Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Halir, Karl - Halisteresis ell. Halisterese - Halit - Halitherium - Halkett, Hugh - Halkyone - Hall (By i Württemberg) - Hall (By i østerr. Tyrol) - Hall (Badesteder) - Hall, Anna Maria - Hall, Anton Christian
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Weimar, hvorfra han foretog Koncertrejser. 1893
blev han kaldt som de Ahnas Efterfølger til
Hofkoncertmester i Berlin, indtraadte i
Joachim-Kvartetten og dannede en egen Kvartet.
S. L.
Halisteresis ell. Halisterese (gr.),
Afkalkning af Knoglerne, saaledes som den findes
især ved Osteomalacien. Ogsaa den
Kalkmangel, der viser sig i Knoglerne i et sygt
Lem, navnlig i Nærheden af Sygdommens
Arnested, kaldes H. Under Radiografien
erkendes Lidelsen nu langt oftere og langt
tidligere, end det var Tilfældet forhen, idet selv
en ringe Kalkfattigdom (H.) giver sig til Kende.
E. A. T.
Halit, d. s. s. Stensalt, se
Natriumklorid.
Halitherium [-’te’-], se Søkøer.
Halkett [’hå.£kit eller ’hä£kit], Hugh, Sir,
hannoveransk General, f. 30. Aug. 1783 i
Musselburgh ved Edinburgh, d. 29. Juli 1863 i
Hannover. Som 15-aarig traadte han som Løjtnant
ind i den skotske Brigade, var 1801 Fører for
en Afdeling Erstatningsmandskab til Ostindien
og traadte 1803 ind i den tysk-eng. Legion,
i hvilken han deltog i Ekspeditionen til
Hannover 1805 og til Rygen 1807 og udmærkede sig
som Major 1807 ved Kbhvn. 1808 ledsagede han
Ekspeditionen til Sverige, var s. A. i Spanien
og det flg. Aar Deltager i
Schelde-Ekspeditionen under Lord Chatham. 1810 drog han atter
til Spanien, deltog i Belejringen af Badajoz og
udmærkede sig i Kampene ved Albuera og
Venta del Pozo. 1812 forfremmedes han til
Oberstløjtnant og førte det flg. Aar
Forstærkning til Wallmoden’s Korps i Mecklenburg, hvor
han fik Kommandoen over en hannoveransk
Brigade, med hvilken han udmærkede sig i
Fægtningen ved Göhrde og Sehested. 1814
udnævntes han til Oberst i den hannoveranske
Hær, førte sin Brigade med Udmærkelse ved
Waterloo, navnlig i Kampen om Slottet
Haugomont, sprængte en af Kejsergardens Karreer
og tog personlig General Cambronne til Fange.
1818 vendte han tilbage til Tyskland med
Okkupationshæren, anvendtes i betydelige milit.
og diplomatiske Missioner, forfremmedes 1834
til Generalmajor og kommanderede
efterhaanden 2. og 1. Infanteridivision. 1848 fik han
Kommandoen over 10. Forbunds-Armékorps, der
ilede Slesvigholstenerne til Hjælp. En Del af
disse Tropper sloges grundig 28. Maj af
General Hedemann, og General H. deltog 5. Juni
med en Brigade af sine Tropper sammen med
en preuss. Brigade i det mislykkede Forsøg paa
at forjage de danske Tropper fra Sundeved. H.
var imidlertid blevet udnævnt til General af
Infanteriet og blev efter Felttoget
Generalinspektør. P. Gr. a. Blindhed tog han sin Afsked
1858 og ophøjedes 1862 til Friherre. (Litt.:
Knesebek, »Leben des Freiherrn v. H.«
[Stuttgart 1865]).
B. P. B.
Halkyone [gr. -’one.], se Alkyone.
Hall [hal] (Schwäbisch-), By i den
württembergske Jagst-Kreds, ligger 301 m o.
