- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren /
852

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hansen, Jørgen Christian - Hansen, Kristian - Hansen, Mads - Hansen, Mauritz Christopher

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Lykke, at han kort Tid efter blev antagen som
Elev ved Teatret. Efter at han havde udført en
Del Smaaroller, gav et Tilfælde Stødet til, at
H. fik sin egl. banebrydende Debut. Da
Komponisten Marschner 1836 kom hertil for at lede
Indstuderingen af sin Opera »Hans Heiling«,
havde Teatret ingen fyldestgørende Sanger at
byde ham til Titelrollen, og Siboni foreslog
derfor at lade H. forsøge sig i det store og
vanskelige Parti. Forsøget lykkedes over al
Forventning, H. vandt en stor og afgørende kunstnerisk
Sejr. Den klangfulde, bløde og bøjelige
Baryton, den Lethed, hvormed han dramatisk førte
den karakterfulde Rolle igennem, men først og
sidst den forunderlig smeltende Klang, den
følelsesfulde og hjertegribende Timbre i
Stemmen vandt ham øjeblikkelig alles Hjerter. Og
fra det Øjeblik af og i over 25 Aar hørte H. til
Operaens ypperste Støtter, Bæreren af alle
Repertoirets store Barytonpartier. 1839 blev han
udnævnt til kgl. Skuespiller, s. A. sang han Don
Juan, den Rolle, i hvilken hans fremragende
sceniske Egenskaber, den bløde og dog
mandige Stemmeklang, det daarende Foredrag
forenede sig til det mest helstøbte Billede. 1812
Wilhelm Tell, 1844 Figaro i »Figaros Bryllup«, i
1845 Simeon i »Joseph og hans Brødre«, 1861
Agamemnon i »Iphigenia i Aulis« o. s. v.
Foruden disse er der maaske særlig Grund til at
nævne hans Sverkel i »Liden Kirsten«, fordi
den i hele sit romanceagtige Tilsnit, med den
udpræget danske Farve, peger hen paa del
andet Felt, hvor H. skulde indtage en saa
fremlægende Plads: den danske Romance. Faa har
som han, med tilsyneladende saa simple og
jævne Midler, ved et ægte musikalsk, sjælfuldt
og inderligt Foredrag — der bragte de mulige
tekniske Mangler i Glemme, — kunnet synge
en Romance lige ind i Hjertet paa sine
Tilhørere. Derfor kunde man ogsaa uden for den
egl. Opera finde Anvendelse for hans Evner;
som Farinelli var han uimodstaaelig, og naar
han som Lodsen i »En Søndag paa Amager«,
ell. Majoren i »De danske i Paris« sang til
Fædrelandets Pris, vakte han altid samme
Begejstring. 1875 fik H. sin Afsked efter i de
sidste Sæsoner at have ført en temmelig
vegeterende Tilværelse ved Teatret; efter den Tid
medvirkede han nogle Gange som Gæst paa
Casino. (Litt.: P. Hansen, »Den danske
Skueplads« II—III).
S. L.

