- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren /
459

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gyldenkrone - Gyldenkrone, Lona - Gyldenlak - Gyldenlund - Gyldenlæder

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Aarhus og sidst — fra 1784 — Gesandt i Wien.
Han omtales som en frisindet Personlighed.
Hans ældste barnløse Søn,
Gehejmekonferensraad, Kammerherre, Baron Frederik
Julius Christian G.
(1765—1824) overtog
Baroniet, hvor han indførte store
Forbedringer. Trods sit svagelige Helbred virkede han
med megen Nidkærhed og Dygtighed i Statens
Tjeneste; i de unge Aar som Diplomat i Wien,
hvortil han havde fulgt Faderen, senere som
Deputeret i det vestindisk-guineiske Rente- og
Generaltoldkammer og paa Stiftamtmandsposten
i Aarhus. Efter hans Død gik Baroniet over til
hans Brodersøn Kammerherre, Baron Ove
Christian Ludvig Emerentzius G.

(1795—1863), hvis Sønnesøn, Kammerherre,
Baron Ove Theodor Carl G. (f. 1869) er
dets nuværende Besidder. Iflg. kgl. Bevilling af
18. Juli 1907 tik sidstnævntes Broder, Baron
Holger Emerentz G. (f. 1873), der
havde ægtet Baronesse Vibeke Juul af
Rysensteen
til det for Baroniet Rysensteen
substituerede Fideikommis, Tilladelse til for sig
og Sønner at føre Navnet G.-Rysensteen,
iflg. en ny Bevilling af 29. Novbr 1916 fører
han for sit Vedk. atter kun Slægtsnavnet.
Ovennævnte Baron O. C. L. E. G.’s yngre Broder,
Amtsforvalter i Kbhvn, Kammerherre, Baron
Christian Frederik G. (1803—75) blev
bl. a. Fader til Baron Johan Vilhelm G.
(1830—50), der faldt ved Isted som
Premierløjtnant, til den dygtige Artilleriofficer, Oberst,
Kammerherre, Baron Christian G.
(1837—1902), Chef for Kong Christian IX’s
Adjutantstab og Kongens mangeaarige Rejseledsager,
til Legationssekretær, senere Amtsforvalter,
Baron Emil G. (1838—1902), der var gift med
Operasangerinden, Baronesse Lona G. (s. d.),
og endelig til Kaptajn af Flaaden, Baron Ove
G.
(1840—80), en Tid Adjutant hos Kong Georg
af Grækenland. Ovenn. Baron M. G.’s yngre
Broder, Schoutbynacht, Baron Jens G.
(1712—70) var Fader til Generalløjtnant,
Kammerherre, Baron Christian Vilhelm G.
(1748—1818). Navnet er af Slægtens Medlemmer
baade skrevet Guldencrone og
Guldencrone.

Christianssæde, Bustrup, Moesgaard,
Østergaard i Ning Herred og Urup har været i
Slægtens Besiddelse.
P. B. G.

Gyldenkrone, Lona, f. Gulowsen,
Baronesse, norsk Sangerinde, f. i Kria 30. Jan.
1848, fik sin første Uddannelse af Henrik
Meyer, hvorpaa hun 1871 drog til Paris for hos
Pauline Viardot at fortsætte sine Studier. 1876
debuterede hun med Succes som Mathilde i
»Wilhelm Tell« ved den kgl. Opera i Sthlm.
Høsten s. A. engageredes hun til den
daværende Opera ved Kria Teater og vandt som
Susanne i »Figaros Bryllup«, Margrethe i
»Faust« og Venus i »Tannhäuser« stor
Anerkendelse saavel for sin fortræffelige Sangkunst
som for sin intelligente Fremstillingsevne. Da
Operaen i Kria efter Teaterbranden
indstilledes, koncerterede hun i Norge og Sverige,
drog 1878 atter til Paris, studerede igen nogen
Tid med Fru Viardot, besøgte Tyskland, hvor
hun optraadte ved en Række Koncerter i
Dresden og Berlin. Vinteren 1878—79 gjorde hun
sammen med Violinisten Wieniawski en flere
Maaneders Turné gennem Tyskland, Polen og
Rusland. Høsten 1879 engageredes hun ved
Hofoperaen i Schwerin, til hvis mest anvendte
Kræfter hun hørte uafbrudt i 3 Aar. 1882
fratraadte hun Operaen og ægtede den daværende
danske Legationssekretær i Berlin, Baron Emil
G. Senere har Fru G. kun lejlighedsvis ladet sig
høre, i Danmark ved enkelte
Velgørenhedskoncerter, i Kria et Par Gange i Musikforeningen
og en enkelt Gæsteoptræden paa Teatret. I de
sidste Aar har Fru G. udfoldet adskillig
Virksomhed som Lærerinde i Kbhvn.
I. H.

