Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gyda - Gydefisk - Gydejern og -staal - Gyde-Petersen, Hans - Gyðinga sögur - Gydning - Gyeczár - Güell y Renté, José - Gyergyó - Gyergyó-Bjergene - Gyge - Gyges - Gyland - Gylas - Gylden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som han p. Gr. a. for nært Slægtskab maatte
skille sig fra.
H. O.
Gydefisk kaldes den Fisk, der har modne
Kønsstoffer (Rogn ell. Mælke) og er færdig til
at gyde dem.
Ad. J.
Gydejern og -staal, forældede
Betegnelser for henh. blødt og haardt Staal,
fremstillet i flydende Tilstand.
E. Su.
Gyde-Petersen, Hans, dansk
Billedhugger og Maler, f. 7. Novbr 1863 i Vester Aast
ved Vejle, gennemgik tekn. Selskabs Skole og
1882—88 Kunstakademiet, vandt 1891 den lille
Guldmedaille for en Gruppe »Adam og Eva
finder Abels Lig« (i Ny Carlsberg Glyptotek), 1896
Eibeschütz’ Præmie for en Gruppe af »Adam
og Eva efter Syndefaldet« (Kunstmuseet) og
1902 samme Præmie for »Adam og Eva ved
Abels Grav«. Han har haft forsk.
Understøttelser, det Ancherske Legat 1895 og Akademiets
store Stipendium 1897—98. Navnlig Gruppen af
Adam og Eva efter Syndefaldet syntes at
indeholde et Tilløb til en monumental Stil i stor
Maalestok, som vakte Akademiets og
Museumsledelsens Opmærksomhed; men i sin flg.
Virksomhed gled han længere og længere bort fra
dette Maal. Han har senere udført et
Mindesmærke for Christian IX i Thisted, men ellers
har han væsentlig kun udstillet Buster (en af
Maleren Krøyer købtes af Kunstmuseet), og i
de senere Aar har han tillige arbejdet som
Landskabsmaler.
P. J.
Gyðinga sögur, Sagaer om Jøderne, er et
isl. Sagaværk, overs. efter Historia scholastica,
Flavius og andre af Biskop Brandr Jonsson.
F. J.
Gydning. Hunfiskene »lægger« ikke deres
Æg, Rognen, men »gyder« dem, og ligeledes
gyder Hanfiskene deres Mælk.
C. V. O.
Gyeczár [’djætsa.r], se Skerisóra.
Güell y Renté [’gwælj-i-’ræn’tæ], José, sp.
Forf., f. i Habana 14. Septbr 1818, d. i Madrid
20. Decbr 1884. Hans Liv var meget
ejendommeligt og mærkværdigt. Da han havde studeret
Jura i Barcelona, nedsatte han sig som
Sagfører, først i Habana, derpaa i Madrid, hvor
Prinsesse Josefa, en Søster til den regerende
Dronning Isiabella’s Ægtefælle, forelskede sig i
ham, og 1848 holdt de Bryllup. Imidlertid
deltog han som Deputeret for Valladolid i det
politiske Liv, og det som Liberal, og 1856
iværksatte han et Pronunciamento mod Ministeren
O’Donnel; men det mislykkedes; G.
arresteredes, landsforvistes og levede derpaa i Udlandet
som Litterat. Først i sine sidste Leveaar, efter
Revolutionsperioden og Alfons XII’s
Tronbestigelse, optraadte han atter som Politiker, idet
han 1879 blev Senator for Kuba. Som
melankolsk-romantisk Lyriker har han udg. forsk.
Digtsamlinger med de bedrøvelige Titler
Amarguras del corazón (1843), Lágrimas del
corazón og Duelos del corazón (1854), endelig
Ultimos cantos (1859). I Prosa har G. endvidere
skrevet en Række Bøger, dels paa Spansk, dels
paa Fransk, navnlig Pensamientos cristianos,
filosóficos y politicos (1856), Leyendas
americanas (1856), Leyendas de Montserrat (1866) og
Philippe II et D. Carlos devant l’histoire (1878).
