Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hane (Maskindel) - Hanebaand - Haneberg, Daniel - Hanebjælke - Hanefitter - Hanefod - Hanekam - Hanekampe - Hanekro - Hanespore - Hanetrit - Hanfstängl, Franz von
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tregangshane, Fig. 3 og 4; har det 4, faar man en
Firegangshane, Fig. 5. Fig. 6 viser en H. med
hul Told, der bruges som Aftapningshane.
Materialet er ofte af Messing, baade for Hus og Told;
bedre gøres her Tolden af Rødgods; tarveligere
H. er af Støbejern, hvor dog ogsaa anvendes
Told af Messing; helt tarvelige H. er af Træ.
Til Ledninger for Syrer er man henvist til at
benytte H. af Glas. H. bliver ved Brugen,
navnlig naar de paavirkes af Vand ell. Damp, under
Tryk, utætte; de maa da slibes tætte, hvad
Toldens koniske Form begunstiger. — H. er
bleven Benævnelse for Afspærringsorganer i
Alm., for hvilke ofte Betegnelsen Ventil vilde
passe bedre, idet Aabning og Lukning der ikke
foregaar ved Drejning.
F. W.
Hanebaand, se Hanebjælke.
Haneberg [’ha.nəbærk], Daniel, rom.-kat.
Biskop og Forf., f. 17. Juni 1816 i Tanne ved
Kempten, d. 31. Maj 1876 i Speier. Efter at
have studeret i Kempten blev H. præsteviet
1839; 1840—54 virkede han først som
Privatdocent, senere som Prof. ved Univ. i München,
blev 1854 Abbed for Benediktinerklostret ved
St Bonifacius, foretog 1861 og flg. Aar en Rejse
i Missionens Tjeneste til Algier, Tunis og
Palæstina. 1870 bøjede han sig for det pavelige
Ufejlbarlighedsdogme, hvorfor Venskabet
mellem ham og Döllinger blev brudt. 1864 havde
han nægtet at modtage Valget til Biskop i
Trier, men 1872 tog han mod Bispestolen i
Speier, hvor han var Ultramontanismens
Forsvarer og med Heftighed bekæmpede
Gammel-Katolikkerne. Han er Forf. til fl. bibelteologiske
og eksegetiske Værker. (Litt.: Schegg,
»Erinnerungen an H.«, I—II [München 1877]).
L. M.
Hanebjælke
(Hanebaand) er den
korte Tværbjælke,
som i et Tagværk
forbinder Spærene i
et Fag; den
anbringes enten midt paa
Spæret ell. saa højt
oppe, at der under den bliver Plads til
Loftsrum. I meget høje Tage anbringes ofte fl. Sæt
H.
(E. S.). C. B-r.
Hanefitter, den talrigste af de fire
anerkendte teol. Skoler i den muhammedanske
Teologi. H., der har deres Navn efter Stifteren
Abu Hanîfa (699—767), staar i deres
Fortolkning paa et væsentlig rationalistisk Grundlag.
Medens de lidet talrige Hanbalitter (se
Hanbal) findes i Syrien og Mesopotamien, og de to
andre Skoler, Shafeitter og Malekitter, har
deres Tilhængere i Ægypten og Nordafrika, er
H.’s teol. System blevet herskende i Tyrkiet og
dermed det vigtigste i Islam.
J. Ø.
Hanefod (Søv.), et kort Stykke Tov, hvis
Etider er sat fast, — f. Eks. i Liget af et Sejl
ell. paa en anden Genstand — med en vis
Spredning, og paa hvis Midte det Tov, hvoraf
der skal hales, sættes fast ell. kan vandre,
saaledes at Trækkets Kraft kommer til at sprede
sig over en større Længde paa Sejlet.
H. E.
Hanekam, se Celosia.
Hanekampe, se Høns.
