- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren /
692

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Halldórsson, Björn - Halldórsson, Jón - Halldórsson, Ólafur - Halle ell. Grautar-H. - Halle (an der Saale) - Hallé, Charles

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Isl.«; Sæmundur Eyjólfsson,
»Búnaðarrit«, IX).
F. J.

Halldórsson [’hadldo^ursån], Jón, Præst og
Provst til Hitardalur (vestlige Island), f. 1665,
d. 1736, en af sin Tids lærdeste Islændere;
særlig var Islands Personalhistorie Genstand for
hans Forskninger og Skr. Af saadanne kan
nævnes: »De isl. Biskoppers
Levnedsbeskrivelser« (Skalholt-Bispernes, udg. af »Sögufjelag«
[Reykjavik 1903—10] og Hola-Bispernes hver
for sig), en Fortegnelse over og
Levnedsbeskrivelse af Islands forsk. Styrere, sædvanlig
kaldet Hirdstyrer-Annalen, udg. i »Sam til sögu
Isl.«, II, lgn. Levnedsbeskrivelser af Skalholt
Skolers Rektorer, udg. af »Sögufjelag«
(1916—17), men endnu ikke fuldendt, Præster i
Skalholt Bispedømme, Abbeder o. fl., foruden et
Par Annalværker. Disse Værker er til Dels
blevne benyttede af Sønnen, den berømte Biskop
Finnur Jónsson i hans »Isl. Kirkehistorie«, og
de vil altid blive betragtede som vigtige
Kildeskrifter. (Litt.: »Sam til sögu Isl.«, II; »Hist.
eccl. Isl.«, III).
F. J.

Halldórsson [’hadldo^ursån], Ólafur, isl.
jur. Embedsmand, f. 15. Maj 1855, Student
1877, Cand. jur. 1882, studerede den flg. Vinter
de isl. Fristatslove, 1883 Assistent i det isl.
Ministerium og Medudg. af »Lovsaml. f. Island«,
19.—21. Bd, blev 1889 bl. a. Kontorchef i det isl.
Ministerium og begyndte efter Initiativ af
Kirke- og Undervisningsvæsenet og med
Understøtteise af Statskassen at forberede en kritisk
Udg. af »Jónsbók«, Kong Magnus Hakonarson’s
Lovbog for Island, der udkom 1904. Hele det
store Haandskriftmateriale, omtr. 190
Haandskrifter, blev grundig undersøgt og klassificeret
af Udgiveren, der har benyttet omtr. 50
Haandskrifter, de ældste og bedste, der har særlig
Bet., ved Udg. Da det isl. Ministerium 1. Febr
1904 blev flyttet til Island, blev H., da han af
Helbredshensyn havde undslaaet sig for at blive
Minister paa Island, efter eget Ønske stillet i
Spidsen for det isl. Ministeriums Kontor i
Kbhvn. P. Gr. a. Sygdom søgte han Afsked
1909.
B. Th. M.

Halle ell. Grautar-H., se Sneglu-Halli.

