Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hammer (Værktøj) - Hammer (Tømmer) - Hammer (Ruser i Trærammer) - Hammer (anat.) - Hammer (norsk Herred) - Hammer, Bernhard - Hammer, Christian
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dermed Hammerklodsen ned. Naar denne er
kommen i sin nederste Stilling, trykker den
derpaa siddende Rulle r paa Vinkelvægtstangen
n; herved løftes Glideren, Overdampen faar
Adgang til Udblæsningsrøret, hvilken Stilling er
vist paa Figuren, Underdamp hæver Stempelet.
For at H. altid kan være rede til Arbejde, er
Vægtstangsarmen h ved en Fjeder presset mod
et Fremspring paa Cylinderen t, saa at
Glideren ikke kan gaa ned, men at der er saa megen
Damp i Cylinderen, at H. staar i sin øverste
Stilling. Udløser man h fra t, hvilket bekvemt
kan ske med Foden ved at træde paa et Traad
ell. i en Stigbøjle (m paa Fig. 12), kastes H. ned
og løftes derpaa atter. Arbejderen kan saaledes
regere H. med Foden og har Hænderne fri.
Spiralfjederen F giver Prel, ved Vægtstangen
K aabnes og lukkes Dampledningen; der er
mange mindre Afvigelser ved Styreorganerne,
saavel de indre som de ydre, ved de forsk.
Konstruktioner. Fig. 12 er nærmest af
Naylor’s Konstruktion, hvis Princip er frisk
Underdamp og frisk Overdamp, den er fra 1857,
Condie’s H. fra 1846 har den
Ejendommelighed, at Stempelet staar stille, og
Dampcylinderen gaar op og ned; den er upraktisk;
Morrison’s H. fra 1854 styrer ikke Hammerklodsen
ved Skinner, men har en gennemgaaende tyk
Stempelstang, der styres i Stoppebøsser i begge
Cylinderender, H. kan derved bygges lavere,
den ses meget alm.; sjældnere er Daelen’s
H. fra 1852, som paa en ejendommelig Maade
lader Underdampen, naar H. er løftet, gaa op
over Stempelet og virke som Overdamp. I den
senere Tid er Reinecker’s
Compounddamphammer fremkommen, hvis 2
Dampcylindre sidder oven paa hinanden.
De pneumatiske H. ligner saa at sige
i eet og alt Damphamre, kun at fortættet Luft
her erstatter Dampen, den største fra Terni er
alt omtalt.
Gashamrene skriver sig fra 1885 og har
paa sine Steder vundet stor Udbredelse, Fig. 13
viser en saadan. Der er en enkelt Opstander G,
som foroven bærer Cylinderen C, der gennem
Aabningen a modtager Blandingen af Gas og
Luft, som tændes ved Flammen n og derved
eksploderer. Stempelet B kastes da nedefter, og
Klodsen A føres mod Ambolten V, derpaa løfter
den dobbelte Spiralfjeder F atter Stempelet,
og H.-Slaget reguleres ved Vinkelvægtstangen
H med Trækstang K og den dobbelte
Vægtstang i, der bevæger et med Ventiler forsynet
Stempel m, som suger Knaldluften ind i
Cylinderen C. I den paa Figuren viste Stilling
aabnes ved en Kile, som bevæges af Stangen K,
for Flammen, og Eksplosionen foregaar.
Trykkes saa H ned, vil ogsaa Stempelet m gaa ned,
Udstrømningsaabningen u bliver fri, men der
lukkes af for Flammen, Fjederen F presser
ved at paavirke Stempelet B den forbrugte
Luft ud gennem u. Et eget Apparat tjener til
at forandre Slagstyrken, til dette hører
Haandtaget N og Hulrummet Z. En Gashammer, hvis
Faldvægt var 36 kg med et Hæv paa 152 mm
og en Cylinderdiameter paa 180 mm, brugte i
100 Slag 30 l Belysningsgas, Slagets Energi var
56 Kilogrammeter.
Mindre H., navnlig Damphamre, findes
undertiden som Duplekshamre, idet man
for at spare paa Stativ paa samme Opstander
har anbragt 2 H., een paa hver Side.
