Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Haas, Jonas og Johan Jakob Georg og Johan Meno - Haas, Joseph - Haase, Friedrich - Haase, Hugo - Haase, John Vilhelm Nicolai Anton Angelo - Haaskærding - Haaskærdingslægten - Haast, Julius v.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
smst. 10. Maj 1817, kom 13 Aar gl paa
Kunstakademiet og uddannedes af sin Fader og
maaske af J. M. Preisler. 1776 vandt han den store
Guldmedaille og var derpaa nogle Aar i
Udlandet, hvor han i Paris studerede under de
Launay og stak et Blad, Thrakerkongen
Diomedes sønderrives af Heste, efter J. B. Pierre,
paa hvilket han blev Medlem baade af det fr.
(1782) og af det danske Kunstakademi (1783).
Han blev Hofkobberstikker og opnaaede endog
1810 at blive foretrukket for den langt
betydeligere Clemens til Prof. ved Modelskolen. Han
var kun lidet frugtbar og blev kun lidet
sysselsat; hans Stik er omhyggelig udførte og ret
virkningsfulde; mest kendt er hans kolorerede
Blade efter C. A. Lorentzen’s norske
Prospekter. Hans to Aar ældre Broder, Christian
Peter Jonas H. stak en Del Portrætter
som ogsaa Plader til Niebuhr’s arab. Rejse og
gik siden til Berlin, hvor han døde.
3) Johan Meno, dansk Kobberstikker,
foreg.’s Broder, vistnok f. i Hamburg 30. Maj
1752, d. i Berlin 16. Oktbr 1833, lærte af
Faderen J. H. og af J. M. Preisler; han stak en
Række Portrætter af kendte Personligheder,
mest efter C. Høyer’s Pastelmalerier,
hvorefter han gik til Paris og uddannedes videre
af de Launay. C. 1786 kaldtes han til Berlin for
at stikke Galeribilleder, og han levede nu der
til sin Død, arbejdende meget for Boghandlere.
Til H.’s Hovedblade hører »Hagars Forjagelse«
efter G. Flinck, »Slaget ved Wolmar« efter
Lorentzen og det store, ganske smukke »Frederik
II til Hest« efter L. Wolff.
S. M.
Haas [ha.s], Joseph, tysk Komponist, f.
19. Marts 1879 i Bayern, Elev bl. a. af Max
Reger, har erhvervet sig et kendt og anset Navn
ved en Række Kammermusikværker, enkelte
Orkesterstykker og ved Orgelkompositioner og
Sange (Kor).
W. B.
Haase [’ha.zə], Friedrich, tysk
Skuespiller, f. 1. Novbr 1825 i Berlin, d. smst. 1910.
H. debuterede efter i nogen Tid at have nydt
Ludwig Tieck’s Undervisning 14. Jan. 1846 paa
Hofteatret i Weimar i 2 Roller: Titelrollen i
Kotzebue’s »Der arme Poet« og Mag. Lassenius
i »Der Hofmeister in tausend Aengsten«.
Allerede 1848 forlod han Weimar, og hans
50-aarige Kunstnerliv er en uafbrudt Skiften fra By
til By; bl. hans længste Ophold kan anføres en
5-aarig Virksomhed ved det tyske Teater i
Petrograd (1860—65) og et 6-aarigt Direktorat over
begge Teatrene i Leipzig (1870—76). 1883
deltog han i Oprettelsen af »Deutsches Theater« i
Berlin, men allerede Aaret efter opgav han sin
Societærplads her. H., der to Gange, 1869 og
1882—83, havde gæstereret i Amerika,
afsluttede sin Teaterbane ved en Afskedstourné
gennem Tyskland (Septbr 1895—Maj 1896), paa
hvilken hans 50 Aars Kunstnerjubilæum under
store Festligheder fejredes paa Kgl.