H. i en Dal paa begge Sider af Kocher ved
Jernbanelinierne Crailsheim—Heilbronn og
Stuttgart—H., er Sædet for en Landsret og en
Amtsret og har et Gymnasium samt et besøgt
Saltbad med Vandkuranstalt (se ndf.). (1910)
9321 Indb. H. er vokset op ved sine Saltkilder,
der allerede skal være benyttede af Romerne.
H. var en fri Rigsstad fra 1276, indtil den 1802
tillige med sit Omraade (330 km2) kom under
Württemberg.
G. Ht.
Hall [hal], By i østerr. Tyrol, 10 km Ø. f.
Innsbruck, ligger 552 m o. H. ved Inn, som her
bliver sejlbar, og ved Jernbanelinierne
Kufstein—Innsbruck og Innsbruck—H., er gammeldags
bygget og har (1910) 6600 Indb. samt
Gymnasium. Den vigtigste Industri er Saltsyderi;
det opløste Salt ledes fra det 10 km N. f. Byen
liggende Salzberg. I den nyere Tid er H. p.
Gr. a. sin Beliggenhed og sine Saltbade blevet
et besøgt Kursted (se ndf.).
G. Ht.
Hall [hal]. Med dette Navn betegnes flere
Badesteder, der alle udmærker sig ved, at
Vandet er meget rigt paa Klorforbindelser, særlig
Kogsalt, saa at der ved Inddampning eller
Henstand dannes en kraftig Moderlud. De
vigtigste af disse Badesteder er 1) H. i
Ærkehertugdømmet Østerrig, 30 km fra Linz, 337
m o. H. Vandet her udmærker sig særlig ved
sin Rigdom paa Jod- og Bromforbindelser
foruden ved sin Kogsaltholdighed, og det benyttes
baade til Drikkekure (i meget smaa Doser) og
til Bade (blandet med alm. Vand). H. søges
for de forsk. skrofuløse Lidelser; for kroniske
Katarrer, saaledes i de kvindelige Kønsorganer,
i Næse og Svælg; for Hudsygdomme; for
Syfilis; for kroniske Betændelser i Knogler og
Led.
2) H. i Tyrol, 10 km fra Innsbruck i
Inn-Dalen, 552 m o. H. Vandet er meget
kogsaltholdigt og anvendes i stor Udstrækning til
Saltindvinding i de store Saliner. Moderluden
blandes i Badene, der især benyttes mod
Skrofulose.
3) H. i Württemberg ved Kocher, 30 km fra
Stuttgart, 301 m o. H. Anvendes som 2) samt
til Drikke og Indaanding.
E. F.
Hall [hå.£], Anna Maria, f. Fielding,
eng. Forfatterinde, f. 1800 i Wexford i Irland,
d. 1881. Hun forlod i en ung Alder Irland og
giftede sig med nedenn. S. C. H., hvorefter
hun viede sig til Litt. og udgav en lang Rk.
Værker, af hvilke kan nævnes: Sketches of
Irish character (1828), Lights and Shadows of
Irish character (1838), Stories of Irish
Peasantry (1840), der gjorde stor Lykke. Derefter
fulgte en Del Børnebøger og en Række
Romaner, som: The Buccaneer, en Skildring af
Cromwell og Englands Tilstand paa Republikkens
Tid, Tales of Woman’s Trials (1834), The
Outlaw (1835), der handler om Kampen mellem
Jakob II og Vilhelm af Oranien, Uncle Horace,
en Skildring af Købmandslivet, Marian; or, a
young Maid’s Fortune (1840), hendes
populæreste Roman.
(T. L.). I. O.
Hall [hal], Anton Christian, norsk
Gejstlig, født 10. August 1840 paa Tromsø, død
29. November 1911 i Kria, Student 1859, cand.
theol. 1867, fra 1871 Præst paa forskellige
Steder, blev 1882 Stiftsprovst i Tromsø og
tog 1889 Afsked fra dette Embede for helt at
arbejde for Ynglingesagen, som navnlig havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
