger af Schelling, men
forsøgte senere at begrunde en Opfattelse, i Følge
hvilken Gud er en absolut Personlighed uden
for Tid og Rum, hos hvem de endelige
Bevidstheder er evige Ideer. De endelige
Bevidstheders Leven i Tiden er kun et Skin, der
skyldes den sanselige Opfattelsesforms
Ejendommeligheder. G., der anses for en af Sveriges
betydeligste Filosoffer og er Boström’s
Forløber, udgav kun faa Skr og har væsentlig
virket gennem sine formfulde Forelæsninger. —
Hans »Filos. skrifter i urval« er udg. af
Nyblæus og Gejer (7 Bd, 1876—84).
Edg. R.

Grubber er et harvelignende Redskab, der
er beregnet paa Smuldring og Løsning af
Jorden i en Dybde af 15—30 cm. Tænderne er
fastgjorte i en Ramme, som ofte støttes eller
bæres af Hjul og er forsynet med
Styrestænger. Ved fl. G. kan Dybdegangen reguleres ved
at hæve ell. sænke Hjulene; paa de ældre
Former skete Reguleringen hyppig ved at forandre
Tændernes Stilling. G. til Hestekraft har faa
(2—7) Tænder med fremadrettet Spids eller
Plade. Da G. skal gaa dybt, maa Tandstilken
være stærk og saa lang, at Ukrudsrødder,
Græstørv og Klumper kan passere mellem
Jordoverfladen og Bullene. Ved forsk. andre
Foranstaltninger søger man at undgaa Slæbning;
Tandstilken kan f. Eks. forsynes med skarp
Forkant, bøjes i Svanehalsform og fastgøres
saaledes i Bullen, at Ukrudsrødderne skydes til
Side. Stilken kan være ud i eet med Spidsen ell.
Pladen som ved Tennant’s G., men forsk. G.,
f. Eks. Coleman’s, har løse, spidse ell. brede
Tandplader ell. Skærer, der kan ombyttes, efter
som G. skal gaa dybt ell. grundt. Det samme
System er ogsaa indført i flere moderne
tyske G.

For at forebygge Brud paa G., er
Tandpladerne hyppig fastgjorte til Stilken med Trænagler,
som vil gaa i Stykker, naar Tanden møder
særlig stærk Modstand. G.’s egl. Hjem er England,
hvor der er udviklet forsk. Typer, som i
forrige Aarh. hist og her blev udbredte i andre
Lande.

De egl. G. benyttes nu ikke meget til
Hestekraft, men der er ved Dampdyrkningen
udviklet forsk. Systemer af G., som Balance-G.,
Symmetri-G. og Vende-G., af hvilke sidstnævnte
anvendes mest. — Af svære, danske Harver,
der i Virkemaade minder om G., kan bl. a.
nævnes Fogh’s Patentharve.
A. C-n.

Grube, se Grubedrift.

Grube, Max, tysk Skuespiller og
Skuespilforfatter, f. 25. Marts 1854 i Dorpat. Han hørte
længe til Meiningernes kendte Selskab og
besøgte sammen med dem Kbhvn 1889. S. A.
engageredes han til Königliches Schauspielhaus i
Berlin, hvis sceniske Leder han blev Aaret
efter. Som Skuespiller har G. udført store
Karakterroller som Richard III, Franz Moor,
Shylock og Jago; senere ogsaa Hamlet, Mephisto,
Kong Philipp o. s. v. Fra Berlin kom han
senere tilbage til Meiningen som Intendant og
blev derefter Direktør for Deutsches
Schauspielhaus i Hamburg, men trak sig tilbage 1917.
G. har skrevet nogle Skuespil »Christian
Günther«, »Strandgut«, Folkeskuespillet »Hans im
Glück« sammen med Koppel-Ellfeld, og 1917
udgav han »Jugenderinnerungen eines
Glückkindes« og »Am Hofe der Kunst«.
C. B-s.

Grubedrift omfatter alle de Arbejder,
hvorved de nyttige Mineraler og Malmene optages af
Jordskorpen. De derved vundne Produkter er
enten straks en Handelsvare (f. Eks. Kul,
Kalisalte etc.) ell. maa blive befriede fra de
værdiløse Bestanddele ad mek. Vej
(Opredningen) og derpaa ved kem. Behandling
(Hyttedrift) befries for alle Forureninger.
Indbegrebet af alle disse Arbejder kaldes
Bjergværksdrift. Beskrivelsen af G. og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:23 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/10/0182.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free