Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hansen, Hans Christian - Hansen, Hans Christian Peter - Hansen, Hans Christian Vigo - Hansen, Hans Emil - Hansen, Hans Frederik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
have ventet; de Restaurationsarbejder, som
fulgte med hans Embede (Roskilde Domkirke,
Sorø og Maribo Klosterkirke, adskillige
Landsbykirker) laa ikke ret for hans ensidig
antikbegejstrede Kunstnernaturel, og hans
Lærerstilling ved Akademiet har sikkert bragt ham
fl. Skuffelser end Glæder. Hans originale
Hovedværker er Kommunehospitalet (1859—63), et
udmærket planlagt og smukt grupperet
Bygningskompleks, Zoologisk Museum (1863—69),
kraftigt og karakterfuldt, Observatoriet og den
rom. Badeanstalt i Kbhvn, Christiansdals
Kloster ved Næsbyholm og Kirken i Holbæk. H.
følte sig stedse som en fremmed i sit Hjemland;
han kunde ikke glemme Antikkens og
Grækenlands Pragt og Skønhed; under et
Rekreationsophold hos sin Broder, Theophilus H., i Wien
døde han. Hans Lig er jordet i Danmark.
(E. S.). C. B-r.
Hansen, Hans Christian Peter,
dansk Journalist og Kritiker, f. 27. Apr 1840 i
Kbhvn, d. 5. Apr. 1905, blev Student 1860 og kom
derefter ind i den danske Bladverden, hvor hans
livlige, behagelige Stil og hans sunde, kvikke
Omdømme snart gjorde ham til en meget
afholdt Kronikør. I en Aarrække skrev han under
Mærket Cabiro ugentlige Feuilletoner i
»Dagbladet«; derefter redigerede han 1872—80
Ugebladet »Nær og Fjern«, som fulgte prisværdig
med paa den alm. Dannelses forsk. Omraader
og knyttede mange betydelige Navne til sig.
Selv besørgede H. her megen litterær og
dramaturgisk Kritik og var i Reglen et paalideligt
Barometer for den kultiverede
Kjøbenhavnersmag. Senere redigerede han 1880—84
»Illustreret Tidende« og skrev mange Aar igennem i
»Nationaltidende« meget yndede Kauserier,
særligt af litterært Indhold. Medens hans Digte
og hans Roman »Kristian Københavner« (1882)
er mindre betydelige (af Digtene er det 1864
skrevne »Tak for din Daad« dog blevet meget
populært), har han stor Fortjeneste af den
Maade, hvorpaa han har formaaet at omplante
hele Goethe’s »Faust« paa Dansk. Af hans
Interesse for Goethe fremgik ogsaa (1904) Værket
»Goethe, hans Liv og Værker« (fuldendt efter
H.’s Død af R. Meyer). Mest Bet. har H. dog
haft for vor Litt. ved at levere den meget
benyttede Haandbog: »Illustreret dansk
Litteraturhistorie« (2 Bd, 1886, senere i ny Udg.),
hvor et stort Stof lagdes frem paa en
overskuelig Maade, og Synspunkter og Domme i Reglen
var forstandige og smagfulde. Som et
Sidestykke til dette Værk har han udgivet en stor
»Illustreret dansk Teaterhistorie« (3 Bd, 1896).
1894 modtog H., der baade ved sin Teaterkritik
og forsk. Oversættelser for Scenen havde vist
sine Teaterinteresser, en Ansættelse ved det kgl.
Teater som »Kommiteret« hos Chefen og fik
som saadan Teatrets kunstneriske Ledelse i sin
Haand; efter sin Afgang (1899) var han Censor
ved Teatret til sin Død.
