Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gurlt, Julius - Gurma - Gurney, Thomas - Gurnigelbad - Guro Rysserova - Gurowski, Adam - Gurre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Militär-chirurgische Fragmente« [1864];
»Abbildungen zur Krankenpflege im Feide« [1868];
»Zur Gesch. der internat. u. freiwilligen
Krankenpflege im Kriege« [1873]; »Die
Gelenkresectionen nach Schussverletzungen« [1879] etc.).
Andre Afh. er: »Beiträge zur vergl. patholog.
Anat. der Gelenkkrankheiten« (1853); »Handb.
der Lehre von den Knochenbrüchen« (1860);
»Leitfaden für Operationsübungen am Cadaver«
(1862). Bl. G.’s talrige hist. Arbejder er »Gesch.
der Chirurgie«, 3 Bd (1898), et
Monumentalværk. G. redigerede »Biograph. Lexikon der
hervorragenden Aerzte«, grundlagde »Archiv
für klin. Chirurgie« og redigerede
Røde-Kors-Tidsskriftet »Kriegerheil«.
J. S. J.
Gurma, Negerlandskab i det vestlige Sudan,
V. f. Nigers mellemste Løb, er beboet af en
Stamme, der staar Mandingoerne nær.
Tidligere var Landet afhængigt af Fellatahstaten
Gando, men 1897 kom det under Frankrig og
hører nu til Kolonien Dahomeys »Hinterland«.
C. A.
Gurney [’gə.ni], Thomas, berømt eng.
Stenograf (1705—70), lærte Urmagerhaandværket,
men nærede en levende Interesse for
Stenografien, hvilken han allerede som Barn havde lært
uden anden Vejledning end en Lærebog i
Mason’s System. Allerede 16 Aar gl var G. naaet
saa vidt, at han stenograferede Prædikener.
Omkring 1740 blev han ansat som Retsstenograf i
London, senere tillige som officiel
Parlamentsstenograf. 1749 aabnede han en
Urmagerforretning i London, men fortsatte dog sin
stenografiske Virksomhed og beholdt sin officielle
Stilling indtil sin Død. Denne Virksomhed er
nedarvet i den gurneyske Familie igennem fl.
Slægtled lige til Nutiden. Sit System udgav
G. 1750 under Titlen »Brachygraphy«.
A. W.
Gurnigelbad [’gu.rni.gəlba.t], Badested i
Schweiz, Kanton Bern, ikke langt fra Byen
Bern, fra hvilken man kommer dertil over
Riggisberg. G. ligger paa en Højslette paa det
stejle nordlige Affald af Obergurnigel, 1155 m
o. H., og har to kolde kulsyreholdige
Svovlkalkkilder, Schwarzbrünnli og
Stockbrünnli, af hvilke især den første er meget
stærk, saa at den, navnlig i Beg. af Kuren,
maa anvendes med stor Forsigtighed.
Anvendes mest indvendig, dog ogsaa til Bade. Badet
søges især for kroniske
Fordøjelsesforstyrrelser og kroniske Sygdomme i de kvindelige
Kønsorganer, samt ved Nervelidelser (Migræne
o. s. v.), der afhænger af de nævnte
Sygdomme. Kurtid: Juni til Slutn. af Septbr.
E. F.
Guro Rysserova (ɔ: Gudrun med
Hestehalen), Førersken for Asgaardsreien i Norge,
se Asgaardsrei.
G. K-n.
Gurowski [gu’rå(£)ski], Adam, polsk Litterat,
f. 10. Septbr 1805 i Guv. Kalisz, d. 4. Maj 1866
i Washington. Han nedstammede fra en
gladelig Slægt og fik en omhyggelig Uddannelse ved
forsk. tyske Univ. Under den polske
Revolution 1830—31 gjorde han sig bemærket som
ivrig Badikal og Forf. til en Rk. voldsomme
Stridsskrifter mod Rusland; ogsaa i Paris
tilhørte han i de nærmest flg. Aar den
saakaldte demokratiske Fraktion bl.
