- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren /
469

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gyllembourg, Thomasine Christine - Gyllenborg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

som om han ikke var til. — Da kom det tunge
Aar for Heiberg, da Forbindelsen mellem ham
og Danmark afbrødes den triste Februaraften
i Aaret 1800, da han som landsforvist maatte
sige Slægt, Venner og Hjem Farvel. Først nu
gik det op for ham, hvad han havde mistet;
men det var for silde. I den flg. Sommer, da
hans Hustru var flyttet tilbage til sit
Fædrenehjem, udvikledes Kærlighedsforholdet mellem
hende og G. med rivende Fart og glødende
Lidenskabelighed. Men først det næste Aar skrev
hun det Brev, der satte Heiberg, som nu var
i Paris, ind i Situationen. Hun havde tænkt, at
han let vilde indvilge i en Skilsmisse, men
Svaret lød helt anderledes, end hun havde ventet
og haabet. Særdeles karakteristisk baade for
hans ulykkelige Stilling og hans Opfattelse af
Ægtemandens Ret hed det her, »at han aldrig
havde elsket hende saa inderlig, som i det
Øjeblik, han svævede i den grusomme Frygt for at
tabe hende«. Han erklærede at ville gøre alle
Skridt for at opnaa Regeringens Naade og
vende hjem; hans Stolthed var med eet Slag
forbi. Han trygler og tigger og beder hende
befordre hans Ansøgning videre. Dette gjorde
hans Hustru ikke, sikkert med fuldt Overlæg;
hun havde gjort op med Fortiden og vilde ikke
vende tilbage til den. Omsider gav Heiberg da
sin Hustru hendes Frihed tilbage, da det gik
op for ham, at hans Ømhed og Kærlighed var
kommen for sent. Nu kunde Thomasine
Buntzen ombytte Navnet Heiberg med G.