V. V.
Hansen, Hans Christian Vigo, dansk
Marinemaler og Kunstsmed, f. i Kbhvn 31. Marts
1859. Efter at være udlært som Gørtler var han
en Tid Elev af Kunstakademiet og udstillede
midt i 1880’erne nogle Kystbilleder. Senere
fik han Lyst til at arbejde i Metal, og nogle
fantastiske Dyreskikkelser, som han, halvvejs
for Spøg, frembragte ved Drivning, vakte saa
megen Opmærksomhed bl. Kendere, at dette
første Forsøg førte til større Bestillinger; for
Springvandet paa Gammeltorv udførte han
saaledes de i Kobber drevne Flyvefisk og til
Brygger Jacobsén’s Villa i Valby en Drage; senere
fulgte — alt i samme Materiale og Teknik —
nogle Dragefigurer til Toldboden og den
kolossale Engel til Jesus-Kirkens Taarn (Valby).
Jævnsides dermed har H. udført en ikke ringe
Mængde Gitre o. a. Jernarbejder, der sikrer
ham Rang bl. Nutidens dygtigste Kunstsmede.
(S. M.). P. J.
Hansen, Hans Emil, dansk Danser og
Balletmester, f. i Kbhvn 14. Juni 1843. Som
Barn kom han ind paa det kgl. Teaters
Balletskole, under G. Brodersen, Bournonville og G.
Carey, debuterede 1861 og blev 1876 udnævnt til
Solodanser. 1863 blev han tillige Lærer ved
Balletskolen, var i det første Halvaar af 1887
ansat som Balletmester ved Stora kungliga
teatern i Sthlm, vendte derefter tilbage til Kbhvn
og fik 1890 den Opgave som Balletmester at
bringe nyt Liv i det kgl. Teaters Ballet, der i
de senere Aar af Mangel paa Interesse fra
Teaterledelsens Side var kommet til at staa
noget i Stampe. Med en ny Balletkomposition
»En Karnevalsspøg i Venedig« tiltraadte han
sin Tjeneste og syntes at skulle have Held til
at bringe Balletten ny Vind i Sejlene, men
Helbredshensyn tvang ham til kort efter (1894) at
opgive sin Virksomhed. Som Mimiker indtog H.
ikke nogen fremragende Plads; derimod var
han en meget dygtig Solodanser og har
komponeret et Par større Balletter (foruden den
ovenn.: »Aditi« og »Zigeunerlejren«) og en Rk.
Danse til Skuespil og Operaer. Gentagne Gange
gjorde han Studierejser til Wien, Paris,
Budapest og Milano. 1864 ægtede H. Danserinden
Jeannette Tardini, der ogsaa havde et anset
Navn som Lærerinde i Dans og Plastik.
S. L.
Hansen, Hans Frederik, dansk
Landmand, f. 13. Septbr 1832 paa Fyn, d. 15. Aug.
1897 paa Henneberg Ladegaard. Han overtog
1869 Forpagtningen af denne Gaard, paa
hvilken hans Livsgerning faldt, thi han dannede
her den Korthornsstamme, der fik stor Bet. for
Kvægavlen i adskillige Egne af Jylland og der
gjorde ham kendt som en af Danmarks
dygtigste Opdrættere. Han fulgte altid den Regel
at købe det bedste, der kunde faas, og af den
fineste Afstamning, medens han aldrig solgte de
bedste Dyr, men beholdt dem til
Videreudvikling af Besætningen. Fra den slesvigske Marsk
og England hentede han fortrinlige Avlsdyr, og
han fik Avlscentret paa Henneberg bragt op til
et saa højt Standpunkt, at det fra 1889 modtog
et aarligt Statstilskud. Avlscentrets Bet. for
vore kødproducerende Egne kan endnu, over
20 Aar efter H.’s Død, kendelig spores. Ogsaa
som Opdrætter af Svin vandt H. sig et kendt
Navn. — Han tog virksom Del i det offentlige
Landbrugs Liv, fra 1875 og til sin Død var han
saaledes Formand for Elbo Herreds
Landboforening, og 1887 udnævntes han til Medlem af
Statsdyrskuekommissionen og til Formand for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