Emigranterne. Men hans Bog La vérité sur la Russie, der
udkom 1835, betyder et fuldstændigt Brud med
hans politiske Fortid; han optræder nu som
Talsmand for den panslavistiske Idé, hvis
Gennemførelse han lægger i Ruslands Haand.
Kejser Nikolaj I kaldte ham tilbage, men G. fandt
ikke i russ. Kredse fuldt ud den Tilslutning,
han havde gjort Regning paa, og blandt hans
Landsmænd mødte hans Propaganda den
voldsomste Modstand. Skuffet og nedslaaet begav
han sig 1848 til Nordamerika. Han har bl. a.
forfattet: La civilisation et la Russie (1840),
Pensées sur l’avenir des Polonais (1841), Le
panslavisme, son histoire etc. (1848), Russia as
it is (1854). Paa Polsk skrev han under
Pseudonymet Pantaleon Józafat Wolowski: »O
aristokracyi, liberalizmie i demokracyi w Polsce«
(»Om Aristokrati, Liberalisme og Demokrati i
Polen« [1843]).
(St. R.). H. C-e.
Gurre, i Tikjøb Sogn, Lynge-Kronborg
Herred, laa i meget romantiske Omgivelser ved
Bredden af G. Sø. Sagnet lader Borgen være
opført af Valdemar Atterdag, og udtrykker
Kongens store Kærlighed til Stedet ved at
lægge ham de kendte Ord i Munden, at »Gud gerne
maatte beholde sit Himmerige, naar han maatte
beholde sit G.«. Sikkert er det, at G. først
nævnes i Historien under Valdemar Atterdag,
og at de bevarede, anselige Bygningsrester
ligeleder viser, at Borgen er rejst i 14. Aarh.;
fl. af de i nyere Tid ved Udgravningerne af
G. fundne Smaasager hidrører ogsaa fra 14.
Aarh., medens ingen er af ældre Middelalders
Karakter. Den Antagelse, at Borgen allerede
skulde være rejst af de ældre Valdemarer, har
saaledes ingen sikker Hjemmel. — Paa G.
døde Valdemar Atterdag 1375. I første Halvdel
af 15. Aarh. var G. Møntsted (det kaldes paa
Mønterne Castrum Gorge); Borgens Styrelse
var i øvrigt overladt til kgl. Høvedsmænd,
men Kongerne opholdt sig ofte her, og adskillige
Dokumenter er udstedte herfra. Ved
Middelalderens Slutn. synes det ikke at have spillet
nogen større Rolle. 1534 overdrog Kronen G.
ved Mageskifte til Biskop Joachim Rønnow,
men erhvervede det Aaret efter tilbage. Paa
den Tid var Slottet alt begyndt at forfalde;
1534 hedder det, at Spærene paa Taarnene var
borte, meget af Muren nedfaldet og det store
Taarn saa revnet, at det maatte brydes ned.
I Løbet af 16. Aarh. forsvandt Borgen mere
og mere, idet der toges Materialer derfra til
Frederiksborg o. a. Bygninger. Jord og
Vegetation dækkede snart største Delen af Ruinen,
saa at Pladsen 1761 kunde beskrives som »en
smuk Høj med Træer«. 1817 begyndte Ejeren
af Gurrehus, Kammerherre v. d. Maase, en
Udgravning af G., som andre har fortsat,
saaledes Skovrider J. M. Bjørnsen (der 1835 lod
Ruinen fredlyse) og nu (siden 1892)
Nationalmuseet. Borgen har bestaaet af et stort
firkantet Midttaarn, omgivet af en med
firkantede Hjørnetaarne forsynet svær Ringmur, der
danner en skæv Firkant, 35—40 m stor.
Midttaarnet, som ligger skævt for den omgivende
Mur, er bygget af Kampesten; dets Indre har
været delt i 3 ell. maaske fl. Rum, og det har
haft højtsiddende Indgangsdør. Til Ringmuren
er anvendt Munkesten. Trods denne Forskel i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
