- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren /
689

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hall, Robert - Hall, Samuel Carter - Hall, Sydney - Hall, William Edward - Hall - Halladj, Abu Mughit Husajn - Hallager, Frederik Kristoffer - Hallager, Georg Frederik - Hallager, Morten

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i Bristol. H. studerede i Aberdeen, blev Præst
i Bristol og 1790 i Cambridge, hvor han skrev
Christianity concistent with a love of freedom
(1791) i Anledning af, at enhver Frihedsytring
dengang i England betragtedes som
Ugudelighed. 1793 skrev han Apology for the freedom of
the press
. Af hans andre Skr maa nævnes de
i formel og reel Henseende lige udmærkede
Reflexions on war (1802) og Sentiments proper
to the present crisis
(1803). Hans Virksomhed
blev i fl. Aar afbrudt ved en Sindssygdom,
efter hvilken han blev Præst ved en
Baptistmenighed i Leicester og 1826 i Bristol. Hans
Skr er udgivne af Gregory (6 Bd, London
1846). (Litt.: Hood, Robert H. [Lond. 1881]).
L. M.

Hall [hå.£], Samuel Carter, eng. Forf.,
f. 1801 i Topsham, Devonshire, d. 16. Marts
1889 i London. Han studerede Jura og blev
Sagfører, men gik derefter over til Litt. 1824
giftede han sig med ovenn. A. M. H. og fik i
hende en trofast Medarbejder. 1825 begyndte
han The Amulet, et Aarsskrift, som han
fortsatte i mange Aar. 1830 overtog han
Redaktionen af New Monthly Magazine, og 1839
grundede han den endnu (1920) bestaaende Art
Journal
, der har haft stor Bet. for Smagens
Udvikling hos den store Befolkning. Af hans
øvrige Værker kan nævnes: Ireland, its
scenery, character etc.
(1841—43), The Baronial
Halls
(1848), samt en Autobiografi, The
Retrospect of a long Life
(2 Bd, 1883).
(T. L.). I. O.

Hall [hå.£], Sydney, eng. Tegner og Maler,
f. 1842 i Newmarket, Elev af Londons
Akademi og Prærafaelitten A. Hughes, blev
berømt for sine Tegninger til Graphic fra den
fr.-tyske Krig 1870—71. Han var med Prinsen
af Wales i Indien som Kunstreporter.
A. Hk.

Hall [hå.£], William Edward, engelsk
Folkeretslærer, f. 22. Aug. 1835 i Leatherhead
(Surrey), d. 30. Novbr 1894, studerede i Oxford
og London, blev 1861 Advokat, optaget af
vidtrækkende Interesser, en ivrig Rejsende. Paa
dansk Side fulgte han Krigen 1864; sine
Indtryk herfra offentliggjorde han s. A. i The
Spectator: A personal narrative of recent
military events in Denmark
(1864). Ved sine
fortrinlige folkeretlige Arbejder, f. Eks. The rights
and duties of Neutrals
(1874) og særlig A
Treatise on International Law
(1880), 6. Udg. ved
J. B. Atlay (1909), vandt H. europ. Anseelse.
Medlem bl. a. af Institut de droit international.
(Litt.: T. E. Holland i The law quarterly
review
, XI, S. 113—17; Samme i Annuaire
de l’institut de droit international
, XIV, S.
320—23).
Fz. D.

Hall [hå.£], se Hal.

Halladj, Abu Mughit Husajn, en af
de berømteste arab. Thaumaturger, levede i
10. Aarh. De senere arab. Teologers Værker
er fulde af Beretninger om de af H. udførte
Vidundere. Han frembragte Vinterfrugter ved
Sommertid, og omvendt, og lod det regne ned
fra Himlen med Sølvpenge, hvorpaa stod
præget: Gud er een. H. vandt sig et stort Parti i
Bagdad, men skabte sig derved mange Fjender;
disse søgte at komme ham til Livs ved
Beskyldninger for Kætteri, idet H. ang. den
paabudte Pilegrimsrejse til Mekka havde ytret i
et af sine Værker, at hvis det for nogen var
umuligt at udføre denne, var det tilstrækkeligt
at indrette sig et Tempel i sit Hus, hvor man
da kunde udføre alle de paabudte Ceremonier.
H. forsvarede disse Udtalelser med Henvisning
til ældre ansete Dogmatikere, men forgæves;
han blev dømt og henrettet under ganske
udsøgte Pinsler.
J. Ø.

