- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren /
400

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Guldklorider - Guldknapper - Guldkorn - Guldkur - Guldkurs - Guldkysten

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Auriklorid, AuCl3, er de vigtigste. Auroklorid
fremstilles ved Ophedning af Auriklorid (Guldtriklorid)
til 185°, som et gulligt Pulver, der er uopløseligt
i Vand, og som sønderdeles ved Kogning ell.
Henstand hermed i Auriklorid og Guld. Ved
Glødning spaltes det i Guld og Klor. Auriklorid,
AuCl3, faas, idet man ved Indvirkning af Klor
paa Guldpulver fremstiller Auro-Auriklorid,
Au2Cl4, der ved Indvirkning af Vand først
sønderdeles i Auriklorid og Auroklorid, hvorefter
det sidste ved Opvarmning med Vand spaltes i
Auriklorid og Guld; efter Filtrering inddampes
Opløsningen forsigtigt, hvorefter man opvarmer
til 150°; det vandfri Auriklorid faas da som en
mørkebrun, krystallinsk Masse; inddamper man
den vandige Opløsning af Kloridet, kan dette
faas i orangefarvede Krystaller med 2 Mol.
Vand. Sætter man Saltsyre til en Opløsning af
Auriklorid, bliver den gul; samme Opløsning
faar man ved Opløsning af Guld i Kongevand
og Afdampning af den deri indeholdte
Salpetersyre med Overskud af Saltsyre; ved
Inddampning af den gule Opløsning og Henstand af
denne over Kalk udkrystalliserer Brint-G.,
HAuCl4, 4H2O, i lange gule Prismer. Denne
Forbindelse forholder sig som en Syre, idet
Brintatomet kan erstattes af Metal; tilsætter
man saaledes Kaliumklorid til en sur Opløsning
af Brint-G., dannes ved forsigtig Inddampning
lysegule Krystaller af Kalium-G., KAuCl4,
H2O; er Opløsningen neutral, dannes KAuCl4,
2H2O. Natriumklorid giver paa tilsvarende
Maade Natrium-G., NaAuCl4,2H2O, gulrøde
Krystaller (Figuier’s Guldsalt), der er
letopløselige i Vand. Disse Salte finder
Anvendelse ved Fremstillingen af Tonbade i
Fotografien.
(O. C.). R. K.

Guldknapper, se Ranunculus.

Guldkorn kaldes en Skat, som Erik Menved
efter det jyske Oprør 1313 foruden 2 Aars
Plovskat paalagde Bønderne i flere af de jydske
Sysler: 1 Skæppe Rug ell. 2 Skæpper Korn af
hver Mark Guld Jord »til evig Tid«. Om ikke
før, saa ved Christoffer II’s Haandfæstning 1320
ophævedes denne Straffeskat.
H. O.

Guldkur kaldtes en Afvænningsmetode for
Drankere, som søgtes indført i Danmark fra
Amerika 1892. G. var angivet af Monro og
nær beslægtet med den ligeledes samtidig i
Danmark forsøgte Keely’s Kur. Hensigten
med disse Kure var, angav man, i Løbet af
kort Tid at bringe Drankere til at betragte
Spiritus med Afsky, idet man satte dem paa
en kraftig Kost, i Begyndelsen med rigeligt
Tillæg af Spiritus, og samtidig ordinerede dem
en Mikstur, hvis Sammensætning holdtes
hemmelig, og hvis væsentlige Bestanddel skulde
være Guldtriklorid. Det viste sig ved Forsøg
med nogle Drankere paa Almindelig Hospital,
at det vel lykkedes at bringe
Forsøgsindividerne til at afholde sig fra Spiritus, men kun
i nogen Tid; de fleste af dem faldt meget snart
tilbage igen. Disse mislykkede Forsøg og
Erfaringerne fra Amerika og England bevirkede
imidlertid, at man snart indsaa, at Virkningen
væsentlig var en suggestiv, som man lige saa
godt kunde opnaa ad anden Vej, og da det ikke
var et filantropisk, men et rent industrielt
Foretagende, holdt oppe ved stærk Reklame
paa amerikansk Vis, varede det ikke længe,
inden Tilliden til den ny Behandling svækkedes,
og G. forsvandt lige saa hurtig, som den var
kommen. Lignende Erfaringer gjordes i Norge.
(A. F.). H. I. B.

