Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Haar - Haar af forsk. Dyr - Haar, Planternes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vaskninger at foretrække, ell. en simpel, mek.
Rensning med Børste. Hvorvidt en Indfedtning
af Haar ell. Haarbund med Pomader er
gavnlig, afhænger ligeledes af den naturlige
Fedtafsondring, der i Reglen er tilstrækkelig, men
dog undertiden maa støttes, især efter
Sæbevasksninger, der affedter H. stærkt. Derimod er
al Indgnidning med Pomader, »Fixateurs«,
Krøllepomader o. l., der anvendes af
kosmetiske Grunde for at holde H. i en vis, ofte
unaturlig Stilling, ubetinget uheldige for H.’s
Trivsel, og det samme gælder i endnu højere
Grad om Brugen af »Papillotter« ell. af varme
Jern for at fremkalde et bølget H. Navnlig de
sidste udtørrer Hovedbunden stærkt og maa i
alt Fald aldrig anvendes saa varme, at de
gulner hvidt Papir.
H.’s Klipning anses i Reglen for at fremme
Væksten, dog vistnok med Urette; af denne
Grund er den kun nødvendig, hvor H.’s Spidser
har Tilbøjelighed til at spalte, og hvor
Klipningen maa føres saa langt ned, at et normalt
Gennemsnit kommer frem. Derimod synes
hyppig Barbering at virke inciterende paa H.’s
Vækst, saavel i Længde som i Tykkelse.
Hovedbeklædningen har stor Bet. for
Haarvæksten; den bør være let og luftig og saa lidt
som muligt forhindre Uddunstningen; derfor
er Damernes Hatte fra et hygiejnisk
Standpunkt at foretrække for Mændenes tunge og
stive Filthatte, der presses haardt ned om
Hovedet og derved ogsaa virker hindrende for et
tilstrækkeligt Blodtilløb og derved for en
normal Ernæring af Haarbunden.
Til Haarplejen i videre Forstand kan regnes
visse kosmetiske Hjælpemidler, som kan
komme til Anvendelse. Saaledes skal her omtales
H.’s Farvning, der hyppigst benyttes i
Tilfælde af Graanen ell. for at forbedre en uskøn
Haarfarve. Mod graa H. bruges oftest
Blyforbindelser, der har den Egenskab at farve de
hvide H. mørke, medens de normalt farvede
H. kun i ringere Grad paavirkes. Som den
simpleste Form kan nævnes Kæmning med en
Blykam, dyppet i Eddike, men for øvrigt findes
Bly i næsten alle de talrige »Haarfornyere«,
hairrestorers etc.; alle disse Midler bør paa det
bestemteste fraraades, da der ved deres Brug
kan opstaa alvorlige Forgiftninger. Bedre og
forholdsvis uskadelig kan Haarfarvningen
foretages med Pyrogallussyre, der giver
Brunfarvning, ell. med Helvedessten, der giver ren sort
Farve. Som en Prøve paa Anvendelsen skal
hidsættes en af de mange Opskrifter paa en
blandet Pyrogallus- og Helvedesstensblanding.
H. affedtes omhyggelig ved Sæbevask og en
tynd Ammoniakopløsning (Salmiakspiritus). Den
omgivende Hud beskyttes ved et Overtræk af
Kakaosmør ell. Vaselin mod Farvestoffets
Indvirkning. Først indbørstes der en Opløsning af
Pyrogallussyre (1—50) i det endnu vaade H. ved
Hjælp af en lille Børste, og nogle faa Minutter
derefter en ammoniakalsk Opløsning af
Helvedessten (1—8) ved Hjælp af en anden Børste
og Kam. Naar det er indtørret, udvaskes H.
godt med lunkent Vand og tørres i Luften.
Skulde der endnu findes Steder med rødlig ell.
grønlig Farve, kan H. gennemkæmmes med en
Svovlkaliumopløsning (1—10), indgnides med
Pomade, og Proceduren er færdig.
Affarvning af H. kan ske ved Hjælp af
Alkalier ell. bedre ved en Opløsning af
Brintoverilte (10—15 %), som efter en grundig
Affedtning af H. arbejdes ind i dette, der herved
afbleges til en straagul Farve. En saadan
Opløsning sælges under Navn af Golden hair wash.
Eau de jouvence o. s. v.
Hvor H.’s Fjernelse er ønskelig, saaledes
ved Hypertrikose (s. d.) og da især i Tilfælde
af abnorm Skægvækst hos Kvinder, anvendes
forsk. Depilationsmidler. Af disse skal nævnes
ætsende Alkalier, der opløser og tilintetgør H.
helt ned i Haarsækkene, men ikke selve
Haarpapillen, hvorfor H. efter nogen Tids Forløb
atter skyder frem. Det kendteste er det
orientalske Haarfjerningsmiddel »Rusma«, der
bestaar af 1 Del Auripigment og 8 Dele ulæsket
Kalk, der med Vand udrøres til en Grød, som
gives et Opkog; denne Grød smøres tykt paa
Huden og afskrabes ell. afvaskes efter 10
Minutters Forløb. Dette Middel er imidlertid farligt,
da det indeholder Arsenik, og det er derfor
bedre at anvende Svovlkalk, der fremstilles ved
at lede Svovlbrinte i Kalkhydrat og sammen
med Mel smøres som en Pasta paa Huden,
hvor det virker paa samme Maade som det
førstnævnte. En radikal Bortfjernelse kan
imidlertid kun opnaas ved selve Papillens
Ødelæggelse, hvad der kan ske ved Hjælp af
Elektrolyse, idet en fin Naal, som staar i
Forbindelse med den negative Pol af et elektrisk
Batteri, føres ind gennem Haarsækken til
Haarpapillen, hvorefter Strømmen sluttes ved
Anbringelsen af den positive Elektrode paa et ell.
andet Sted af Legemet. Ogsaa ved
Røntgen-Lysbehandling kan en blivende Fjernelse opnaas,
men Metoden kan have ubehagelige
Bivirkninger og maa i alt Fald overlades erfarne
Røntgen-Terapeuter.
E. P-n.
Haar af forsk. Dyr finder en meget udstrakt
Anvendelse; saaledes benyttes til
Børstenbindervarer H. af Svin, Maar, Hornkvæg,
Odder og Egern, til Filt H. af Hare, Kanin,
Bæver, Odder, Faar, Ged og Hornkvæg, til
Spinding Uld og Fæhaar, til
Polstermateriale Hestehalehaar og til Haardug
navnlig Hestehaar. En stor Handelsartikel er
ogsaa Menneskehaar, specielt af Kvinder,
der benyttes til Parykker, Fletninger o. l.
Værdien retter sig efter Farven og Længden, idet
det dyreste er det blonde, navnlig det guldgule,
og det sorte, skinnende H. Sidstnævnte er
oftest kort og forfalskes derfor ved Farvning og
Behandling med Voks af Brunt. H. skal stamme
fra levende Mennesker, da saakaldt dødt H.
fra Lig er skørt, mat og ikke tilstrækkelig
smidigt. Store Markeder afholdes aarlig i Paris
og forsk. Steder i Tyskland. Smlg.
Haararbejde og Haarhandel.
K. M.
Haar, Planternes. Plantehaaret udgør
Plantelegemets fjerde morfologiske Grundorgan,
det saakaldte Trikom, og staar som saadant
i sideordnet Forhold til Stængel, Blad og Rod.
Det udmærker sig ved sin eksogene Oprindelse,
sine i Reglen ubundne Stillingsforhold og sin
meget betydelige Forvandlingsevne, hvilken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
