- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren /
786

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hamsun, Knut - Hamulus - Hamun - Hamy, Théodore Jules Ernest - Hamza - Han (Fyrstendømme/Dynastier) - Han (Landsby) - Hanau

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Nordmænd«; Carl Nærup, »Stemninger og
Skildringer fra den yngre Litt.«; Samme,
»Ill. norsk Litteraturhistorie«; Carl
Mortinger
, »K. H.«).
E. S-n.

Hamulus, i Anatomien et oftere benyttet
Navn paa Dannelser af Krogform; saaledes H.
pterygoideus
, en lille krogformet Spids paa den
nedstigende Gren af Kilebenet (processus
pterygoideus
); H. lacrymalis, H. laminæ spiralis, H.
ossis hamati
er andre Eksempler.
E. A. T.

Hamun, stor Saltsump paa Grænsen af
Persien, Afghanistan og Belutshistan, paa alle Sider
omgivet af Sandørkener. I den nordlige Del
ligger Søerne H.-i-Saravan, hvori Floden
Hilmend udmunder, og H.-i-Naizar, der
optager Floderne Harud og Farahrud. Den
sydøstlige Del af H. kaldes God-i-Sirreh,
Oldtidens Aria palus. H. er meget variabel m. H. t.
sin Udstrækning efter Aarets og Aarstidens
Regnmængde.
C. A.

Hamy [a’mi], Théodore Jules
Ernest
, fr. Antropolog, f. i Boulogne-sur-Mer
1842, d. i Paris 1908. H. studerede Medicin i
Paris og blev 1872 ansat ved Muséum d’histoire
naturelle
i Paris, ved hvilket han 1892 blev
Prof. i Antropologi, efter at han allerede 1880
var blevet Direktør for den etnografiske
Samling i Trocadéro. H. har navnlig sysselsat sig
med de sydamerikanske Indianere og med de
menneskelige Benrester i vesteuropæiske
Stenalderfund. Hans mest kendte Værk er Crania
ethnica
, som han 1882 udgav sammen med
Quatrefages.
H. P. S.

Hamza, med Tilnavnet Isfahâni, arabisk
Historieskriver fra Midten af 10. Aarh. H. var
født i Ispahan (arab. Isfahân, deraf Tilnavnet),
Perser baade af Nationalitet og af Aand, ivrig
Repræsentant for de saakaldte »Shu’ûbija«, d.
v. s. det Parti, der bekæmpede Dogmet om
Arabernes Uovertræffelighed. Hans paa Arabisk
skrevne Hovedværk er en Universalhistorie i
10 Bøger, i hvilken Persiens Historie fra
Sagntiden til Sasaniderigets Undergang er
fremstillet særlig udførlig efter ældre pers. og arab.
Kilder, som nu er tabte. Værket er udg. med
lat. Overs. af Gottwaldt (H. Ispahanensis
Annalium libri
X, arab. Tekst, Petrograd og
Leipzig 1844. Overs. smst. 1848). (Litt.: E.
Mittwoch
, »Die literarische Tätigkeit Hamza al
Isbatiânîs«, Berlin 1909).
A. C.

