Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Haandpresse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kom ind under Digelens Trykomraade. I Tiden
før man ved Fr. König’s Opfindelse af
Hurtigpressen (s. d.) lærte Fordelene ved at paaføre
Satsformene Farve ved Hjælp af Valser, støbte
af et elastisk Stof (se Farvevalser)
paaførtes Farven ved Hjælp af Baller (fr.:
balles, eng.: leather balls), halvrunde Skindpuder,
haardt stoppede med Uld ell. Hestehaar og
fastgjorte til Træskafter. Trykkeren ell. dennes
Medhjælper holdt en saadan Skindpude i hver
Haand, gned Farven jævn paa Puderne og
bankede den derefter i hurtige Tag paa Formen.
Beg. til den moderne Trykkekunsts Udvikling
skete ved den i Aaret 1800 af Lord Charles
Stanhope konstruerede H. af Jern, i hvilken
Trykket vel ligesom i de gl. Træpresser
udøvedes ved Hjælp af en Skrue over Digelen, men
paa en langt lettere og fuldkomnere Maade end
forhen. I hosstaaende Afbildning af Stanhope’s
Presse er a et Træunderlag i Korsform, der
skal sikre Pressens faste vandrette Stilling, b,
efter Formen kaldet Lyren, er den solide Holder
af Digelen, c er Banen, i hvilken
Fundamentet glider ind under og fra Digelen, c1 er en
Søjle, som støtter Banen, d er Trykdigelen, e
er Fundamentet, paa hvilket Satsformen
anbringes, f er Skruen med dens to
Skruemøtrikker, g er Bengelen ell. Trækstangen, ved
hvilken Digelen løftes og sænkes, h er en
Forbindelsesslang mellem Skruens Hoved og
Bengelens Søjle, i er en Stang med en Kontravægt til
Trykkets Forøgelse, k er Haandsvinget,
hvormed Fundamentet køres frem og tilbage, l er
Dækkelen, en Jernramme, der fastholder
Trykunderlaget, et paasyet Smykke glat Lærred ell.
Silketøj og derover fl. Ark Papir, m er
Ræmmeken, en smal Jernramme, helt dækket med
et paaklistret Ark Papir. Paa Dækkelens
Papirark foretager Trykkeren Formens
»Tilretning«, d. v. s. han skaffer en jævn Trykflade
ved at udskære de Steder af Papirarket, hvor
Trykket kommer for stærkt frem, og klistrer
mindre og større Lapper Papir paa de Steder,
hvor Trykket viser sig at være for svagt.
Ræmmeken har kun til Formaal at forhindre, at
Smuds fra Satsformens Mellemrum smitter af
paa Papirets indre og ydre tomme Flader; de
fire hvide Felter paa Afbildningen er
Udskæringer af Arket, lidt større end de Satssider,
der ligger paa Fundamentet, saaledes, at naar
Ræmmeken er klappet ned over Dækkelen
med Tilretningsark, Udjævningspapir og det
egl. Trykark, er dette beskyttet mod at blive
tilsmudset af Satsformen, naar Trykket under
Digelen foregaar.
Lord Stanhope tog ikke Patent, men det spec.
engelske caveat paa sin Presses Konstruktion,
d. v. s. han sikrede sig kun imod, at andre
erhvervede Eneret derpaa. Følgen heraf blev, at
det stod enhver Mekaniker frit for at
efterligne den, og Tilladelsen blev ogsaa i rigt Maal
fulgt. Men i Løbet af godt en Snes Aar kom der
ogsaa mangfoldige fra Stanhope’s Princip for
Digelens Sænkning og Løftning mere ell.
mindre afvigende Former, og disse blev atter i
rigt Maal udbyttede af andre Efterlignere. De
i de nordiske Lande mest udbredte af de
mangfoldige eksisterende Konstruktioner er
Columbiapressen, konstrueret 1817 af
George Clymer i Philadelphia, i hvilken Digelens
Tryk udførtes ved en vældig Kontravægt, i Alm.
formet som den amerik. Ørn,
Washingtonpressen, konstrueret 1829 af Samuel Rust i
New York, i hvilken Trykket udførtes ved
Hjælp af et Knæ, der i Trykningsøjeblikket
rettedes ud, og Hagarpressen, der var en
tysk Efterligning
af
Washingtonpressen. Navnet
Hagarpresse var
et Falsum, idet
den tysk-amer.
Skriftstøber
Hagar ikke havde
anden Fortjeneste af denne Presses Fremkomst,
end at han for Mekanikeren Dingler i
Zweibrücken af Rust havde købt en original
Washingtonpresse, som blev brugt som Model. H. fra
hine Tider bruges endnu i danske
Bogtrykkerier, men kun til Korrektur- og andre
Prøvetryk, Plakater og lgn. Arbejder med meget
smaa Oplag, som det ikke lønner sig at trykke
i Hurtigpresse.
I Stentryk-Haandtrykpressen, der
ogsaa opr. var bygget af Træ, foregaar
 |
| Fig. 2. Stanhope’s Haandpresse. |
 |
| Fig. 3. Hagar-(Washington-)Presse. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