Halle (an der Saale), By i preuss. Prov.
Sachsen, i Regeringsdistriktet Merseburg,
ligger i en Højde af 77—124 m o. H. ved højre
Bred af Saale, der V. f. Byen danner talrige
dels bebyggede, dels med Skov og Eng,
bedækkede Øer, og ved Jernbanelinier til Berlin,
Breslau, Leipzig, Frankfurt a. M., Magdeburg,
Hannover. (1910) 180843 Indb., hvoraf 169519
Protestanter, 7717 Katolikker, 1397 Jøder. 1914
fandtes 190000 Indb., 1871 kun 52600. Den gl.,
indre Del af Byen, der endnu har bugtede,
snævre Gader, er omgivet af Promenader, der
har afløst de tidligere Volde. S. og N. f. den
gl. Stad ligger de 1817 indlemmede Smaabyer
Glaucha og Neumarkt, og hertil slutter sig
en Krans af hurtigt voksende Forstæder,
deriblandt Giebichenstein og Cröllwitz mod Nord.
Byens Centrum er det store Torv, Marktplatz,
med det middelalderlige Raadhus, den gotiske
Marienkirche, Taarnet Rote Turm (fuldført
1506) og en Statue af Komponisten Händel, der
fødtes i H. V. f. Torvet findes en Dal med
Saltkilder, hvortil Navnet H. opr. knytter sig.
Bl. Byens Kirker kan endnu nævnes Skt Moritz
(12. Aarh.) og Domkirken (16. Aarh.).
Moritzburg, tidligere Residens for Ærkebisperne af
Magdeburg, nedbrændte 1637 og har siden
ligget i Ruiner. Det berømte Univ., grundet af
Kurfyrst Frederik III af Brandenburg 1694,
lukket af Napoleon 1806, men genaabnet 1815 og
forøget derved, at Wittenberg-Univ. flyttedes
hertil, omfatter et teol., et jur., et med. og et
filos. Fakultet, havde før Verdenskrigen 180
Professorer og Docenter og besøgtes (1913) af
henved 2800 Studerende. Til Univ. er knyttet
en bot. Have, et stort Landbrugsinstitut og fl.
videnskabelige Institutter og Samlinger.
Universitetsbiblioteket rummer over 260000 Bd. De
1691 grundede Francke’ske Stiftelser omfatter
et Vajsenhus og 8 højere og lavere Skoler.
Desuden findes et Stadgymnasium, et
Døvstummeinstitut og en Sindssygeanstalt samt et
Tugthus. Byen er Sæde for en Landsret og en
Amtsret. Saltudvindingen, Byens ældste
Industri, er endnu betydelig; fra Saltkilderne i
Dalen H. ledes Saltet gennem en Rørledning
til Saltværket ved Skibsbroen. I de senere Aar
har de nærliggende Brunkulslejer fremmet
Udviklingen af andre Industrier (Fabrikation af
Maskiner, Sukker, Stivelse m. m.). H. er
Centrum for en betydelig Handel med Korn, Kul,
Sukker, Petroleum m. m. og har et
Handelskammer. Fl. anselige Bogforlag har Sæde i H.
— Navnet H. er keltisk og bet. Saltværk. Byen
nævnes første Gang 806, da Karl den Store’s
Søn Karl erobrede Egnen fra de slaviske
Sorber og grundede Borgen »Halla«. Kejser Otto I
skænkede H. til det 968 grundede
Ærkebispedømme Magdeburg, og 981 fik H. Stadsret. I
12. Aarh. var H. vokset til en betydelig By,
og i 13. og 14. Aarh. førte den som Medlem af
Hanseforbundet heldige Krige mod
Ærkebiskopperne af Magdeburg. I 15. Aarh. mistede
Staden dog sin Uafhængighed som Følge af indre
Strid mellem de aristokratiske Saltkogere og
de demokratiske Haandværkere. En Skoflikker,
demokratisk Medlem af Byraadet, aabnede 20.
Septbr 1478 Byportene for Ærkebiskoppens
Soldater. For at holde Indbyggerne i Ave
byggede Ærkebiskoppen Moritzburg. Reformationen
vandt dog Indgang 1522. Efter
Trediveaarskrigen, der medførte store Ødelæggelser for H.,
kom Byen under Brandenburg. Franskmændene
stormede H. 17. Oktbr 1806, og Byen blev
indlemmet i det ny Kongerige Westfalen, men blev
Maj 1813 tilbageerobret af Preusserne. H.’s
stærke Vækst i nyere Tid skyldes især
Beliggenheden som Centrum i et Net af Jernbaner.
I Beg. af Marts 1919 var Byen Skueplads for
alvorlige Kampe mellem Spartakisterne og den
tyske Regerings Tropper. (Litt.:
Hertzberg, »Gesch. der Stadt H.«, Bd 1—3 [H.
1889—93]).
G. Ht.

Hallé [ha’le], Charles (egl. Karl Halle),
tysk Pianist og Dirigent, f. 11. Apr. 1819 i
Hagen i Westfalen, hvor hans Fader var
Kapelmester, d. 25. Oktbr 1895 i Manchester. 1836
gik H. til Paris, hvor han slog sig til Ro i 12
Aar i nær Omgang med alle Seine-Stadens
Musikberømtheder, som Cherubini, Chopin,
Liszt, Kalkbrenner o. s. v.; sammen med Alard
og Franchomme arrangerede han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:23 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/10/0714.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free