Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hansen, Christian Frederik (dansk Officer) - Hansen, Christian Julius - Hansen, Christiern
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kbhvn 22. Juni 1873. Han blev Student i 13 Aars
Alderen og jur. Kandidat 1808, men udnævntes
Aaret efter iflg. Ansøgning til Sekondløjtnant.
Allerede 1811 blev han Premierløjtnant og
Adjoint i Generalkvartermesterstaben og fulgte,
1816 med Auksiliærkorpsets Stab til Frankrig.
Aaret efter forfremmedes han til Kaptajn og
sendtes 1821 i Mission til Sthlm for at bistaa
den danske Gesandt ved Underhandlingerne om
Erstatning for Svenskernes Ophold i
Hertugdømmerne; 1822 blev han Divisionsadjutant i
Generalstaben, sendtes 1825 til London for at
afslutte det store 3 % Statslaan og deltog 1828,
da han forfremmedes til Major, i den fr.
Ekspedition til Morea. Frederik VI, der havde
megen Tillid til H. og stadig medtog ham paa sine
Inspektionsrejser, ansatte ham 1831 som
Undervisningsinspektør ved Landkadetkorpset, hvis
ny Plan af s. A. han væsentlig udarbejdede. H.
blev Oberstløjtnant 1833, Divisionskvartermester
1835, Overadjutant 1839, Oberst 1841 og 2.
Deputeret i Generalkrigskommissariatet 1. Januar
1843.
I Marts 1848 tilbød Frederik VII ham
Krigsministerportefeuillen, hvilken han ikke vilde
modtage, hvorimod han lovede at støtte
Tscherning, hvorefter han blev dennes
Departementschef og Generaladjutant; i Slutn. af Apr.
sendtes han som overordentlig Kommissær med
uindskrænket Fuldmagt til Overkommandoen, med
hvilken det kom til stærke Rivninger, saa at
General Hedemann gik til Fyn og bad sig
fritagen for Overkommandoen, medens H.
overtog Kommandoen paa Als. Striden blev for saa
vidt bilagt, som H., i Anledning af den
paatænkte Indrykning i Sundeved, lovede
Tscherning at stille sig »kordialt« under Hedemann,
og han deltog derefter med Dygtighed i
Kampene ved Nybøl og Dybbøl. Kort forinden var
han, udnævnt til Generalmajor, og 13. Septbr
s. A. modtog han Storkorset af Dannebrog. I
Novbr 1848 blev H. Krigsminister; som saadan
indlagde han sig meget store Fortjenester m.
H. t. Hærens Ordning i de flg. Krigsaar;
derimod misforstod han sin Stilling i Forhold til
de kommanderende Generaler, som han p. Gr. a.
hele sin Natur ikke kunde indrømme fornøden
Handlefrihed. Dette traadte stærkest frem i
Begyndelsen af Felttoget 1849, da han selv
indfandt sig i Hovedkvarteret og medbragte en af
ham i Forbindelse med den fr. General Fabvier
udarbejdet Felttogsplan, som dog ikke trængte
igennem, medens Overkommandoens blev
foretrukken. Dette i Forbindelse med en stærk
personlig Uvilje mod Stabschefen, Oberst Læssøe,
forklarer, at han efter Katastrofen i
Eckernförde Fjord 5. Apr. lod baade denne og General
Krogh være Sonofre derfor; men deres
Fjernelse var saa meget mindre berettiget, som H.
ikke selv var uden Skyld i, at Ekspeditionen
fandt St. Forholdet til General Bülow og hans
Stabschef Oberst Flensborg var personlig bedre,
men det kostede dem megen Møje, inden H.
billigede den Plan, der førte til Slaget ved
Fredericia. Efter dette nægtede han at
godkende den af Kammerherre Reedtz noget
egenmægtig afsluttede Konvention med Preussen og
indgav sin Dimission, som dog ikke blev
modtagen af Kongen, der udnævnte ham til
Generalløjtnant.