Hallager, Frederik Kristoffer,
dansk Læge, f. 28. Septbr 1849 i Nakskov, blev
cand. med. 1875, var Kandidat ved Oringe 1875,
ved Jyske Asyl 1876 og ved Frederiksberg
Hospital 1877—78. Reservelæge ved Viborg
Sindssygeanstalt fra 1878, Overlæge smst. 1895, ved
Aarhus Sindssygeanstalt 1901. H. tog
Doktorgraden 1884 med »Læren om uregelmæssig
Epilepsi med særlig Hensyn til de saakaldte
psykiske Ækvivalenter«, der senere efterfulgtes af
»Epilepsiens og Epileptikernes Behandling«
(1897) og »Sindssygdom, Forbrydelse og
Genialitet, Studier over Epilepsien« (1906). H. gav
ogsaa en hist. Skildring af Jydske Asyl (1902)
og udgav 1919 »Biskop Knuds Bog om Pesten«.
J. S. J.

Hallager, Georg Frederik, norsk
Retslærd, f. i Kbhvn 20. Marts 1816, d. i Kria 10.
Novbr 1876. H. kom 1827 til en Farbroder, der
var Adjunkt i Bergen, blev Student 1833, cand.
jur.
1837, Lektor i Lovkyndighed 1841, Prof.
1847, 1864 Assessor i Højesteret. H. var dansk
af Fødsel, men hans hele Virksomhed tilhører
Norge, i den under Stang’s og Schweigaard’s
Førerskab hurtig opblomstrende norske
Retsvidenskab indtager hans Arbejder en
fremtrædende Plads. Som Forf. fulgte han som de
fleste af hans Samtid Ørsted, og ligesom sit
store Forbillede var han ingen abstrakt
Teoretiker, men viede Retsanvendelsen den
største Opmærksomhed. Vidtrækkende Indflydelse
i norsk Retsliv udøvede H.’s Skr: »Den norske
Vekselret« (1859), »Den norske Arveret« (1862,
2. Udg. ved Francis Hagerup 1885), »Den
norske Søret« (1867, 3. Udg. ved Francis
Hagerup 1881), men først og fremmest »Den norske
Obligationsret« (I—II, 1859—60, 2. Udg. ved L.
M. B. Aubert 1879), ikke mindst ved den
Omarbejdelse, der blev dette Værk til Del ved
L. M. B. Aubert; først i den senere Tid har
»Hallager-Aubert«’s Obligationsret faaet en
Afløser i Frederik Stang’s omfattende System.
Sammen med Fr. Brandt udgav H. »Kong Christian
den fjerdes norske Lovbog af 1604« (1855).
Ogsaa i legislativ Syssel tog H. vigtig Del. Han
var saaledes Medlem af Lovkommissionerne af
1846 og 1853, henh. om Forandring i
Arveretten m. m. og om Juryvæsenet.
Fz. D.

Hallager, Morten, dansk Fort, f. 30. Juli
1740 i Kbhvn, d. smst. 23. Decbr 1803. Først
bestemt til Studeringer nød han i Hjemmet
Undervisning i Sprog m. m., men blev dog 1755
sat i Bogtrykkerlære. 1771 overtog han en
selvstændig Virksomhed i dette Fag og opnaaede
at blive Universitetsbogtrykker. 1784 solgte han
sin Forretning og oprettede en Privatskole.
Han har oversat og udgivet et meget stort
Antal populære Skrifter, der i Oplysningstidens
Aand behandler de mest forsk. Opgaver:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:23 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/10/0711.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free