Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hall, Anton Christian - Hall, Asaph - Hall, Birger Anneus - Hall, Carl Christian
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sysselsat ham fra 1880, da H. fik stiftet et
fælles Forbund af de norske Ynglingeforeninger.
1890 foretog han en Rejse til Palæstina og
overtog efter Hjemkomsten Stillingen som
Generalsekretær for de norske og danske
Ynglingeforeningers Forbund. Han var som saadan
en skattet Foredragsholder og redigerede
Bevægelsens norske Organ »Den unges Ven«. H.
var høj Frimurer og blev 1890 Hofprædikant,
Fra 1898 til sin Død var han Garnisonspræst
i Kria.
S. H. F.-G.
Hall [hå.£], Asaph, amerikansk Astronom,
f. 15. Oktbr 1829 i Goshen, Connecticut, d.
22. Novbr 1907 i Annapolis, Maryland, var først
Tømmermand, men uddannede sig væsentlig
ved sin Hustrus Hjælp i mat. og astron.
Discipliner, ansattes 1857 ved
Harvard-College-Observatoriet og overflyttedes 1862 til Naval
Observatory i Washington, hvor han var ansat til
1891. 1895—1901 var H. ansat ved Harvard
University, hvor han foredrog Himmelmekanik.
H. har anstillet talrige Observationer af
Kometer, de store Planeter og deres Maaner,
Dobbeltstjerner etc. (publiceret i Astron. Mag.
and Met. Obs. made at the U. S. Naval
Observatory), men størst Ry har han vundet ved
sin Opdagelse 1877 af de to Marsmaaner,
hvorfor han 1879 fik det eng. astron. Selskabs
Guldmedaille. Ved Siden af sine Observationer har
han i Fagskrifter leveret enkelte Bidrag til den
teoretiske Astronomi. Siden Gould’s Død var
H. Medudgiver af Astronomical Journal. H. har
været Leder af de astron. Ekspeditioner for at
observere Solformørkelse (1869, 1870, 1878) og
Venuspassagen (1874 og 1882).
J. Fr. S.
Hall [hal], Birger Anneus, norsk Gejstlig,
f. 10. Septbr 1858 i Vefsen, Helgeland, cand.
theol. 1881, virkede derefter en Aarrække som
Sømandspræst. 1902 udnævntes han til
Trediepræst ved Trefoldighedskirken i Kria, 1914 til
Sognepræst ved Ilens Menighed i Trondhjem.
H. har udfoldet en meget omfangsrig
Virksomhed som religiøs Forf. Bl. hans Bøger er
»Bibelske Spor i Palæstinas Naturforhold,
Folkeliv og Fortidslevninger« (Bd I—II,
1892—93, 2. omarb. Udg. 1917), »Kirkehistorie for
Folket« (Bd I—III, 1892—93), »Paasken i
østerlandsk Lys« (1916) samt en Række opbyggelige
og moraliserende Smaaskrifter, der har fundet
en betydelig Udbredelse. En egen Plads i H.’s
Forfatterskab indtager hans Bog »Om Henry
Drummond. Kritik og Forsvar« (1891), der
danner et Suppl. til hans Overs. til Norsk af
denne skotske Forf.’s udvalgte Arbejder. Af
den amer. Opbyggelsesfilosof Dr. J. R. Miller’s
Skr har han overs. »Roser og Torne« (1906),
»Hverdagsreligicn« (1907), »Det største i Livet«
(3. Opl. 1908), »Trøst« (1907).
(K. V. H.). W. S.
Hall [hal’], Carl Christian, dansk
Politiker og Jurist, f. paa Christianshavn 25. Febr
1812, d. i Kbhvn 14. Aug. 1888. H., der var
Søn af Bødkermester H., blev Student fra
Borgerdydskolen paa Christianshavn 1829. Han
havde været Klassekammerat med C. E.
Fenger og Vilhelm Birkedal, og bl.
Studenterkammeraterne var desuden Monrad, F. M. Knuth,
Brødrene Hammerich og F. Barfod. Han blev
jur. Kandidat 1833 og gjorde Aaret efter
sammen med Knuth en længere Rejse til Tyskland,
Frankrig og Italien. Efter sin Hjemkomst blev
han en meget søgt jur. Manuduktør; 1837
udnævntes han til
Auditør, 1840
tog han den
jur.
Licentiatgrad, 1844 blev
han
Overauditør og 1847
ekstraordinær
Docent i
Romerret ved
Univ. Han
havde ved sit
Ægteskab (1837)
med Filologen
Brøndsted’s
Datter faaet
gode sociale
Forbindelser
og var
personlig velset af
Christian VIII. Dette i Forbindelse med hans
Ry som fin Jurist, hans smukke og
repræsentative Personlighed og hans ualmindelig
vindende Væsen gjorde, at han overalt blev
betragtet som en af de mest lovende bl. de
Yngre. Dog var det snarere en glimrende
Embedskarriere end politiske Laurbær, man
spaaede ham, thi en vis Sky for det agitatorisk
fremtrædende i Forbindelse med personlige
Hensyn havde holdt ham tilbage fra at deltage i
Ungdomsvennernes oppositionelle Bestræbelser
i 1840’erne og under selve Martsbevægelsen. Men
da Terningerne var kastede, sluttede H. sig til
den Kreds, han naturlig tilhørte, og blev en
fuldblods Repræsentant for den nationalliberale
Politik. Karakteristisk nok ser vi dog hverken
H. som Folketaler ell. som Forf. af
Avisartikler; det var som Parlamentariker, han
traadte ind paa Arenaen, da Martsministeriet
udnævnte ham til kongevalgt Medlem af den
Roskilde Stænderforsamling, som skulde drøfte
Valgloven til den grundlovgivende
Rigsforsamling. Han ansaas af sine politiske Venner alm.
for at staa noget til Højre for dem og gjorde
det sikkert ogsaa, men i Hovedprincipperne:
Ejder-Stat og konstitutionel Forfatning var han
enig med dem, og han var, lige fra Beg.,
tilstrækkelig Opportunist til at kunne lempe sine
Særanskuelser efter Øjeblikkets Krav. Han
lagde i Stænderne ingen Skjul paa, at han kun
med Ængstelse saa den konstituerende
Forsamling saa demokratisk sammensat som efter
Valglovsudkastet, men dog tiltraadte han dette
med den ofte citerede Motivering, at vi nys
havde gennemlevet en Tid, hvor »Dage havde
Aartiers Bet. og Indhold«. Selv valgtes han ind
i Rigsforsamlingen som Repræsentant for
Frederiksberg-Kredsen (Kbhvn’s Amts 1.), den han
siden uafbrudt repræsenterede som
Folketingsmand indtil 1881. H. kom snart til at spille en
betydelig Rolle i Rigsforsamlingen og blev
Medlem af Grundlovsudvalget og dettes Ordfører
for Afsnittet om Borgernes personlige
Rettigheder.
 |
| C. C. Hall. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