I landlig Ro og Ensomhed henlevede nu Fru
G. en Rk. lykkelige Aar ved G.’s Side. Han
havde købt en lille Gaard paa Midtsjælland; da
den brændte, tog Ægteparret Ophold i
Hovedstaden, hvor deres Hjem blev Centrum for en
fin og udsøgt Selskabskreds. Da G. pludselig
døde 1815, flyttede Fru G. sammen med sin
Søn Johan Ludvig, der efter Faderens bestemte
Forlangende var bleven opdraget uden for hans
Moders ny Hjem. Det er først som sin Søns
Medarbejder, at Fru G., dengang allerede 54
Aar gl., kommer til at spille en Rolle for dansk
Litteratur. Hendes første Fortælling, »Familien
Polonius«, blev trykt i hans »Kjøbenhavns
flyvende Post« 1827 og vakte ved den morsomme
og tilfældige Maade, hvorpaa den tilsyneladende
blev til — i Tilknytning til et Avertissement i
»Adresseavisen« — megen Opsigt. Ingen uden
Redaktøren anede, hvem Forfatteren var, og
Fru G. løftede intet Øjeblik til sin Død Fligen
for det tætte Anonymitetens Slør, hun havde
drapperet sig med. Alle hendes Produktioner
fremkom under Mærket »af Forf. til »En
Hverdagshistorie««. Denne ganske ypperlige
Fortælling — egl. den første danske Nutidsroman af
Værd — udkom Aaret efter den første. Man
træffer her en Forfatter, der ved Siden af sine
strenge Krav om Formens Bet. for det daglige
Liv intet Øjeblik glemmer det større for det
mindre, som selv har kæmpet en Hjertets
Kamp og har en dyb Medfølelse for alle dem,
der lider og strider. Men Kampen maa aldrig
blive uskøn; alt skal ende i Harmoni; thi det
er ikke Kunstens Sag at oprive, men at glæde
og behage. Fru G.’s Livsanskuelse var i højeste
Grad æstetisk; som hendes Stuer bar et
Sirlighedens og Nethedens Præg, saaledes gør hendes
mange Fortællinger det ogsaa. Hendes Stil er
rolig, behersket, falder vel nu en Smule bred
og langsommelig; men Læseren føler stadig, at
den Kvinde, der taler, baade har oplevet meget
og tænkt meget. Mest ejendommeligt for
hendes Syn paa Tilværelsen er Fortællingen »To
Tidsaldre«, der tillige — som Titlen antyder —
giver fortrinlige Bidrag til to forsk.
Generationers Tænkemaade. Det er Erindringer fra
hendes egen Ungdom, der dukker frem,
Reminiscenser om Rousseau’s Evangelium om
Hjerternes Ret, der gaar igen hos den gl. Dame.
Hendes Natursans er kun ringe. Derimod elsker
hun Refleksionen; hun lader aldrig en Sag
falde, før den er gennemdiskuteret. Ogsaa deri
mærker man, at hun er et Barn af
Rationalismens Tid. I henved 20 Aar vedblev Fru G. at
skrive, og enhver af hendes Bøger blev læst og
drøftet med største Opmærksomhed i alle
dannede Hjem. Baade P. Møller og Kierkegaard har
indgaaende og dybsindig recenseret nogle al
hendes Bøger. Som de betydeligste af
»Hverdagshistorierne« anses alm. — foruden de
førstnævnte — Ekstremerne«, »De lyse Nætter«,
»Montanus den Yngre«, »Mesalliance«. Nogle
faa Gange forsøgte Fru G. sig ogsaa som
dramatisk Skribent — ligeledes anonymt — men
her kun med krank Lykke. Den første
fuldstændige Udg. af »Hverdagshistorierne« udkom
1849—51 i 12 Bd, 2. Udg. 1866. (Litt.: J. L.
Heiberg
, »Peter Andreas Heiberg og Thomasme
G.« [1882]; »Breve fra Peter Andreas Heiberg«,
udg. af J. L. Heiberg [1883]; H. Jæger, »En
gl Kærlighedshistorie« [Kria 1891];
»Grandmamas Bekiendelser« [Memoirer og Breve IV];
L. Bobé, »Thomasine Heiberg og G.« [Vor
Fortid I]).
J. Cl.

Gyllenborg [’jylənbårj], svensk adelig Slægt,
nedstammede fra Tyskeren Johan
Wollimhaus
fra Thüringen. Hans Søn, Simon, d.
1658, indkaldtes som Provisor paa det kgl.
Hofapotek 1624 og blev Apoteker i Upsala 1628.
Hans Sønner, Jakob og Anders, opnaaede
begge Statens højeste Embeder og adledes, den
første 1680 under Navnet G., den anden 1686
under Navnet Leijonstedt.

1) Jakob, svensk Greve, Statsmand
(1648—1701), blev 1676 Assessor i Kammerrevisionen.
Han erhvervede sig Kongens Yndest som en af
de virksomste Ledere af Reduktionen og
ivrigste Tilhængere af Enevælden. Paa
Rigsdagen 1680 indtraadte G. i det hemmelige Udvalg
samt i det af Ridderskabet og Adelen udgaaede
Udvalg, som skulde foretage Undersøgelser m.
H. t. de Misbrug, som havde indsneget sig i
Banken. S. A. blev han paa Adelens Forslag
Medlem af Reduktionskommissionen og 1681 af
Likvidationskommissionen, for hvilke Hverv
han dog Marts 1682 fritoges. Han var nemlig
1681 med udstrakt Fuldmagt blevet beskikket
til Aktor i »Stora Kommissionen«, i hvilken han
snart blev Sjælen. Hvad angik Kronens
Reduktionskrav, hyldede og forsvarede G. ret
haarde og vidtgaaende Fordringer. Som Aktor
traadte G. straks op med ualmindelig Kraft og
Bestemthed og fandt Støtte hos Kongen. Under
Rigsdagen 1686 begyndte G. oftere at optræde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:23 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/10/0491.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free