Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hansen, Christian Ditlev Ammentorp - Hansen, Christian Frederik (dansk Arkitekt) - Hansen, Christian Frederik (dansk Officer)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
f. 25. Febr 1843 ved Odense, d. i Kbhvn 20.
Juni 1916. H. indtraadte 1859 som Discipel i
Frederik’s Hospitals Apotek i Kbhvn og tog 1865
farmaceutisk Kandidateksamen. 1866—74
virkede H. som Manuduktør for farmaceutiske
Studerende og var særlig søgt p. Gr. a. sin Evne til
at fremdrage og indskærpe det væsentlige.
Samtidig holdt han Forelæsninger over
Farmakopeen og var 1870—72 Assistent ved Universitetets
kem. Laboratorium. 1869 stiftede H.
»Ny-Pharmaceutisk Tidende«, i hvilken han fremkom
med en Rk. værdifulde Bidrag vedrørende
farmaceutiske Forhold, bl. a. en indgaaende Kritik
af »Pharm. Dan. 1868«. Til denne udgav han
1869 en dansk Oversættelse. 1872 fik H.
Universitetets Guldmedaille for Besvarelsen af en
Prisopgave om »Forholdet mellem et Stofs
Krystalform og dets kem. Sammensætning«. 1876 fik
han Privilegium til at oprette og drive et
Apotek (Krone-Apoteket) paa Gammelholm, og
samtidig hermed ophørte hans Virksomhed som
Redaktør. Fra 1874 gjorde H. sig bekendt ved
sin betydelige industrielle Virksomhed, særlig
ved Fabrikationen af Osteløbe, et Præparat,
som, i Forbindelse med andre Hjælpemidler til
Brug for Mejerierne, har haft stor Bet. for det
danske Mejeri og gjort hans Navn kendt i alle
Mejerilande. Til Landbruget blev H. knyttet ved
Køb af Godserne Bødstrup (1880) og Mullerup
(1882) og beklædte som Godsejer fl.
Tillidsposter inden for Landvæsenets Omraade — H.’s
store Bet. for den danske Farmaci, særlig
Aarene 1869—76, traadte i nogle Aar noget i
Baggrunden for den industrielle Virksomhed,
der en Tid lagde fuldstændig Beslag paa ham;
efter Midten af 1880’erne traadte den atter
stærkt i Forgrunden, og særlig er H.’s Bet. paa
den farmaceutiske Undervisnings Omraade
bleven aldeles enestaaende, idet han 1892 skænkede
Staten Grund og Bygninger til en farmaceutisk
Læreanstalt, hvis Drift Staten derefter overtog.
Indtil 1. Novbr 1895, da den endelige Ordning
af Planen for Læreanstalten fandt St., var H.
Direktør for samme.
(A. B.). E. K.
Hansen, Christian Frederik, dansk
Arkitekt, f. i
Kbhvn 29.
Februar 1756, d.
smst. 10. Juli
1845. H. var
Søn af en
Skomager og
Læderhandler.
Moderen
havde været
Amme og
Vartfrue for
Christian VII som
Prins. H. blev
først sat i
Handelslære,
men p. Gr. a.
hans
udprægede Lyst til
Tegning blev
han gennem
Moderens indflydelsesrige Forbindelser sat i
Murerlære og gik samtidig paa Kunstakademiet,
hvor han efterhaanden vandt de forsk. Medailler,
den store Guldmedaille 1779 for Opgaven »en
Torvehal«; Harsdorf var hans Lærer og viste
megen Interesse for sin talentfulde Elev. I fl.
Aar berejste han Udlandet paa Akademiets
Stipendium og studerede efter Tidens Sædvane
fortrinsvis den antikke Kunst, særlig den rom., og
disse indtrængende Studier blev den solide
Grundvold for hele hans fremtidige Virksomhed.
Efter sin Hjemkomst 1785 blev han Medlem af
Akademiet og kort efter udnævnt til
Bygningsinspektør for Hertugdømmerne Slesvig og
Holsten med Bopæl i Altona, i hvilken Stilling han
blev i 18 Aar og udfoldede en meget betydelig
Virksomhed som Bygmester for en Rk.
Købstadbygninger, Landhuse, Villaer og Smaakirker i
Altona, Hamburg og Omegn. Efter Harsdorff’s
Død 1799 henlededes i Kbhvn Opmærksomheden
paa den nu velkendte Arkitekt, og en Del
offentlige Hverv blev ham overdragne, f. Eks. et
Projekt til Marmorkirkens Fuldførelse, som dog
aldrig blev til Virkelighed. Efter hans
Tilbagekomst til Kbhvn 1804 steg hans Indflydelse
betydelig, han fortrængte Abildgaard i Akademiet,
blev Prof. i Arkitektur, Overbygningsdirektør,
Akademiets Direktør, Storkors af Dannebrog
o. s. v. Han blev hædret med en Medaille, som
senere blev givet som Æresmedaille for unge
Arkitekter, han blev malet og modeleret, hans
Jubilæum blev fejret ved en stor Fest o. s. v.,
indtil han som en gl, træt Mand døde paa sit
Landsted »Rolighed« ved Sygehjemmet.
Hvad der ikke faldt i hans store Lærer
Harsdorff’s Lod, det lykkedes for H., nemlig at
sætte sit Præg paa det moderne Kbhvn igennem
en Rk. store offentlige Bygninger. Han fik
saadanne Opgaver at løse som Opførelsen af Raad-
og Domhuset, færdigt 1815, Metropolitanskolen,
færdig 1815, Christiansborg Slots Genopførelse
og Slotskirken, færdige 1826—28, Vor Frue
Kirke, færdig 1828, og uden for Kbhvn bl. a.
Hørsholm Kirke 1823, Vilhelmsdal paa Strandvejen
o. fl. Kirker og Privatbygninger. Til alle disse
Bygninger anvendte han den gr.-rom. Stil, og
man maa overalt beundre hans Sans for store
og simple Forhold, hans Kraft og Bredde i
Enkelthederne. Han er ikke med Urette bleven
kaldt »Danmarks Palladio«. Hans Eneraadighed
og Selvfølelse bragte ham ofte i Strid med
Autoriteterne og de andre Kunstnere, men han
har dog Fortjenesten af at have sat en Række
dygtige Kunstnere i Virksomhed (Frue Kirke og
Slottets dekorative Udstyrelse). Som hans
modneste Værk staar Raad- og Domhuset med sine
prægtige storslaaede Arrestbygninger langs den
lille Gade med Bueindgangene; et Værk, som
bærer det Personlighedens Præg, der gør sig
gældende gennem Tiderne. H. var, som hans
Biografi viser, højt skattet af sin Samtid,
hvorimod hans Værker i den for Arkitekturen
rodløse Periode, der karakteriserer sidste Halvdel
af 19. Aarh., kun fandt liden Paaskønnelse. I de
senere Aar har disse imidlertid atter fundet den
Forstaaelse, som de fortjener. (Litt.: Chr. F.
Hansen, »Samling af offentlige og private
Bygninger« [2. Udg., Kbhvn 1847]).
(E. S.). C. B-r.
 |
| C. F. Hansen. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
