- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren /
470

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gyllenborg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

offentlig og var umiskendelig den Ledende i
det hemmelige Udvalg. Hans Indlæg gav de
bedste Oplysninger i de indviklede
Reduktionsspørgsmaal, der forekom paa denne Rigsdag,
og som han stemte de fleste. Efter at
Reduktionskommissionen og Reduktionskollegiet 1687
var blevne opløste, dannedes til
Reduktionsværkets Afslutning en ny Myndighed,
bestaaende af kun 5 Medlemmer under Navn af »Kgl.
Majestäts deputerade«, hvis Ledelse overdroges
G. under Navn af Direktør, og i denne
Egenskab fuldførte han Reduktionen. 1689 blev G.
Amtmand i Sthlm’s Amt og Upsala, var
Landmarskal paa Rigsdagen 1693 og udnævntes 1695
til kgl. Raad. 1680 ophøjedes han i Adels-, 1689
i Friherre- og 1695 i Grevestanden. Han var en
udmærket Embedsmand, grundig,
kundskabsrig og utrættelig arbejdsom.

2) Olof, sv. Greve, Embedsmand, Forf.,
foreg.’s Søn, (1676—1737), studerede ved
Upsala Univ., blev 1725 Amtmand i Elfsborg’s og
1733 i Nyköpings Amt. G. forsøgte sig som
skønlitterær Forf.; hans Digte udmærker sig ved et
mandigt Sprog, velvalgte Billeder samt
letflydende Versifikation. Hans litterære Arbejder er
trykte i Per Hanselli’s »Samlade
vitterhetsarbeten« (5. Del 1863).

3) Karl, sv. Greve, Statsmand, Forf., foreg.’s
Broder (1679—1746), begyndte 1699 at gøre
Tjeneste i Kancelliet og deltog 1701—03 i
Felttoget i Østersøprovinserne. 1703 sendtes han
som »Kommissionssekretær« til det eng. Hof,
hvor han 1710 blev Resident og 1715 Minister.
Da Görtz i Karl XII’s Navn havde indladt sig
i hemmelige Underhandlinger med
Jakobitterne for at faa Stuarterne genindsatte paa
Englands Trone, fik han i G. en nidkær Medhjælper,
men Anslaget røbedes, og G. holdtes, trods sin
Egenskab af Minister, 1/2 Aar fængslet af den
eng. Regering. Hans Papirer konfiskeredes og
offentliggjordes senere. 1718 udnævntes han til
Statssekretær ved Handelsekspeditionen og
sendtes s. A. til Åland, hvor han først sammen
med Görtz, senere med Lilienstedt,
underhandlede om Fred med Rusland. Da
Underhandlingerne mødte ialt for store Vanskeligheder,
rejste G. hjem og udnævntes 1720 til Hofkansler.
1723 udnævntes G. til Rigsraad og indsattes i
den »sekrete Kommission«, som skulde behandle
de hemmeligste udenrigske Anliggender. I
Raadet tilhørte han det saakaldte holstenske Parti
og arbejdede for en Tilnærmelse til Rusland
samt modarbejdede Sveriges Accession til den
hannoveranske Alliance. Paa Rigsdagen 1727
blev der af det hemmelige Udvalg tildelt G. en
Irettesættelse for forsk. Uforsigtigheder, og han
forflyttedes til den Afdeling af Raadet, der
skulde behandle justits- og indenrigske
Anliggender, skønt hele hans Embedsbane havde været
den diplomatiske. G. fandt det nu raadeligt at
falde til Føje og forsøgte at vinde Kongens
personlige Bevaagenhed, hvilket ogsaa
lykkedes. Det Brud, der i Slutn. af Rigsdagen 1731
indtraadte mellem Kongen og Horn, forøgede
endnu mere G.’s Indflydelse hos Kongen. G.
var en af Stifterne af det i Sveriges Historie saa
navnkundige Hatteparti og dette Partis første
anerkendte Chef. Han søgte af al Magt og med
Anvendelse af ret forkastelige Midler at
trænge Horn ud. Da Horn havde taget sin Afsked,
blev G. Apr. 1739 af Stænderne valgt til
Kancellipræsident. Paa ham falder hovedsagelig
Ansvaret for Forbundet med Tyrkiet 2. Decbr 1739
og Krigen med Rusland (1741—43) samt alle
dens ulykkelige Følger. Paa Rigsdagen 1742
drev han paa en snarlig Afgørelse af
Tronfølgevalget og tog Ordet for at vælge Hertugen af
Birkenfeld. Ved Underhandlinger om et
Forbund med Preussen (Novbr 1745) paaviste han
det heldige for Sverige ved ikke udelukkende
at støtte sig til den russ. Alliance. Som
Statsmand var G. svag, raadvild og vaklende og lod
sig lede af andre, mere snu og kraftigere
Mænd. Som Kansler for Lunds Univ.
(1728—39) og Upsala Univ. (siden 1739) indlagde han
sig stor Fortjeneste af Videnskaberne, ligesom
han selv erhvervede sig et ærefuldt Navn i
Litt. baade som Digter og Prosaforfatter samt
ved sine Arbejder for Teatret. Han skrev bl.
a. den første paa Svensk forfattede, 1737
opførte Komedie, »Swenska sprätthöken« (trykt
1740). Hans skønlitterære Arbejder er trykte i
P. Hanselli’s »Samlade vitterhetsarbeten etc.«
(5. Del, 1863).