Schauspielhaus i Berlin. H., der i mange Aar hørte
til Tysklands mest yndede Skuespillere, var
udmærket i det finere Lystspils Karakter- og
Anstandsroller; hans Opfattelse var original og
hans Fremstilling gennemarbejdet med mange
fine og aandfulde Enkelttræk. 1898 udgav han
sine livfulde Erindringer: »Was ich erlebte
1846—98«. (Litt.: »Neuer Theater-Almanach 1897«
[Berlin 1897]; Simon, »F. H. Eine
dramaturgische Studie« [Berlin 1898]).
(A. A.). C. B-s.
Haase [’ha.zə], Hugo, tysk Politiker, f. 29.
Septbr 1863 i Allenstein, Preussen, d. 7. Novbr
1919 i Berlin, fik en juridisk Uddannelse og
virkede som Sagfører i Königsberg og Berlin.
1897—1907 og siden 1912 var han
socialdemokratisk Repræsentant i den tyske Rigsdag. Han
gjorde sig gældende som vel forberedt og
slagfærdig akademisk Taler og naaede en
fremragende Stilling i Partistyret. Under Krigen
sluttede han sig til det »uafhængige«
Mindretal, der gik afgjort mod Anneksionspolitikken.
Siden Sommeren 1915 stemte han og hans
Meningsfæller mod Militærbevillingerne. Han
hævdede, at Belgien burde have Erstatning og
beskyldtes Oktbr 1917 af Marineminister v.
Capelle for landsforrædersk Medvirken ved
Marinemytteriet. Efter Krigspolitikkens og
Kejserdømmets Sammenbrud kom han da ganske naturlig
i Forgrunden og indtraadte 9. Novbr 1918 i
Ebert’s provisoriske Regeringsraad. Men da
Fjendtlighederne udbrød mellem de
parlamentariske Socialister og Raadssystemets
Tilhængere, var hans Rolle udspillet. Uden
tilstrækkelig praktisk Statsmandsevne havde han tænkt
sig, at Proletariatdiktatur og parlamentarisk
Demokrati kunde forenes, og da Regeringen
vilde bruge regulære Tropper mod Revolterne,
traadte han og Kautsky tilbage fra Magten 29.
Decbr 1918. Da han 8. Oktbr 1919 vilde begive
sig til Rigsdagen, blev der affyret fl. Skud paa
ham af en østerr. Arbejder Johann Voss, der
synes at have handlet i overspændt
revolutionær Fanatisme. Hans Saar viste sig mod den
første Forventning livsfarlige.
P. L. M.
Haase [’ha.sə], John Vilhelm Nicolai
Anton Angelo, dansk Redaktør, f. 3. Juni
1838 i Roskilde, d. 23. Juni 1910 i Kbhvn, blev
1857 Student fra Metropolitanskolen og ansattes
efter Krigens Slutning 1864 som Lærer ved
Kbhvn’s kommunale Skoler. Allerede 1863
stiftede han sammen med sin Ven Vilhelm
Topsøe det illustrerede Ugeblad »Sværmere« og
overtog 1874 Redaktionen af Vittighedsbladet
»Punch« (senere »Puk«).
(S. Bz.). C. B-s.
Haaskærding er et ældgammelt nordisk (i
Edda forekommende) Navn, af hvilket det paa
den norske Kyst brugelige Navn
Haakjærring skal være fremkommet ved en
Fordrejning.
Ad. J.
Haaskærdingslægten, se Havkal.
Haast [ha.st], Julius v., eng. Geolog, f. 1.
Maj 1822 i Bonn, d. 15. Aug. 1887 i Wellington paa
Ny Zealand. H. var opr. Købmand, men paa
talrige Rejser i Vest- og Sydeuropa fik han
Interesse for geol. og geogr. Undersøgelser.
1858 fik han Ansættelse paa Ny Zeeland ved et
eng. Handelshus og deltog nu i en Del af
Hockstetter’s Rejser paa disse Øer. Aaret efter
overdrog Regeringen ham de geol. Undersøgelser.
H. opdagede bl. a. Resterne af de uddøde
Moafugle, og han var Grundlægger af Canterbury
Museet, ved hvilket han virkede som Prof. Af
hans Arbejder kan fremhæves Geology of the
provinces of Canterbury and Westland (1879).
J. P. R.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>