- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren /
834

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hanse-Bugt - Hansedag - Hanseforbundet - Hanselaere, Pieter van - Hanselli, Per - Hansemann, David - Hansen, A. C. D. - Hansen, Adolf Marius - Hansen, Aksel Christian Henrik - Hansen, Aleth Sophus

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Hanse-Bugt, Ø. f. Faaborg Fjord, mellem
Bjørnø og Svelmø.
G. F. H.

Hansedag, se Hansestæder.

Hanseforbundet, se Hansestæder.

Hanselaere [’hansə£a.rə], Pieter van,
belg. Maler, f. 31. Juli 1786 i Gent, d. smst. 10.
Marts 1862, Elev af P. v. Huffel, videre
uddannet, fra 1809, i Paris under David i det
klassicistiske Historiemaleri, virkede længe i Italien,
hvor han blev Kongen af Neapel’s Hofmaler, og
blev ved Hjemkomsten Prof. ved
Gent-Akademiet. Foruden talrige Portrætter har H. malet
Kirkebilleder: »Den hellige Stefanus’
Martyrium« (Mus. i Gent), andre omkring i belg.
Kirker; i Mus. i Weimar »Bedende Romerinde«,
i Rijksmus. i Amsterdam »Den kyske Susanne«
(1820) og »Selvportræt« (1825).
A. Hk.

Hanselli (egl. Hansson), Per, sv.
Boghandler og Udgiver, f. 1815, d. 1879, kom 1834 til
Uppsala, hvor han 1844 blev Boghandler; hans
Navn er især knyttet til et betydeligt
Udgiverarbejde, hvortil han vel fik Hjælp af forsk.
yngre Videnskabsmænd, men som dog særlig
skyldes hans Udholdenhed og hans store og
offervillige Begejstring for den nationale Litt.:
»Samlade vitterhetsarbeten af svenska
författare från Stjernhjelm till Dalin« (22 Bd,
1856—78). Om end Nutiden kan have forsk.
Indvendinger mod dette Værk, er det dog en
uvurderlig Hovedkilde for Studiet af den karolinske
Tids Forf. og hele dens Kultur.
I. F.-H.

Hansemann, David, tysk Statsmand, f. 12.
Juli 1790, d. 4. Aug. 1864. Han bosatte sig 1817
i Aachen som Uldhandler, tjente en stor
Formue og grundlagde 1824 et Forsikringsselskab;
blev ogsaa tidlig Medlem af Handelsretten (1838
Formand) og Handelskammeret samt virkede
for Bygningen af Aachen—Köln-Banen. Allerede
1830 indgav han en Skrivelse til Kongen og
udtalte sig heri for en konstitutionel Forfatning;
1833 udgav han en skarp Kritik af Preussens
Finansvæsen. 1844 opgav han sin Handel, blev
1845 Medlem af Rhin-Preussens
Provinslanddag og 1847 af den forenede Landdag, hvor han
hørte til Oppositionens mest fremragende
Medlemmer. 29. Marts 1848 optoges han i
Regeringen som Finansminister og dannede 25. Juni
selv et Ministerium, som dog kun holdt sig i 3
Maaneder. Han blev derefter Direktør for
Preussens Bank, men fjernedes 1851, fordi han
som Medlem af 1. Kammer gjorde Opposition
mod Ministeriet Manteuffel; stiftede nu
»Diskontoselskabet« i Berlin, der under hans Ledelse
blev et af Tysklands største Bankinstitutter. I
tre Smaaskrifter 1848—50 om Tysklands
Forfatning udtalte han sig baade imod
Frankfurt-Forsamlingen og mod det senere
Trekongeforbund. Som Medlem af Underhuset 1861 søgte
han forgæves at mægle mellem Regeringen og
Oppositionen. 1888 rejstes et Mindesmærke for
ham i Aachen.
E. E.

Hansen, A. C. D., se Adler, Agnes.