Hansen, Kristian, dansk Statskonsulent,
f. i Tarm, Ringkjøbing Amt, 2. Novbr 1858. Han
uddannedes til Skolelærer og virkede i nogle
Aar som saadan, lagde sig samtidig efter
Studiet af Kultur- og Ukrudsplanter, opgav
Skolegerningen og lærte i 3 Aar Havebrug og
Planteskoledrift hos E. Dalgas i Aarhus. Derefter
arbejdede han for Træplantning, økonomisk
Havebrug, Rodfrugtdyrkning o. s. v. i Vestjylland,
paabegyndte sammenlignende Dyrkningsforsøg
med forsk. Kulturplanter og gjorde
landbrugsbotaniske Studier i alle Egne af Danmark. 1888
tog H. Landbrugseksamen og underviste
derefter paa Ladelund og Lyngby Landboskoler.
Han knyttedes 1890 til »Forening til
Kulturplanternes Forbedring« som Leder af dens lige
oprettede Forsøgsstation ved Lyngby, og da
denne Station 1893 gik over til Staten, ansattes
H. som dens Bestyrer og samtidig som
Statskonsulent i Plantekultur. Hans Virksomhed er
navnlig gaaet ud paa at vække Opmærksomhed
for Dyrkning af forbedrede Kulturplanter, for
Ukrudets Bekæmpelse, for Plantesygdommenes
ødelæggende Virkning og for
Gødningsspørgsmaalet. Fra 1. Apr 1914 fritoges H. dels for
Stillingen som Leder af Forsøgsstationen og
dels for en væsentlig Del af Konsulentarbejdet,
tor at han kunde begynde Udgivelsen af et
Værk om det danske Landbrugs Historie — et
Arbejde, der imidlertid blev afbrudt ved
Verdenskrigens Udbrud i Aug. 1914, da H.’s Tid
og Arbejdskraft blev beslaglagt som Raadgiver
for Administrationen. Sine Erfaringer og
Kundskaber, som H. har udvidet ved fl. Studierejser
rundt om i Europa, har han nedlagt i talrige
Afhandlinger i Fagpressen, »Landmandsbogen«,
o. a. St., og han har, dels alene, dels sammen
med andre, udgivet forsk. Skr af hist. Art ell
vedrørende Planteavlen og Gødningslæren. Fra
1898 har han været Inspektør ved
Landbrugsmuseet ved Lyngby.
H. H—l.

Hansen, Mads, dansk Forf., f. 23. Juli 1834,
d. 2. Apr. 1880. H. var en Væversøn fra
Sydfyn, hvor han som Bonde levede hele Livet. I
litterær Henseende falder hans Produktion
nærmest sammen med »Skolelærerlitteraturen«,
skønt han ikke optræder fortællende, men
væsentlig som Lyriker. H. havde store Planer om
at højne den danske Bondes Aandsliv, og hvad
han her har udrettet, vejer unægtelig mere
end hans litterære Efterladenskaber. Han
begyndte med at danne Sangforeninger og virke
for Afholdelsen af Foredrag, senere fik han
oprettet Læseforeninger, men det var først efter
Krigen 1864, at hans Bestræbelser antog større
Dimensioner. H., der var en meget patriotisk
Mand og hørte til Højre-Grundtvigianernes
Parti, kastede sig navnlig med Iver over
Skyttesagen — fra en Skyttefest skriver sig
hans bekendte og meget populære Skyttemarch:
»I vor Ungdom vi hørte Kartovernes Brag« —
og over Højskolesagen; selv fik han oprettet en
Højskole med Anton Nielsen som Bestyrer.
Tiden var meget gunstig over for H.’s Forsøg,
og det var vistnok ikke litterære Hensyn, der
lod hans første Samling »Sange« (1866) komme
i fem Oplag. Thi om end en enkelt Sang som
den utallige Gange sungne »Vi har sagt det saa
tit« virker ved sin Umiddelbarhed og Renhed
i Tonen, er det allermeste af H.’s Poesi kun
mere ell. mindre vellykket Imitation i bevidst
folkelig Stil. I 1870’erne udgav H. endnu et
Par Digtsamlinger; men det viste sig snart, at
den Begejstring, der p. Gr. a. en øjeblikkelig
Folkestemning var slaaet ham i Møde,
efterhaanden uden for hans nærmeste Kreds blev
ret lunken. Sit Arbejde som Folkeopdrager
vedblev H. til det sidste: han oprettede en
Snitteskole og udgav et Par praktiske Haandbøger
for Bonden: »Husmandsbogen« og
»Gaardmandsbogen«.
J. Cl.

Hansen, Mauritz Christopher,
norsk Forf., f. 5. Juli 1794, d. 16. Marts 1842.
H. blev Student 1814. Uden at fuldende noget
Embedsstudium fik han Ansættelse ved Skoler

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:23 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/10/0874.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free