Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Haakon (norske Konger i Middelalderen) - Haakon VII - Haakon (Jarler af Ladejarlernes Æt)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hans og Dronning Margrete’s Søn Olaf valgt til
Konge i Danmark efter Valdemar Atterdag’s
Død. Nogen større Herskergave har han
næppe været i Besiddelse af. Landet befandt sig
desuden ogsaa i stærk Tilbagegang, og dets
Historie frembyder i hans Tid et temmelig
sørgeligt Skue.
(O. A. Ø.). Edv. B.
Haakon VII, Norges Konge, næstældste
Søn af Kong Frederik VIII af Danmark, f. 3.
Aug. 1872 paa Charlottenlund. Som dansk Prins
Carl blev han 16 Aar gl Lærling i Marinen
og April 1889
Kadet. Som
Sekondløjtnant,
1893,
tjenstgjorde han paa
»Dannebrog«
og var med
dette paa et
længere Togt
til Middelhavet
med
Konstantinopel som Maal.
1895 var han
med »Heimdal«
paa et 6
Maaneders Togt til
Farvandene om
Island. Som
Næstkommanderende deltog
han i »Heimdal«’s Vintertogt 1904—05 og,
forfremmet til Kaptajn, førte han Sommeren
1905 Kanonbaaden »Storebælt«. Efter
Hjemkomsten fra Islandstogtet blev Prinsen forlovet
med sin Kusine, Prinsesse Maud af
Storbritannien og Irland, Datter af Kong Edvard VII,
f. 26. Novbr 1869 i Marlborough House.
Forlovelsen deklareredes 29. Oktbr 1895, og
Formælingen fandt St. 22. Juli 1896 i Buckingham
Palace i London. Deres eneste Barn, Olav,
Norges Kronprins, er f. 2. Juli 1903.
Da Norges Trone blev ledig ved Opløsningen
af Unionen mellem Norge og Sverige 7. Juni
1905, og efter at Kong Oscar II havde erklæret
sig imod, at noget Medlem af Huset Bernadotte
kom til at bestige den, indgik den norske
Regering til Stortinget med Forslag om at træffe
Foranstaltninger til nyt Kongevalg. I sit
Foredrag i Sagen pegede Justitsdepartementet paa,
at »Opmærksomheden naturligen havde fæstet
sig ved Prins Carl af Danmark som en Fyrste,
det maatte være ønskeligt at se valgt som
Norges Konge«, hvorfor det anbefalede »at
optage Forhandlinger med nævnte Prins om at
modtage Valg som Konge«. Prinsen erklærede
sig villig til at modtage Valget under
Forudsætning af, at det norske Folk gav det sin
Tilslutning ved en almindelig Afstemning af
alle Stemmeberettigede. Efter Stortingets
Beslutning af 31. Oktbr 1905 fandt denne
Folkeafstemning Sted 12. og 13. Novbr og havde det
Udfald, at af 328827 godkendte Stemmer de
259563 udtalte sig for Prins Carls Valg til
Konge, medens 69264 Stemmer, der ønskede en
republikansk Forfatning, udtalte sig derimod.
I Henhold til dette Plebiscit foretog Stortinget
18. Novbr enstemmig og uden Debat
Kongevalget, og samme Aften indløb Prinsens
Erklæring om, at han modtog det. En af og indenfor
Stortinget opnævnt Deputation overbragte 20.
Novbr paa Amalienborg Slot i Kbhvn den
danske Konge Christian IX og den nyvalgte norske
Konge det officielle Budskab om Kongevalget
i Kria. I sit Svar paa dens Henvendelse
meddelte Kong Haakon, at hans Valgsprog vilde
være »Alt for Norge«. 23. Novbr afsejlede Kong
Haakon, Dronning Maud og Kronprins Olav
paa den danske Kongeyacht »Dannebrog« fra
Kbhvn til Norge. 25. Novbr steg Kongefamilien
ved Oscarsborg Fæstning om Bord paa det
norske Krigsskib »Heimdal«, og ved Middagstid s.
D. fandt Indtoget Sted i Kria under
Befolkningens Jubel. I Stortinget 27. Novbr aflagde
Kongen Ed til Forfatningen og holdt derefter
sit første Statsraad, i hvilket han for sig og
Efterkommere frasagde sig enhver Arveret til
Danmarks Trone. Paa udstrakte Rejser rundt
om i Landet i de flg. Aar modtog Kongen og
hans Hus i rigt Maal Vidnesbyrd om
Befolkningens Tilslutning og Hengivenhed. Under
stor Højtidelighed foregik Kongens og
Dronningens Kroning 22. Juni 1906 i Trondhjems
Domkirke. 22. Oktbr s. A. aabnede Kong
Haakon for første Gang Stortinget med en
Trontale. Ved i sin Regering at hylde strengt
konstitutionelle Principper nyder han det norske
Demokratis ubetingede Tillid. I sin
Regeringstid har Kongen aflagt Besøg ved fremmede
Hoffer og modtaget en Række Besøg af
fremmede Statsoverhoveder, saaledes af Tysklands
Kejser, Vilhelm II, Juli 1906, og det danske
Kongepar Apr. 1907, af det eng. Kongepar Apr.
1908 og af den fr. Præsident, Fallières. Aug.
1908. I Dagene 18. og 19. Febr 1915 mødtes
Nordens 3 Konger i Malmö, et Møde af hist.
Karakter, til politisk Drøftelse af fælles Tarv
under de ved Verdenskrigens Udbrud
opstaaede politiske Forhold. I Dagene 28. til 30.
Novbr 1917 mødtes i Kria atter Nordens
Konger, og Kong Haakon aflagde 1918 Genbesøg
ved det sv. Hof i Sthlm. Kong Haakon er
Beskytter af Kunst og Videnskab og ligesom
Dronningen og Kronprinsen levende
interesseret for al national Sport og Idræt.
(K. V. H.). S. H. F.-G.
 |
| Haakon VII. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
