Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gæs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Arter, er det dog kun et Par af disse, der har
faaet Bet. som Husfugle; de øvrige fører stadig
deres frie, ubundne Liv.
Medens G.-Avien i Udlandet gennemgaaende
har kunnet opvise Fremgang og drives sine
Steder i stor Udstrækning, er denne navnlig
siden 1880’erne og lige ned til de senere Aar
gaaet meget tilbage her i Landet, fra hvad den
har været i tidligere Tider, hvor der fra Novbr
til lidt ind i Jan. fandt en ikke saa lille
Eksport Sted navnlig til Nordengland af ikke for
fede, slagtede G. Tilbagegangen skyldes den
intensivere Dyrkning af Jorden, hvorved de for
G. og Gæslinger saa værdifulde Stubmarker,
udyrkede Arealer, Kær og vandfyldte
Lavninger for en meget stor Del
er bortfaldet. I gl. Dage
holdtes Avlsdyrene ofte i
Forening, og saavel disse
som Gæslingerne
græssede da ved Stranden,
paa lejede Arealer ell.
paa Grøftekanterne,
vogtede af Børn.
Takket være den i de
senere Aar drevne
Agitation og det udstedte
Indførselsforbud mod
levende russ. G. der ofte
slæbte Fjerkrækolera med
sig, er G.-Avlen nu atter
tiltaget, og da ikke
mindst inden for det
mindre Landbrug, saa
Forbruget de sidste Aar
er dækket af den
hjemlige Produktion. Endnu
findes der mange Steder f. Eks. langs Kyster
og paa Smaaøer, hvor G.-Avlen, sikkert den
mest indbringende Avl inden for Fjerkræet,
kunde drives med bedre Udbytte end noget
andet, thi sammenlignelsesvis er G. maaske det
nemmeste og billigste Fjerkræ at opdrætte;
først Fedningen volder nogen Bekostning, og
endda ikke stor, og endelig er en velfedet G.
en let afsættelig og højt betalt Vare.
Den tamme G., der nedstammer fra Graa- ell.
Vildgaasen, forekommer kun i faa Racer. Mest
udbredt hos os er Emdener- og Toulouser-G.
Førstnævnte, der er hvid, har
lang, dyb og bred
Kropform, lang Hals, langt, fint
Hoved, rank Holdning
og godt udviklet, helst
dobb. Bugpose, afgiver
rigelig, fin, lys
Fedtpaalægning, smukt
udseende Kød samt værdifulde,
hvide Fjer og Dun.
Slagtesvindet er ringe,
og Kroppene, der er
lette at behandle, tager
sig godt ud. Det er en
livlig, tidlig og ret
rigelig læggende, godt
rugende Race, hvis
Gæslinger, der kræver god
Græsning, er mindre
ømfindtlige og vokser
nok saa hurtigt ude i
særlig Pleje som
Toulousernes, hvorfor de er
meget velegnede som
tidlig slagtefærdige »Grønne Gæslinger«.
Velfedede udvoksede store Emdener kan veje 10 à
15 kg. I Emdener indkrydses ofte Toulouserblod,
der gør Racen overdreven stor og svær paa
Bekostning af den rette slanke Type og
Æglægningsevnen. Medens unge Gaser befjerer sig helt
hvide, faar de unge G., særlig i Hale og Vinger,
ofte graa og rødlige Fjer, der alm. forsvinder
ved næste Aars Fældning. Toulouseren, der har
et roligt Temperament, ligner Graa-G. i Farve,
har en svær, kompakt Figur, veludviklet Bryst
og Bagparti med dobbelt Bugpose og en langs
Bugen løbende Køl. Benene er korte og
Hovedet kraftigt med kort, tykt Næb og
Strubelap, særlig udviklet hos gl. Gaser og gl. G.
 |
| Fig. 5. Hvide Emdener-Gæs. |
 |
| Fig. 6. Toulouser-Gæs. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