Guldkurs, den Pris, der betales for Guld i
Mønt ell. Barrer i et Land, hvor det
almindelige Omsætningsmiddel ikke er Guld, men f.
Eks. Sølv ell. uindløselige Sedler. Ogsaa i
Lande med Guldmøntfod kan der være Tale om
Kurs paa Guld, idet Værdien af Guldbarrer
kan være lavere ell. højere end Værdien af
Mønterne, det første p. Gr. a.
Prægningsomkostningerne, det sidste, fordi de cirkulerende
Mønter kan være undervægtige p. Gr. a. Slid.
(E. M.). C. Th.

Guldkysten, Navnet paa den midterste Del
af Øvreguineas Kyst mellem Floderne Assini
og Volta og mellem Elfenbenskysten i Vest og
Slavekysten i Øst. Kysten er flad, sandet ell.
sumpet og den største Del af Aaret
utilgængelig for europæiske Fartøjer p. Gr. a. den
herskende usædvanlig stærke Brænding, Calemaen.
Kun ved Cape Coast og omkring nedre Volta
findes højere Partier. Kystlandet
gennemstrømmes af talrige Smaafloder: Tano, Ankobar,
Bussum, Prah, Volta, af hvilke kun den sidste
kan besejles af Smaadampere. Klima, Plante-
og Dyreverdenen er de samme som alm. paa
Kysten af Guinea. Beboerne er ægte Negere,
hørende til de Tschi-talende Folk og delt i en
Mængde Smaastammer. Det er smukke,
velskabte Folk, men Indlandsfolkene
(Aschantierne o. a.) er dog baade aandelig og fysisk
kraftigere end Kystbeboerne (Fanti, Akim,
Dankira o. a.). Hele G. ejes nu af
Europæerne, den lille vestlige Del (Assini) af
Franskmændene, Resten af Englænderne. Den
eng. Koloni, Colony of the Gold Coast, har et
Areal af 308870 km2 med (1911) 1500000 Indb.
(hvoraf 1700 Europæere); heri er medregnet
Aschanti og The Northern Territories.
Guvernøren residerer i Fortet Christiansborg ved
Akkra. Garnisonen bestaar af muhammedanske
Haussaer under eng. Officerer. Koloniens
Indførsel beløb sig (1913) til 4,9 og Udførselen til 5,4
Mill. £, og den bestod især af Palmeolie og
Guinea-Korn samt Guldstøv, Kokos, Kautschuk
og Kolanødder. De vigtigste Havnepladser er:
Axim, Dixcove, Elmina, Cape Coast,
Saltpond, Winnebah, Akkra
(Christiansborg), Adda og Quitta. En Jernbanelinie er
anlagt fra Sekondi ved Kysten til Kumassi i
Aschanti, og en anden mellem Akkra og
Mangoase er under Bygning. — G. opdagedes 1470
af Portugiserne Santarem og Escovar, men
først 1482 anlagdes det første Fort San Jorge
de la Mina paa det Sted, hvor nu Elmina
ligger. I halvandet hundrede Aar herskede
Portugiserne uindskrænket her, indtil deres Forter
blev erobrede af Hollænderne 1637. Kort Tid
efter begyndte eng. Eventyrere at sætte sig
fast paa Kysten, men blev ogsaa snart fordrevne
af Hollænderne, og først det kgl. eng. afrik.
Selskab (stiftet 1672) erhvervede varige
Besiddelser. Baade Hollænderne, Englænderne og
Danske, der erhvervede sig et Par

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:23 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/10/0420.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free