Han, i Kinas Oldtid Navn paa et
Fyrstendømme i Nord-Kina, senere Navn paa 5 kin.
Dynastier, hvoraf det vigtigste herskede 202
(6) f. Kr.—220 e. Kr., omtr. samtidig med
Romerrigets Blomstring. H. deles i det vestlige
ell. ældre H.-Dynasti (202 f.—8 e. Kr.) og det
østlige ell. yngre Dynasti (25—220). Det første
residerede i Tsjang-ngan, nu Si-ngan-fu, det
andet i Lo-jang i den nuv. Prov. Honan.
H.-Dynastiet, grundlagt af Liu Pang (som Kejser
Kao Tsu), Fyrste af H., regnes for Kinas første
nationale Dynasti og betegner Kinas klassiske, i
mange Henseender mest blomstrende og
lykkelige Periode, Sønner af H., har Kineserne,
navnlig i Nord-Kina, kaldt sig indtil nyeste
Tid. I H.-Dynastiets Tid blev Kungfutse den af
Staten anerkendte, næsten hellige Autoritet for
alt Stats- og Privatliv. Under H. bliver Kina
den bureaukratisk styrede Embedsstat, hver
Mand af Folket har Muligheden for ad
Eksamenernes Trinstige at naa de højeste
Værdigheder og Embeder. H.’s betydeligste Hersker
var Wu-Ti (140—86), under hvem Kina
udvidedes ved Kolonisation i stor Stil Syd for
Jangtsekiang og ved Erobringer Vest paa i
Turkestan. Over Central-Asien knyttedes
politiske og kulturelle Forbindelser med Indien
og den gr.-rom. Verden. Det indo-skythiske
Rige (s. d.) blev gjort skatskyldigt, og
Hunnerne, der var en Fare baade for Romerriget
og Kina, blev stækkede for lange Tider. Med
Vestasien fandt en livlig Handel Sted; den
syrisk-rom. Industris fine Luksusprodukter,
farvede Stoffer, Brokade, Glas o. l. udveksledes
mod Kinas Silke, Jern og Skind. Den kin.
Kunst og Industri ændrer i H.-Tiden sit Præg
under tydelig Paavirkning af den i Vestasien
udviklede gr. Kunst. Den ny Kunstform ses
navnlig i de berømte Stenskulpturer fra
Shantung-Halvøen med deres livlige Optrin af
Mennesker, Heste og Vogne. Virkningen af den
kulturelle Forbindelse med Indien over
Indo-Skythien og Turkestan viser sig ogsaa i Kinas
Religionshistorie. Under Kejser Ming-Ti
(58—75) indførtes Buddhismen i Kina; Kejseren
siges selv i sit 3. Regeringsaar at have sendt
Bud til Indien efter buddhistiske Præster og
Bøger. Ming-Ti fortsatte energisk
Udvidelsespolitikken i Central-Asien, hans Hærfører
Pan-Tsjao naaede paa sine Erobringstog mod V.
det kaspiske Hav, hvorfra han forberedte et
Angreb paa det rom. Rige. I Aaret 166 kom til
det kin. Hof en Sendefærd af syrisk-romerske
Købmænd, der menes udsendte af Kejser Antun
(ɔ: Marc Aurel), en af de faa Lejligheder, hvor
Romere og Kinesere er kommet i direkte
personlig Forbindelse. Betegnende for H.-Tidens
Kina er dets livlige Samkvem med den
omliggende Verden i Modsætning til senere Tiders
Isolering. De sidste H.-Kejsere var svage
Skyggefyrster, under hvem Centralregeringen,
mistede enhver Myndighed, medens Hærførere
og Statsmænd stredes om Magten. (Litt.: F.
Hirth
, China and the Roman Orient
[München 1885]; E. Chavannes, <i>Sculpture sur
pierre en Chine au temps des 2 dynasties< H./i>
[1893]; Gyldendal’s illustr. Verdenshistorie, II,
399 ff. [1919]).
F. de F.

Han [ã], Landsby i Belgien, Prov. Namur,
ved Lesse, en Biflod til Maas. I Nærheden
findes en Drypstenshule, c. 1 1/2 km lang.
G. Ht.

Hanau [’ha.na^u] By i tidl. Kongerige
Preussen, Prov. Hessen-Nassau, Regeringsdistrikt
Kassel, ligger ved Udmundingen af Kinzig i Main.
(1910) 37472 Indb., hvoraf lidt over 1/5 kat.,
Resten Protestanter. H. fik 1393 Privilegium
som Købstad. Ved Siden af den gl. By anlagdes
1597 af indvandrede Valloner og Nederlændere
en ny Bydel med lige og brede Gader. Af gl.
Bygninger findes et ældre og et yngre Raadhus,
og et gl. Slot, der engang var Residens for
Greverne af H. Paa det vigtigste Torv findes,
et Mindesmærke for de i H. fødte Brødre Jakob
og Wilhelm Grimm. H. er den vigtigste
Handels- og Fabriksstad i Regeringsdistriktet
Kassel, den har Fabrikker af Guld- og Sølvvarer,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:23 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/10/0808.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free