Hanekro, norsk Daa (Galeopsis L.), Slægt
af Læbeblomstrede, nær Tvetand, enaarige,
oprette, stærkt grenede og mere ell. mindre
haarede Urter med takkede Blade og gule, røde
ell. brogede Blomster. Bægeret er regelmæssigt;
i Kronen er Sidefligene butte, og mellem disse
og Midtfligen findes to Pukler. 7 Arter. I
Danmark og Norge findes Alm. H., Hvas Daa
(G. tetrahit L.) og Hampagtig H., Gul
D. (G. speciosa Mill.), alm. mellem Sæden, ved
Gærder o. s. v. og blomstrer i Juli—Aug. Hos
begge er Stængelen under Bladfæsterne
opsvulmet og Bladene elliptiske ell. ægdannede.
Den førstes Bæger er omtr. lige saa langt som
Kronen, der er rød, lila ell. hvidgul med gul,
rødplettet Underlæbe. Hos den anden Art er
Kronen dobbelt saa lang som Bægeret og
svovlgul med violet Underlæbe. Ogsaa den
dunhaarede Sand-H. (G. ladanum L.) er fælles
for Danmark og Norge, men sjældnere; den
har rosenrøde Blomster, og Stængelen er ikke
opsvulmet under Bladfæsterne.
A. M.
Hanespore (Echinochloe Beauv.), Slægt af
Græsfamilien, nær Hirse (Hirse-Gruppen), hvis
Smaaaks sidder i 3—4-radede Aks, der atter er
stillede i Top. Hvert Smaaaks har 1 tvekønnet
og 1 gold Blomst, der bestaar af 2 Skæl.
Yderavnerne er stift behaarede, de øverste med
Stak. Kantet H. (E. crus galli Beauv. L.) er
enaarig nedliggende, opstigende, 25—60 cm høj
Stængel med glatte Knæ. Bladene mangler
Skedehinde og er meget ru i Randen. Den
dyrkes som Fodergræs og findes i Danmark som
Ukrud, men er sjælden. En Form, var.
frumentaceum Roxb., dyrkes i Indien for Kornets
Skyld. E. spectabile Nees., med haarede Knæ
og tydelig Skedehinde, er Fodergræs i
Troperne, særlig Brasilien (Capim di Angola).
A. M.
Hanetrit er Betegnelse for en hos Hesten
jævnlig optrædende, ejendommelig, uvilkaarlig
Bevægelsesforstyrrelse af eet ell. begge Bagben,
som under Løftningen bøjes unaturlig hurtig
og stærkt sammen i alle Led. Ligheden med
Bevægelsen hos den »spankulerende« Hane har
givet Anledning til Navnet. Lidelsen viser sig
snart kun i Skridt, snart ogsaa i Trav, og kan
være til Stede i saa høj Grad, at ikke alene
Hestens Handelsværdi, men ogsaa dens Værd
som Brugsdyr derved nedsættes betydelig.
Aarsagsforholdet er endnu ikke helt klaret. Saa
meget ved man dog, at Lidelsen dels kan være
forbigaaende, reflektorisk fremkaldt ved
smertefulde Lidelser i Hoven, Muk, Spat o. fl. a.,
dels — og det er det hyppigste — optræder
som et Udtryk for uhelbredelige Nerve- og
Rygmarvssygdomme (Ataksi). Fra en enkelt
Side (Dieckerhoff) er den Opfattelse gjort
gældende, at Lidelsen skulde staa i Forbindelse
med en kronisk Betændelsesproces og deraf
flg. Skrumpning af Bindevævsbladene
(Fascierne) omkr. Hasen, og paa Grundlag af denne
Teori har man forsøgt en operativ Behandling,
men Resultatet har vist sig saa vekslende, at
Operationen ikke har naaet at faa nogen større
Udbredelse.
G. S.
Hanfstängl [’hanf∫tæŋl], Franz von, tysk
Litograf og Fotograf, f. i Bayernrain
(Øvrebayern) 1804, d. 18. Apr. 1877 i München,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