4) Johan, sv. Greve, Rigsraad, foreg.’s
Broder (1682—1752), studerede ved Upsala Univ.,
og indtraadte 1701 i Krigstjenesten, udmærkede
sig ved Tapperhed i Kampen mod Russerne i
Østersøprovinserne og forfremmedes 1706 til
Kaptajn, men kom efter Slaget ved Pultava
1709 ved Dnjepr-Floden tillige med den øvrige
Hær i Fangenskab. Efter Tsar Peter’s
Triumftog i Moskva 23. Decbr 1709 førtes han til
Kasan, opholdt sig der et Aar og deporteredes
derefter til Sibirien, hvor han udstod megen
Nød. 1719 udveksledes han af Fangenskabet og
vendte hjem, hvor han udnævntes til
Generaladjutant. 1735 blev han Oberstløjtnant. Efter
Broderens Ophøjelse til Kancellipræsident 1739
gik hans Forfremmelse hurtigere: 1741 blev han
Rigsraad og 1742 Kansler for Lunds Univ. Uden
fremragende Begavelse fulgte han i Alm. trolig
sin Broders Politik.

5) Fredrik, sv. Greve, Præsident, foreg.’s
Broder (1698—1759), indtraadte 1716 i Svea
Hovrätt, blev 1733 Lagmand paa Gotland, 1737
Lagmand i Nerike, 1750 Præsident i
Bjergværkskollegiet. Fra og med Rigsdagen 1731 var han
en af Horn’s virksomste Modstandere, holdt
under Rigsdagen 1734 paa 3 Steder aabent Bord
for sine Tilhængere og indførte paa Rigsdagen
1738—39 Rigsdagsklubber. Midlerne dertil fik
han af den fr. Minister, hvis Stikpenge for en
væsentlig Del gik gennem hans Hænder, indtil
man begyndte at nære Tvivl om hans
Ærlighed, og Tillidshvervet fra og med Rigsdagen
1751 overførtes paa den endnu mere
samvittighedsløse Pechlin, ihvorvel G. ikke fuldstændig
mistede Stillingen som »Almisseuddeler«.
Forinden Rigsdagssamlingen 1742—43 rejste han,
velforsynet med Penge af den fr. Ambassadør,
omkr. paa Landet for at indvirke paa
Befolkningens Anskuelser og samle Tilhængere til
Rigsdagen. Ved Dalkarlenes Indmarch i Sthlm
1743 flygtede han ud af Byen. Som
»Bankofullmäktig« siden 1741 viste han stor

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:23 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/10/0492.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free