Gyldenlak, se Cheiranthus.

Gyldenlund, se Charlottenlund.

Gyldenlæder til Vægtapeter omtales i
Spanien først i 14. Aarh. 1316 var der
Tapetmagerlav i Barcelona. Cordoba var Hovedsædet for
den mauriske Læderindustri; i Frankrig
nævnes Korduan 1180, og sp. G. hed der cuir de
Cordoue
, i Spanien Guadamacil af Gadames,
en By i Tunis. Aragonsk Læder nævnes som
Gulvtæppe 1380 i Kong Karl V’s Inventar. Til
Italien kom Industrien (corami d’oro) over
Sicilien før 1520, senere til Venedig ved Byens
Forbindelser med Ægypten og Syrien. Med det
sp. Herredømme forplantedes den til
Nederlandene, hvor Mecheln-Tapeterne var de mest
ansete; da Fabrikationen ophørte i Spanien med
16. Aarh., blomstrede den videre her. I Paris
fabrikeredes G. 1558 af Jehan Fourcault i Hotel
de Nesle for Catherine af Medici. 1571 omtales
Adam Musnier; 1594 var Tapetmagerne i Lav,
og man kender Fabrikker i Lyon og Avignon.
Det fr. G. har aldrig været saa anset som
venetiansk og maatte sælges under dettes Navn.
I England vandt Fabrikkerne i Norwich stor
Berømmelse navnlig for deres kunstnerisk
udførte Tegninger. I Danmark fik A. D. Zöllner
1726 20 Aars Eneret paa at anlægge en Fabrik
af G. I Tyskland kom der en Fabrik i Augsburg
sidst i 18. Aarh.

Tapeter af G. indførtes i Sverige 1529, i
Danmark ved 1600, da Kong Christian IV
forskrev »G. med Historier og Trykværk«.
Dansesalen paa Frederiksborg klædtes med trykt
forsølvet Læder og viste sig i denne Pryd til
daglig, naar de vævede Tapeter ikke var
ophængte; 1650 fandtes G. i 8 andre Lokaler paa
Slottet. 1638 var den store Sal paa Kbhvn’s
Slot klædt med trykt og forgyldt sp. Læder
med Dyr, Fugle og Løvværk paa blaa Bund;
ligesaa i Kongens og Dronningens Værelser.
Gemakkerne paa Ibstrup (Jægersborg) havde
samme Pryd. Christian V købte efter 1670 for 6000
Rdl. G. af Johan Feiger, og Herregaardene
fulgte Eksemplet i stort Omfang (Guldsalen
paa Voergaard). Bladene kostede 1701—02 fra
42 Skilling til 1 1/6 Rdl. Stk., og denne
Vægklædning var altsaa billigere end Gobelins, taalte
Fugtighed, var let at rense og uangribelig for
Utøj; altsaa opr. en økonomisk Gevinst.

Til G. anvendtes Kalve-, Gede- ell.
Faareskind, afskaaret i de ønskede Formater: Blade,
der varierede i Størrelse om Tallene 45 X 65
cm. Det første Arbejde efter Skindenes
Præparering var Forsølvningen paa Narvsiden,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:23 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/10/0481.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free