Hansen, Adolf Marius, dansk
Litteraturhistoriker, f. 6. Juni 1850 i Kbhvn, d. 2.
Februar 1908, Student 1868, studerede engelsk
Litteratur, cand. mag. 1875, Dr. phil. 1883 og
1894 Docent i Faget ved Kjøbenhavns
Universitet. Foruden en Del Lærebøger i Engelsk
(udg. sammen med J. Magnussen) og mindre
Afhandlinger har H. udg.: »Addison som
litterær Kritiker« (1883), hans Doktordisputats, og
»En engelsk Forfattergruppe.
Litteraturhistorisk Skildring fra det attende Aarhundredes
første Halvdel« (1892), der behandler Pope,
Gay, Arbuthnot og Swift, »Den engelske og den
nordamerikanske Litteraturs Historie i
Omrids« (1902). Desuden har H. vist sig som en
fin og smagfuld Oversætter; af de herhen
hørende Arbejder kan nævnes: Tennyson: »Anna«
og »Locksley Slot« (1872), Byron: »Junker
Harold’s Pilgrimsfart« (1880), »Shakespeare’s
Sonetter«, med Indl. og Anm. (1885), Shelley:
»Den løste Prometeus«, med Indl. og Anm.
(1892), og »Bjovulf«, der blev udg. efter hans
Død (1910), foruden en Rk. mindre Digte af
Shelley, Tennyson, M. Arnold og Swinburne.
(T. L.). I. O.

Hansen, Aksel Christian Henrik,
dansk Billedhugger, f. i Odense 2. Septbr 1853.
Hans Fader, der var Forstander for en
Snitteskole, gav ham den første Vejledning i
Marmorhugning, og dermed syslede H., ogsaa efter at
han var kommen til Kbhvn i Billedskærerlære;
han fik tidlig Bestillinger og udførte bl. a. nogle
Figurer til en Bankbygning i sin Fødeby samt
Døbefonten til Skt Pauls Kirke i Kbhvn. Først
efter at han havde udført disse Ting, blev han
Elev af Kunstakademiet, som han gennemgik
indtil 1879. Aaret efter debuterede han som
Udstiller med »En Dreng, som spiller paa
Fløjte«; 1888 kom hans mest kendte Statue
»Ekko«, der blev købt til Glyptoteket i Kbhvn
(i Bronze i Rosenborg Have), og 1890
erhvervedes hans Bronzerelief »Christus bespottes af
Jøderne« til Kunstmuseet. Til Marmorkirken
smst. har han udført Kolossalstatuen Ambrosius,
for Jesus-Kirken i Valby en Christus-Figur. Til
hans senere Arbejder hører foruden en Del
Buster en Statue af Docent Fjord; desuden har
han udført adskillige dekorative Værker,
saaledes det Holmblad’ske Monument paa Søllerød
Kirkegaard og Dekorationen og den øvrige
Udstyrelse af den store Spisesal paa Sølyst ved
Klampenborg, det hvælvede Stukloft,
Marmorkamin, Bronzefigurer, Relieffer og Møbler
(»Kunst« II, 12). Af andre Arbejder kan
foruden en Del Buster nævnes Prof. Segelke’s
Mindesmærke i Landbohøjskolens Have og et
stort, ikke offentlig opstillet, Monument, hvis
Hovedfigur, Uffe den Spage, symboliserer det
vaagnende Folk, og hvor Reliefferne paa
Fodstykkets fire Sider slutter sig til Sagnet (1904)
(»Kunst« V, »Illustr. Tid.« Apr. 1903). Han har
til Odense udført et Ryttermonument af
Christian IX.
(S. M.). P. J.

Hansen, Aleth Sophus, dansk Gejstlig
og Politiker, f. i Rudkøbing 21. Febr 1817, d. i
Kbhvn 24. Decbr 1889. H. blev Student 1835,
cand. theol. 1840. 1845—47 deltog han som
Skibspræst i Korvetten Galathea’s
Jordomsejling og blev derefter Kateket i Hjørring og 1850
Sognepræst i Husby i Slesvig. I denne Landsdel
faldt hans væsentligste gejstlige Virksomhed,
idet han 1856 blev Provst for Flensborg Amt og
for de blandede Sogne i Gottorp Provsti og,
efter 1858 at være forflyttet til Grumtofte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:54:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/10/0856.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free