Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hans (den Ældre) - Hans (den Yngre) - Hans, Prins - Hansa - Hansa-Forbundet - Hanság - Hansard, Luke - Hans Bogbinder - Hanse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
modtoges. Under Krigen var H. bleven ført til
Sønderborg, og efter at have fuldendt sin
ridderlige Opdragelse hos sin Svoger Hertug
Albrecht af Preussen vendte han 1542 tilbage
til Hertugdømmerne, hvis Regering han
foreløbig førte i sine Brødres Navn, indtil en
paatænkt Deling kunde finde St. Ved denne fik han
1544 foruden et Par Amter i Holsten og Øerne
Nordstrand og Femern største Delen af
Nordslesvig, nemlig Haderslev, Tørning og Tønder
Len, ganske vist kun en ringe Erstatning for
to Kongeriger. Sit Sæde tog han i Haderslev,
hvor han 1557—62 byggede sig en Fyrstebolig
efter sin egen Smag, det 1644 afbrændte
Hansborg, og herfra styrede han sit lille
Hertugdømme med en Iver og Omhu, hvorom hans
velbevarede Arkiv noksom bærer Vidne. Han
oprettede Skoler og milde Stiftelser i fl.
Købstæder og søgte ved en talrig Rk. Forordninger
at drage Omsorg for sine Undersaatters
timelige og aandelige Vel. Hans Forhold til
Danmark var gennemgaaende godt, og om end
han ved given Lejlighed søgte at udvide sin
Magt f. Eks. ved at deltage i Ditmarskens
Erobring 1559, indtog han hyppigst en
mæglende Stilling mellem sine to Brødre, Christian
III og Hertug Adolf. I over en hel
Menneskealder nægtede han dog at anerkende sin
Lenspligt over for Danmark, og Striden herom
endte først med Forliget i Odense (1579), hvor
han faldt til Føje. Hertug H. forblev ugift, da
et paatænkt Ægteskab mellem ham og
Christian III’s Enke, Dronning Dorothea, opgaves
delvis af religiøse Grunde, og efter hans Død
tilfaldt hans Besiddelser derfor Kong Frederik
II og Hertug Adolf. (Litt.: »Hist. Tidsskr.«
IV, R. VI).
M. M.
Hans (den Yngre), Hertug af Sønderborg,
Søn af Christian III og Dronning Dorothea, f.
25. Marts 1545, d. 9. Oktbr 1622. For at
imødekomme hans Krav overdrog Broderen, Kong
Frederik II, ham 1564 en Tredjedel af den kgl.
Del af Hertugdømmerne, Ærø, Als og
Sundeved samt Plön i Holsten; dertil kom efter H.
den Ældre’s Død Rye-Kloster i Angel, hvor han
opførte Slottet Glücksburg. Foreløbig maatte
Hertugen dog lade sig nøje med en
Pengeafgift, da Besiddelserne som Livgeding tilhørte
hans Moder og Bedstemoder, og først 1571 kom
de fuldstændig i hans Haand. Landdagen
havde imidlertid nægtet at anerkende ham som
regerende Hertug, og trods sin energiske
Stræben opnaaede han aldrig at blive ligestillet
med de øvrige Hertuger. Han var Godsejer med
fyrstelige Rettigheder ell., som det i Samtiden
kaldtes, »afdelt Fyrste«, og da han ikke deltog
i det store Forlig i Odense (1579), hvor
Sønderjyllands statsretlige Forhold ordnedes, kunde
hans Slægt først gøre Fordring paa Arveret til
Hertugdømmet, naar baade den kgl. og den
gottorpske Linies Mandsstamme var uddød.
Mest bekendt er Hertug H. bleven ved sin Iver
for at udvide og afrunde sine
Privatbesiddelser. Selv angiver han at have købt Godser for
c. 700000 Rdl., og omtr. alle Adelsmænd i
Sundeved og paa Als udkøbtes ell.
bortmageskiftedes, for øvrigt til liden Baade for
Bønderne, der plagedes haardt med Hoveri til
hans ny Ladegaarde. Hertug H., der i sine to
Ægteskab ikke havde mindre end 23 Børn,
delte selv sine Besiddelser i 5 smaa
Fyrstendømmer, der dog med Undtagelse af de
augustenborgske Godser tilbagekøbtes ell. hjemfaldt
til Kronen i Løbet af 17. og 18. Aarh. Af de fra
ham nedstammende Linier blomstrer endnu
den lyksborgske (Beckske) og den
augustenborgske.
M. M.
Hans (Johan), Prins, se Glücksburg.
Hansa, d. s. s. Hanse, se
Hansestæder.
Hansa-Forbundet (»Hansabund«), politisk
Sammenslutning af tyske Erhvervsdrivende.
Under Forhandlingerne om Rigsfinansreformen
1909 viste der sig saa stærk
Interessemodsætning mellem Landbruget paa den ene Side,
Handel og Industri paa den anden, at man som
Modvægt mod det mægtige agrariske »Bund
dér Landwirte« stiftede »H.« paa en Kongres
i Berlin 12. Juni. Som Medlemmer optoges alle
Deltagere i Bank-, Handels- og
Industrivirksomhed, dog ikke Arbejdere, og desuden
Haandværkere. Dets ledende Aand var
Bankpolitikeren, Universitetsprofessor Jacob
Riesser. Det fik stor Medlemstilgang og en vidt
forgrenet Organisation, men da dets Tendens p.
Gr. a. Agrarpartiets Konservatisme og de
ledende Handelsmænds toldpolitiske Anskuelser
naturlig maatte blive liberal, udskilte en Del
af den store Industri sig snart. Under Krigen
har H. deltaget i de store
Erhvervssammenslutningers Henstillinger til Regeringen
(navnlig 20. Maj 1915) om ikke at slutte Fred uden
afgørende territorial og økonomisk Vinding.
(Litt.: Riesser, »Der Hansabund« [Jena
1912]).
P. L. M.
Hanság [’hån∫a.g], den nu udtørrede østlige
Fortsættelse af Neusiedler-Søen, henimod 400
km2 stor. H. var forhen en sumpet Mose, men
blev 1777—79 ved en Dæmning adskilt fra Søen;
Floden Rabnitz og en Kanal leder Vandet bort.
Smaasøer og Rørsumpe afveksler med Enge,
Agerland og Skovplantninger, men i den sidste
Menneskealder er Udtørringen skreden frem
med stærke Skridt, saa at Agerlandet breder
sig, medens Sumpene mere og mere forsvinder.
G. Ht.
Hansard [’hänsəd], Luke, eng. Bogtrykker,
(1752—1828), var fra Norwich og lærte
Bogtrykkerkunsten der. Han blev Sætter i den
londonske Trykker Hughs’ Trykkeri, hvis Ledelse
han delvis overtog 1774; fra 1800 var han alene
derom, og noget senere optog han sine Sønner
i Firmaet, der nød stor Anseelse, og indrettede
sig i ny og rummelige Lokaler. Alle Underhusets
Tryksager var overdragne H. lige til hans Død.
— Hans Søn, Thomas Curson H.
(1776—1833), var ogsaa udmærket i sit Fag og
trykkede fra 1803 The Parliamentary Debates, der
nu udgaar fra et Officin med Firmaet The
Hansard Publishing Union. Han har skrevet
Typographia, an Historical Sketch of the Origin
and Progress of the Art of Printing (1825), med
en udførlig praktisk Del, som senere er
genoptrykt 1869.
(E. G.). C. S. P.
Hans Bogbinder, se Bogbinder.
Hanse, se Hansestæder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
