Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hannover (Hovedstad) - Hannover, Ny - Hannover, Adolph
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Verdenskrigen dreves her en meget betydelig
Fabrikvirksomhed i Kautsjuk- og Gummivarer,
Støbegods, Maskiner, Farver og Kemikalier, Glas og
Papir m. m. Kul brydes i de nærliggende
Deister-Bjerge. H. er Sæde for et
Handelskammer, en Børs og fl. Banker; og Handelen
fremmes ved de gode Jernbaneforbindelser. Byen
er velforsynet med elektriske Sporveje. H. var
den første By paa det europ. Fastland, der
indførte Gasbelysning (1826). — H. ell.
»Honover«, Staden paa den høje Flodbred
(»hohen overe«), omtales første Gang i 12. Aarh.
Borgen Lauenrode, der var Sæde for Byens
fyrstelige Herrer, blev 1371 stormet og sløjfet
af Borgerskabet, som 1386 sluttede sig til
Hanseforbundet. Reformationen indførtes 1533 efter
Stridigheder mellem Magistraten og Borgerne.
Efter at Hertug Georg 1636 havde valgt H. til
sin Residens, fik Byen en Blomstringstid. Dog
var det et haardt Slag for H., at Hoffet efter
H.’s Forening med England (1714) drog til
London. Kgl. Residens var H. fra
Personalunionens Ophævelse (1837) til Preussens
Erobring af Landet (1866). I nyere Tid er H. vokset
meget stærkt. (Litt.: Hoppe, »Gesch. der
Stadt H.« [H. 1845]; »H. an der Wende des
Jahrhunderts« [H. 1899]).
G. Ht.
Hannover, Ny H., se Bismarck-Archipel.
Hannover, Adolph, dansk Læge, f. 24.
Novbr 1814 i Kbhvn, d. 7. Juli 1894 i Taarbæk.
H. tog medicinsk-kirurgisk Eksamen 1838,
Licentiatgraden 1839 (Ørets Anatomi etc.), rejste
udenlands til
1841, var
Kandidat ved
Frederiks
Hospital 1841—44,
Reservelæge
der 1845—48
og Visitator
ved Frederiks
og Alm.
Hospital
1850—63. Under
Krigen 1850—51
var H.
Overlæge ved
Sølvgadens
Lasaret og 1853
Koleralæge.
1843
konkurrerede han med
C. F. Fenger
om Lektoratet i patolog. Anatomi og 1846 med
J. Ibsen og F. C. Bondesen (Mikroskopisk
Anatomi), begge Gange uden Held. Fra 1864 var
han Viceformand i Centralkomiteen
(Invaliderne) og 1884—90 Konsulent for
Invalideforsørgelsen. — Naar H. hører til de faa
verdenskendte danske Læger og er kaldet »Danmarks
første Mikroskopiker«, er Aarsagen den, at han
ved Mikroskopets Hjælp skabte en Række
Arbejder, der blev grundlæggende for senere
Forskninger, og som aabnede Videnskaben ny
Veje. Hans Arbejder, af hvilke mange er
udførte paa komparativ Basis (H. studerede opr.
Naturhistorie), omfatter den mikroskopiske
Teknik, Nervesystemets og Øjets Anatomi,
Forbeningen, Svulsternes Bygning, Misfostrene,
Snylterne, samt nogle statistiske og kirurgiske Afh.
Nogle af disse udsendtes allerede under
Studieopholdet i Berlin, hvor han af Johannes Müller
førtes ind paa Mikroskopien, saaledes bl. a.
»Ueber eine contagiöse Confervenbildung auf
Fröschen und Wassersalamander« (1839), i
hvilken han eksperimentelt paaviste, at en
Hudsygdom hos disse Dyr skyldtes en Snylter,
noget, der var epokegørende, da man den Gang
kun kendte tre saadanne (Fnatmidden,
Skurvens Svamp og Muscardinsvampen hos
Silkeormene). Aaret efter udsendte H. sin
Meddelelse om, at man i Kromsyren havde et godt
Middel til at hærde Organernes Væv og gøre
dem tjenlige til mikroskopisk Undersøgelse
(»Die Chromsäure«), en Opdagelse, der blev af
uvurderlig Bet. for den mikroskopiske Teknik,
indtil Kromsyren senere erstattedes med det
tvekromsure Kali (Müller’s Vædske). Nogle
Undersøgelser over Nervesystemets Mikroskopi,
specielt Gangliernes, havde 1837 skaffet H.
Universitetets Guldmedaille, de fortsattes med et
Arbejde over »Øjets Nethinde«, i hvilket
Bygningen af Stav- og Taplaget i Nethinden
angaves, og som fremkom som Besvarelse af en
af Vid. Selsk. stillet Prisopgave (1838) om de
Resultater, som Fysiologien havde høstet af de
mikroskopiske Undersøgelser af Nervesystemet.
H. indstilledes til at faa Præmien, saavel af
Censurkomiteen som af Fakultetet, men fik dog
kun en Opmuntringspræmie, men hans
Arbejder blev den Basis, paa hvilken alle senere
Undersøgere har bygget. H. fortsatte disse
Studier med Undersøgelser over Linsens og
Glaslegemets Bygning, Colobomdannelserne,
Funiculus scleroticæ o. m. a., hvilke han samlede i
»Bidrag til Øjets Anatomi, Fysiologi og
Patologi« (1850). — Saa indgribende Bet. fik H.’s
Studier af Kræftens mikroskopiske Anatomi, at
man nu regner med Perioden før og efter H.
I sin første Konkurrenceafh. »Hvad er den
patologiske Anatomis Svar paa Spørgsmaalet:
Hvad er Cancer?« hævdede H., at Cellerne i
Kræftsvulster er specifikke og heterologe, og
opstillede derfor Begrebet cellula cancrosa,
Kræftcelle, og i »Om Epithelioma« (1852)
erkendte han, først af alle, en ondartet Svulst,
der altid udgik fra Epitelcellerne, og som han
gav Navnet Epiteliom for at adskille den fra
Kræft. — Betydelig Værdi fik H.’s
Undersøgelser over Forbeningsprocesserne. Først
studerede han, hvorledes en Tand dannes, og de
analoge Ben og Bruskdannelser i Huden hos
Fisk og kom derved ind paa Studier af,
hvorledes Brusk overhovedet dannedes, og af
Forbeningsprocessen i Primordialbrusken, navnlig
i Kraniet. Af H.’s øvrige Skrifter skal kun
nævnes hans Bog om »Mikroskopet« (1847),
Datidens Haandbog, oversat paa mange Sprog, og
Afhandlingerne om Resultaterne af de 1864
foretagne Resektioner, 1869 og 1870. Disse
indviklede H. i en bitter Strid, hvis Kerne var, at
tyske Kirurger ved Skudsaar i Led havde
foretaget Resektioner, hvis endelige Resultat var
Dingleled, medens den danske konservative
Behandling havde givet Funktion. Naar H.
forsvarede denne, var det, fordi han i
 |
| A. Hannover. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