F. W.
Hammer kaldes det Stk. Tømmer, som ved
Nedtapning anbringes oven paa en Rk. Pæle
for at samle disse til en Helhed. H. benævnes
ogsaa Holm. F. Eks. det vandrette Stk.
Tømmer, der foroven afslutter et Bolværk.
C. B-r.
Hammer kaldes i det sydvestlige Jylland
smaa Ruser i Trærammer, som til Brug ved
Aalefangsten kan anbringes i Stemmeværkerne.
Ordet Hamme er beslægtet med højtysk hamen,
middelnedertysk hame (Ruse) og mulig med
lat. hamus (Fiskekrog). Det har intet med
delte Ord at gøre, naar Bundbjælken i
Stemmeværkerne kaldes Bund-H. (ell. Hammertræ), og
den Bjælke, der støtter Stigbordene over
Vandet, H.-Bjælke.
C. V. O.
Hammer (anat.), se Øre.
Hammer, norsk Herred, hedder nu Hamre
(s. d.).
Hammer, Bernhard, schweizisk
Statsmand (1822—1907), blev 1850 Sagfører og 1853
Dommer i sin Hjemstavn, Kanton Solothurn;
gjorde allerede 1847 som Artilleriofficer Tjeneste
i Krigen mod det kat. Sonderbund og blev 1862
Oberst. Han var 1868—72 Schweiz’ Sendemand
i Berlin og 1875—90 Medlem af Forbundsraadet,
hvor han fortrinsvis styrede Finansvæsenet;
var to Gange (1879 og 1889) Forbundspræsident
og tog efter sin Afgang Sæde i Nationalraadet
indtil 1896.
E. E.
Hammer, Christian, norsk
Kunstsamler, f. paa Storhamar Gaard, Hedemarken, 1818,
d. 13. Febr 1905 i Sthlm. H. kom i
Guldsmedelære i Kria, hvorfra han 1837 drog til Kbhvn,
hvor H. C. Ørsted blev hans Beskytter og
skaffede ham Adgang til Forelæsninger,
Biblioteker og Kunstakademiet. Det i Kbhvn
erhvervede Grundlag, af Dannelse udvidede H.
under sit paafølgende fleraarige Ophold i Paris,
hvor han fortsatte sin fagmæssige Uddannelse
som Juvelér, sluttede Forretningsforbindelser
og vandt Tillid, saa at han i nogle Aar som
Repræsentant for Paris-Firmaer i hans Fag
rejste hele Europa rundt. 1846 bosatte han sig
i Sthlm, hvor han i en Række af Aar drev
en stor Juvelérforretning og ved Siden heraf
efterhaanden kom op i udstrakt praktisk
Virksomhed som Bygningsentreprenør,
Teaterentreprenør m. m. Kendt over hele Europa blev
H.’s Navn imidlertid som Grundlægger og Ejer
af det saakaldte H.’s Museum, hvortil han
begyndte at gøre sine første Indkøb omkr. 1848;
1869 talte Samlingen c. 70000 Numre og ved
Beg. af 1880’erne meget over 100000 Numre
Antikviteter, Kunst og Kunstindustri og over
100000 Bd trykte Bøger — den største
Privatsamling, som nogen Sinde har været
istandbragt i Norden, og i mange enkelte Grupper
overragende selv Indholdet i offentlige Museer
som South Kensington i London, Hotel Cluny
i Paris m. fl. I Beg. af 1860’erne købte H.
»Byströms Villa« paa Djurgården, og fra den
Tid af var hans Samlinger installerede dels
derude, dels i hans Ejendom i Sthlm. Anlagte
efter en meget bred Plan var hans Samlinger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
