- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren /
396

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Guldbroderi - Guldbromid - Guldbronze - Guldbryllup - Guldbørste - Guldcyanid - Gulddenier - Gulddollar - Gulddraaber - Gulddrossel - Gulddusk - Guldelfenbenskunst - Guldeliksir - Guldemde - Gulden - Guldencrone - Guldfakse - Guldfarve - Guldfasan - Guldfernis - Guldfisk

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Eks. Stilke o. l. ofte kun er dannede af to
parallelt løbende Guldtraade, der er
fastsyede ligesom Guldtraaden i kin G. Der
anvendes ofte Underlægning til G. med
Fladsyning.

4) Kantillebroderi. Først lægges
under ligesom til kin. G. Kantillen klippes i smaa
Stykker af passende Længde, og med en fin
Synaal, som først er stukket op gennem
Bundstoffet lige i Kanten af Underlaget, trækkes en
fin Silketraad gennem Kantillen, og idet Naalen
stikkes ned paa den modsatte Side af
Underlaget, fastgøres Kantillen. Er Stoffet for haardt
til, at den fine Naal kan komme igennem det,
stikkes der først et lille Hul med en Forstikker
(perçoir).

Til G. kan ogsaa henregnes de forsk.
Fantasibroderier, hvori en Guldsnor, der med
usynlige Sting er fastsyet paa Bundstoffet, spiller
Hovedrollen, medens Mønsteret for øvrigt er
opfyldt af Pailletter, Perler, eftergjorte
Ædelstene etc. Om G.’s Historie, se Broderi.
R. H.

Guldbromid, se Guldtribromid.

Guldbronze, se Chrysochalk og
Brokat.

Guldbryllup, Fest afholdt paa
Bryllupsdagen efter 50 Aars Ægteskab.

Guldbørste, se Kongepen.

Guldcyanid, se Guldtricyanid.

Gulddenier [-deni’e], d. s. s. Denier d’or,
se Denier.

Gulddollar, nordamer. Mønt, se Dollar.

Gulddraaber (Lamotte’s), se
Hoffmannsdraaber.

Gulddrossel (Túrdus varius), se Drossel,
S. 440, ogsaa brugt som Benævnelse for
Pirolen (s. d.).

Gulddusk, se Lysimachia.

Guldelfenbenskunst, se
chryselefantin.

Guldeliksir, ogsaa Guldtinktur, kaldes
det Præparat, som Alkemisterne formente
besad Egenskaber til at forvandle uædle Metaller
til Guld. Ogsaa Lamotte’s Gulddraaber kaldes
undertiden G.
E. K.

Guldemde (Guldrimte), se Guldfisk.

Gulden, se Gylden.

Guldencrone, se Gyldenkrone.

Guldfakse (den guldmankede), i nordisk
Mytologi Navnet paa Jætten Hrungner’s Hest.
Paa denne Hest red han Vædderidt med Odin
paa Slejpner.
G. K-n.

Guldfarve, se Guldlegeringer.

Guldfasan, se Fasaner.

Guldfernis, Guldlak, en
Terpentinoliefernis ell. Spirituslak, farvet med Gummigut,
Drageblod, Sandel, Pikrinsyre, Gurkemeje o. l.
Herhen hører ogsaa Guldbillelak.
K. M.

Guldfisk. Af forsk. Fiskearter optræder der
gullige Varieteter, idet Hudens mørke Pigment
ikke kommer til Udvikling, saa at de gule
og rødlige Pigmentceller i Forbindelse med
Hudens farvede Fedtdraaber og Skællenes
sølvskinnende Krystalbelægning (hvis denne da
ikke mangler hos den paagældende Art) bliver
ene om at farve den i sig selv hvide ell.
farveløse Fisk. Nogle opfatter denne Gulfarvning
(Xanthorismus) som helt forsk. fra Albinisme,
medens andre anser den for en ringere Grad
heraf. Ogsaa de gule Farveceller kan forsvinde,
og Fisken bliver da en typisk Albino. Der er
Fiskearter, som normalt er næsten ufarvede og
gennemsigtige (efter Døden bliver de hvide),
saaledes som Smelten og Krystalkutlingen; men
dette har intet med Albinisme at gøre, og f.
Eks. paa Øjnene har disse Fisk sort Pigment.
Derimod optræder den omtalte mere ell.
mindre gennemførte Albinisme i Flæng hos de
forskelligste Fiskearter (Ørreder, Rødspætter, Aal,
Hajer); men som en Karakter, der, om den
end ikke er fast arvelig, dog meget let følger
Afkommet, naar visse ydre Forhold er til Stede,
optræder Albinismen hos forsk. Arter inden for
Karpefiskenes Familie.

Af en af vore Skallearter, Rimten
(Leuciscus idus L.) optræder der i Rhinen, Main
og i Tilløb til denne en gylden Varietet (var.
orfus
), som i Tyskland kaldes Goldorfe; denne
finder megen Anvendelse som Prydfisk og er
særlig egnet til Damme i Parker, da den gaar
meget i Overfladen og derfor er synligere end
de fleste andre Prydfisk. Guldrimten er ogsaa
indført hos os, hvor den gaar under forsk.
Navne (Guldemte, Guldskalle, Guldorfe). Ofte
nok forveksles den med Guldfisken, fra hvilken
den dog let kan kendes paa den kortere
Rygfinne (se Tavle »Akvariefisk«).

Selv en saa mørk Fisk som Suderen
optræder med en orangegul ell. rød Varietet,
med ell. uden sorte Pletter (Tinca vulgaris
Flem. var. aurata
); denne ses ikke sjælden
hos os i Akvarier, men stammer mest fra
Schlesien og Böhmen.

Af Karudsen (Cyprinus carassius L.) skal
der af og til træffes gyldne Eksemplarer i
Tyskland.

Det er dog G. (Cyprinus auratus L.), der
fremfor alle andre Prydfisk befolker vore
Akvarier. Egl. er G. maaske slet ikke
artsforskellig fra vor alm. Karusse, som den i vild
Tilstand ligner meget. Medens G. i Europa
næppe bliver over 25 cm lang, skal den i Kina
blive op imod en halv m. Allerede under
Sung-Dynastiet, der tiltraadte Regeringen 960, skal
man have begyndt at holde G. som Prydfisk i
Kina, hvor den rimeligvis stammer fra Prov.
Tsche-Kiang mellem 27° 12′ og 31° 10′ n. Br.,
og 1129 var den alt et alm. Husdyr. Til Japan
kom G. i Beg. af 16. Aarh. Til Europa er den
vistnok ført af Portugiserne kort efter, at
Søvejen til Indien opdagedes, men først i 18.
Aarh. fik dens Avl Bet. Til Frankrig bragtes
den, da det ind. Kompagni i Lorient skænkede
Madame Pompadour nogle G.; og i England,
hvortil G. vistnok allerede var indført 1691,
lykkedes det 1730 at faa den til at yngle; fra
England spredtes G. over hele Europa, og der
opstod efterhaanden store Opdrætningsanstalter
for G., saaledes i Oldenburg og paa fl. St. i
Frankrig, saasom i Omegnen af le Havre.
Omkring 1380 blev Tyskerne imidlertid
udkonkurrerede af Italienerne, der som Følge af det
milde Klima kan faa G. udfarvet i den første
Sommer, medens det i Mellemeuropa først lod
sig gøre i den anden Sommer. Guldfiskeavl har
ogsaa været drevet hos os, men nu forsynes vi

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:23 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/10/0416.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free