- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren /
355

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Guercino Barbieri, Giovanni Francesco - Guèret - Guereza - Guericke, Heinrich Ernst Ferdinand - Guericke, Otto von - Guerickes Halvkugler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Piacenza (de smukke Fresker i Domkirkens
Kuppel), 1632 i Modena og slog sig senere ned i
Bologna, hvor en Elevskare sluttede sig om
ham og efter den G.’ske Værkstedsoverlevering
malede Billeder fra det gl. Test. med stærkt
naturalistisk Anstrøg. G. virkede ogsaa paa sine
ældre Dage i sin Fødeby; Freskerne her i S.
Biagio og Madonna del Rosario hører til hans
dygtigste Værker. Hans Hus i Cento staar
endnu og Byen har rejst en Statue af ham. G. var
en meget frembringende og meget kunnende
Kunstner, hvis Værker dog staar
gennemgaaende ret lavt efter Nutidskurs. I den første Tid
var G.’s Pensel ret Caravaggio’sk med brede
Partier af Lys og Skygge i skarp Kontrast; i
den seneste Tid gør G. Reni’s Indflydelse sig
gældende, og hans Kunst bliver ofte
manieristisk tom. I sine bedste Værker forstaar han
med Held at forene Carracci’ske og
naturalistiske Elementer. Til hans tidligere Værker
hører to saa fremragende Arbejder som »Didos
Død« (1631, Pal. Spada, Rom) og det ovenn.
»Sta. Petronillas Lig«; i hans saakaldte
Blomstringstid (den Tid, da harmonisk
Skønhedssans og Indflydelse fra venetiansk Maleri gør
sig særlig gældende) falder Værker som
»Peter opvækker Tabitha« (Pitti-Gal., Firenze) og
de pragtfulde Fresker i Villa Ludovisi i Rom
(det berømte »Aurora«). Hans »Vantro Thomas«
(Vatikanet) er en meget dygtig malerisk
Præstation, men raa i Opfattelsen (Tomas borer
Fingeren ind i Naglegabet). Andre betydelige
Værker: Fresken »Den hell. Rocchus fængsles«
(1618, S. Rocco i Bologna) og »Vilhelm af
Aquitanien iføres Munkedragt« (1620, nu i
Pinakoteket i Bologna). Italien ejer Mængder af
G.’s Fresker og Staffelibilleder, i Pal. Brignole
(Genua), i Milanos Brera (det Reni’ske
»Hagars Forjagelse«, 1657), i Uffizi (det
karakterfulde Selvportræt) o. s. v. o. s. v. Uden for
Italien ses Arbejder af G. i Dresdens Gal. (en
Rk. fra hans senere Tid), Louvre, Petrograd,
Wien, Nationalmus. i Sthlm m. v. I
Thorvaldsen’s Mus. »Ung Pige«.
A. Hk.

Guèret [ge’ræ], By i det mellemste Frankrig,
Hovedstad i Dept Creuse og Arrond. G.
(Marche), c. 5 km fra Greuses venstre Bred,
ved Orléans-Banen, har en Underret, et
Handelskammer, Seminarium, Lyceum, Handel med
Agerbrugsprodukter. (1911) 8281 Indb. G., der
er Garnisonsby, har et Slot fra 15.—16. Aarh.
G. Ht.

Guereza [ge’re.sa] (Colobus guereza), en
overordentlig elegant bygget og smuk Abeart,
henhørende til Marekattenes Gruppe. Pelsen
helt fløjlssort, blot er Halsens Forside, Hagen
og Ansigtets Indfatning hvide. Issens sorte Haar
oprette, dannende en Hue. Hvad der særlig
pryder denne Abe er dog en Stribe lange,
silkebløde, hvide Haar, der gaar som en vældig,
langt nedhængende »Manke« ned langs hver
Kropside fra Armhulen til Halen, dannende
ligesom en flagrende, hvid Kappe om den sorte
Krop. I Spidsen af den lange Hale ligeledes en
mægtig Dusk af lgn. hvide Haar. Haandens
Tommel rudimentær, viser sig blot som en lille
Knude. Legemslængden 70 cm, Halen uden
Halekvast, c. 75 cm. Findes i Smaaselskaber
i Abyssiniens og det tropiske Afrikas Skove,
hyppigst 2—3000 m o. H. Abyssinierne brugte
tidligere de lange, hvide Haarduske som
Prydelse paa deres Skjolde. I Fangenskab trives
de kun daarligt.
R. Hg.