E. G.
Gyergyó [’djærdjo.], en stor, højtliggende
Slette i Siebenbürgen, gennemstrømmes fra S.
til N. af Maros-Flodens øvre Løb, danner den
nordlige Del af Komitatet Csik og ligger i en
Højde af 700—780 m o. H. G. er ret frugtbar
og veldyrket. Den vigtigste By er
G.-Szent-Miklos med c. 7000 magyariske Indb. og
betydelig Handel med Kvæg og Træarbejder.
G. Ht.
Gyergyó-Bjergene [’djærdjo.-], Gren af
Sydkarpaterne, der strækker sig som Randbjerge
mellem Ungarn og Rumænien fra Nordspidsen
af Komitatet Csik mod SØ. til Passet Gyimes
og overskrides af Passerne Tölgyes og Békás.
Den højeste Top er Ciahlaul (1911 m).
G. Ht.
Gyge, norsk-isl. Navn paa Jættekvinde.
Gyges, lydisk Konge i 7. Aarh. f. Kr.,
Grundlægger af Mermnadernes Dynasti, udvidede det
lydiske Rige og bekrigede de gr. Kolonier paa
Lilleasiens Vestkyst. Til G. knytter sig fl.
mærkelige Sagn; det ene, som findes hos Herodot,
fortæller, at Kong Kandaules for at overbevise
ham om sin Hustrus Skønhed skjulte ham i sit
eget Sovekammer, og at Hustruen, der havde
opdaget det og følte sig krænket, saa æggede
G. til at dræbe Kandaules og ægte hende,
hvorefter han af Oraklet i Delfoi anerkendtes som
Konge i Lydien; efter det andet, som Platon
fortæller (i sin »Stat«), havde G. engang som
Hyrde fundet en Seglring, som baaret med
Stenen nedad gjorde ham usynlig, og ved Hjælp
af den vundet Dronningens Gunst og myrdet sin
Herre.
K. H.
Gyland, Herred. Vest Agder Fylke,
(1910) 1020 Indb. Herredet svarer til G. Sogn
og Bakke Præstegæld, er et Indlands
Skovdistrikt, hvis afrundede Fjelde naar op i 600 m.
Af Arealet er 5,4 km2 Ager og Eng, 80 km2
Skov, 12,9 km2 Ferskvand, Resten Udmark,
Snaufjeld og Myr. Fædrift og Skovbrug er de
vigtigste Næringsveje, Skoven er veksterlig og
Havnegangene gode. Der er en Del Savbrug
inden for Herredet. Bakke og G. Sparebank,
oprettet 1878. Antagen Formue (1910) 755040 Kr.,
Indtægt 105385 Kr. Herredets Areal er 176 km2.
M. H.
Gylas, ung. Fyrste, kom c. 950 til det
byzantinske Rige og lod sig døbe i
Konstantinopel. Med ham fulgte nu Munken Hierotheos,
som blev Magyarernes første Biskop; men da
G. fremdeles ofrede til Afguderne, havde
Kristendommen ikke synderlig Fremgang, og først
under hans Svigersøn Gejsa og dennes Søn
Stefan den Hellige blev Landet kristnet.
H. O.
Gylden (tysk Gulden, svarende til ital.
fiorino, fr. og eng. florin), opr. Guldmønt (se
Guld-G.), men siden Midten af 17. Aarh.
ogsaa Sølvmønt og Regningsenhed i tyske og
omliggende Stater. Almindeligst deltes G. i 60
Kreuzer à 4 Pfennig ell. i 15 Batzen og
regnedes for det meste til 2/3 Thaler. Paa den
bedre Meissen-G. (Gulden = 21 gute Groschen)
fulgte den 3/4 fine sachsiske ell.
2/3-Thalerstykket i Leipzig-Møntfoden af 1690 (18 G. paa 1
Mark fin, altsaa 1 G. = 12,992 g fint Sølv),
hvilken G. Hannover beholdt til 1817 og
Braunschweig til 1857; Mecklenburg prægede den
(1789—1830) ligesom Braunschweig og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