Til Rigsdagen stod H. ingen Sinde i et godt
Forhold, da han havde ondt ved at finde sig i
dennes Kontrol og for øvrigt var en daarlig
Taler. 1850 kom det til heftige Sammenstød
med Fenger, og Aaret efter gav han ved sine
Udtalelser Anledning til lidenskabelige Optrin.
Med Novemberministeriet fratraadte H. som
Krigsminister i Juli 1851, men kom atter til
Roret 27. Jan. 1852 i Ministeriet Bluhme, senere
Ørsted, hvis fasteste Støtte han var, saa at
Oppositionens Had særlig vendte sig imod ham,
navnlig efter at han 1853 begyndte med at
fjerne oppositionelle militære Embedsmænd og
i Apr. 1854 paa egen Haand traf
Forsvarsforanstaltninger til Sikringen af Landets Neutralitet
under den orientalske Krig. Først i Decbr s. A.
indgav Ministeriet Ørsted sin Dimission, og der
rejstes Rigsretsaktion imod det, men alle
Ministre, ogsaa H., frifandtes i Febr 1856. I Juli
1864 blev H. for 3. Gang Krigsminister i
Ministeriet Bluhme og gennemførte Fredsslutningen
samt Hærens Reduktion; han blev Ridder af
Elefanten i Febr 1865; Novbr s. A. fratraadte
han og stilledes à la suite som General.
P. Nw.
Hansen, Christian Julius, dansk
Musiker, f. 6. Maj 1814 i Kbhvn, d. 15. Marts 1875
smst. Sin Uddannelse fik han i Siboni’s
Musikkonservatorium, hvor særlig J. P. E. Hartmann
tog sig af ham. 1840 konkurrerede han sammen
med N. W. Gade og Ed. Helsted til den af
»Musikforeningen« udsatte Prisopgave (en
Ouverture) og opnaaede hædrende Omtale af
de to Dommere (Spohr og Fr. Schneider). Snart
kom han dog ind i forsk. praktiske Stillinger,
der hemmede hans Virksomhed som Komponist,
1845 blev han Organist ved Garnisonskirken,
1851 Klokker ved samme Kirke. Sin egl.
musikalske Position fik han som Dirigent i
Studentersangforeningen (fra 1848); hans
ungdommelige Sind og muntre Lune passede udmærket
der, og hans Popularitet var grundfæstet. Fra
denne Virksomhed stammer hans
Operetteparodier »Leonora di Massa Carrara«, »Kong
Rosmer« (med Menuetten »Ullen dullen dof«), »La
massacrata« og »Vandmøllen i Apenninerne«,
samt Musik til forsk. Hostrup’ske Komedier og
en Rk. Kvartetsange, bl. hvilke særlig to
udmærker sig: »Dejlige Øresund« og »Lille Karen«.
Hans gode Ven, Frederik VII, udnævnte ham
1852 til kgl. Kammermusikus. Af hans øvrige
Kompositioner kan nævnes et Par Kantater
(Sørgekantate over Frederik VII samt »Ved
Frimurerlogens Indvielse«), Korstykket »En
Vaardag« m. fl.
A. H.
Hansen, Christiern, nævnes alm. som
Forf. til de tre ældste danske Skuespil, der
findes i et Haandskrift (780 Fol. i Thott’s Samling)
paa det store kgl. Bibliotek. Hans Navn —
skrevet som Christiernus Joannis, hvilket ogsaa
kan betyde Chr. Jensen — findes sammen med
Aarstallet 1531 og en Bemærkning, der viser,
at han var Skolemester i Vor Frue Sogn i
Odense, bagest i Haandskriftet efter en Epilog
til det ene Skuespil. Han kan altsaa være
Forfatteren, men man ved intet som helst sikkert
derom. S. Birket Smith, den fortjenstfulde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