Guericke [’ge.rekə], Heinrich Ernst
Ferdinand
, luthersk Teolog, f. 1803 i
Wettin, d. 1878 i Halle. G. blev 1829 overordentlig
Prof. i Teologi i Halle, men afsat 1835, fordi
han 1833 havde erklæret sig til Gunst for
Gammellutheranerne og imod den preuss. Union.
Han blev derpaa Præst for
Gammellutheranerne i Halle, indtil den preuss. Regering 1838
forbød ham at udføre kirkelige Handlinger. 1840
blev han atter ansat som Prof. i Halle, og s. A.
begyndte han sammen med Rudelbach at
udgive »Zeitschrift für die luthersche Theologie«.
G. er Forf. til en Del kirke- og dogmehistoriske
Værker.
L. M.

Guericke [’ge.rekə], Otto von, tysk Fysiker,
f. 1602 i Magdeburg, d. 1686 i Hamburg. G.
studerede først Jura, senere Matematik og
Mekanik i Leyden. Efter Magdeburgs
Ødelæggelse i Trediveaarskrigen gik han i sv.
Tjeneste. 1642 blev han Raadsherre i Magdeburg og
1646 Borgemester, hvilken Post han beholdt til
1681, da han rejste til sin Søn i Hamburg, hvor
han levede sine sidste Aar. I sin Borgemestertid
syslede G. meget med fys. Forsøg og gjorde
sin berømteste Opfindelse, Luftpumpen.
Tiden for Opfindelsen kendes ikke, men 1654
vistes Pumpen frem ved Rigsdagen i
Regensburg, hvor det berømte Forsøg gjordes med
de »magdeburgske Halvkugler«. 16 Heste, 8 for
hver Halvkugle, havde Møje med at trække
dem fra hinanden, naar Luften var pumpet ud.
Pumpen vakte stor Opsigt og blev snart
forbedret af G. selv og af andre. Ved sit Hus
opstillede G. et Slags Vandbarometer, og
endelig lavede han en simpel
Elektrisermaskine, der bestod af en Svovlkugle, som
drejedes om en Akse og blev gnedet mod
Haanden. G. saa Kuglen lyse i Mørke, hørte en
Knitren og iagttog baade Tiltrækning og
Frastødning, men hans elektriske Forsøg blev snart
glemte og fik ikke synderlig Indflydelse paa
Elektricitetslærens Udvikling. (Litt.: G. har
beskrevet sine Forsøg i Experimenta nova
Magdeburgica de Vacuo spatio
etc. [Amsterdam 1672].
En udførlig, illustreret Redegørelse for G.’s
Forsøg med Luftpumpen findes i Poul la
Cour
’s og Jac. Appel’s »Historisk Fysik«
[Bd 1, S. 294 ff.]).
K. S. K.

Guerickes Halvkugler [’ge.rekəs-] eller
»magdeburgske Halvkugler« er to Metalskaale
omtr. med Halvkugleform, hvis planslebne
Rande passer nøje sammen. Begge Skaale er
forsynede med Haandtag, og den ene desuden med
et Rør, hvorved den kan skrues fast paa en
Luftpumpe. Røret kan lukkes med en Hane.
Presser man de indfedtede Rande mod
hinanden og pumper Luften ud, vil den ydre Lufts
Tryk holde Skaalene sammen med en Kraft,
der er temmelig nøje 1 kg for hver
Kvadratcentimeter af den Cirkelflade, i hvis Omkreds
Skaalenes Rande støder sammen.
K. S. K.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:23 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/10/0375.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free