- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren /
858

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hansen, Wolfgang Thomas - Hansen, Botten- - Hansen, Falbe- - Hansen, Friis- J. - Hansen, Holm- - Hansen-Jacobsen, Niels - Hansen, Juel- - Hansen, Kofoed- - Hansen, Malling- - Hansen, Matthison- - Hansen, Mørk - Hansen, Ravn- - Hansen-Reistrup - Hansen, Sundt- - Hanser - Hansestæder

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Aarrække de af ham stiftede filharmoniske
Soireer for Kammermusik. Et Hæfte
Klaverstykker og et Hæfte Pedalstudier foreligger fra
hans Haand.
A. H.

Hansen, Botten-, se Botten-Hansen.

Hansen, Falbe-, se Falbe-Hansen.

Hansen, Friis- J., se Friis-Hansen, J.

Hansen, Holm-, se Holm-Hansen.

Hansen-Jacobsen, Niels, dansk
Billedhugger, f. i Vejen ved Kolding 10. Septbr 1861.
Først i en Alder af 23 Aar kom han ind paa
Kunstakademiet; efter at have gennemgaaet
dette udstillede han sit første større Arbejde
»Loke, lænket til Klippen« og fik derfor 1889
Aarsmedaillen. Senere opholdt han sig flere
Gange i Udlandet med offentlig Understøttelse
og udførte ikke faa større Arbejder, bl. hvilke
to Grupper over Motiver fra H. C. Andersen’s
»Historien om en Moder« (1894) vakte
Opmærksomhed. I Tiden efter 1900 falder adskillige af
de Arbejder, hvormed J. har vundet Navn som
en af Danmarks ejendommeligste og dygtigste
Kunstnere. Frem for alle bør her nævnes hans
store monumentale Værk »Modersmaalet«,
rejst i Skibelund Krat tæt N. f. Kongeaaen
1902: en mægtig Kvindeskikkelse, den »ædle
Kongebrud«, paa et dekorativt Fodstykke
mellem Portrætbuster af Historikeren A. D.
Jørgensen og Digteren E. Lembcke. Af andre
Mindesmærker bør fremhæves de mægtige Stene
med Portrætter af Politikeren S. Høgsbro og
Hustru og af Sønderjyden N. I. Termansen,
begge ligeledes i Skibelund, samt Monumentet
for Godsejer Ahlmann, nær Herregaarden
Langholt i Vendsyssel. Materialet til alle disse
Kunstværker er Granit, hvoraf saa meget som
muligt har faaet Lov at beholde den naturlige
Form og Overflade. Af andre større Arbejder
har H. i de senere Aar udført en »Kong Lear«
(1904), Gruppen »Ørken«, en Moder med sine
to Børn (1908), »Tiden og Mennesket« (1910),
»Vølven« (1913); af Buster Forfatterne Aakjær
og J. V. Jensen, den sidste erhvervet til
Kunstmuseet. Dette ejer desuden nu hans »Døden og
Moderen«, af hvilken et Bronzeeksemplar er
opstillet ved Helligaandskirken, medens hans
»Trold, der lugter Menneskekød«, har faaet
Plads ved Jesuskirken i Valby; begge disse
Værker er udførte paa Brygger Carl Jacobsens
Bekostning. Med stor Energi dyrker J. den
keramiske Kunst, og mange af hans smaa
Arbejder i brændt glaseret Ler har vakt stor og
fortjent Opmærksomhed som Udtryk for rig
Fantasi og selvstændig Farvesans; som
Keramiker er han repræsenteret ikke alene i Kbhvn’s,
men ogsaa i adskillige fremmede Museer for
Kunst og Kunstindustri. Fra 1917 er han
Medlem af Akademiraadet.
(S. M.). P. J.

Hansen, Juel-, se Juel-Hansen.

Hansen, Kofoed-, se Kofoed-Hansen.

Hansen, Malling-, se
Malling-Hansen.

Hansen, Matthison-, se Matthison-H.

Hansen, Mørk, se Mørk Hansen.

Hansen, Ravn-, se Ravn-Hansen.

Hansen-Reistrup, se Reistrup.

Hansen, Sundt-, se Sundt-Hansen.

Hanser, se Flynderfisk, S. 287.

Hansestæder kaldtes en Rk. hovedsagelig
nord- og mellemtyske Stæder, forenede inden
for den saakaldte Hanse ell.
Hanseforbundet. Dettes Formaal var væsentlig
Opnaaelsen og Opretholdelsen af Privilegier i
Udlandet, der regulerede Toldforholdene, sikrede
Medlemmernes Handel og fritog dem for
Tidens barbariske Strandingslove; H., siges det,
er de, »der har Del i Købmændenes
Rettigheder«. Et bestemt Aar for Forbundets Stiftelse
kan ikke angives; det udvikler sig gradvis af
ældre, mere lokale og temporære
Forbindelser, og de vigtigste Faktorer er dels de tyske
Købmænds Sammenslutninger i Udlandet, dels
Forbund mellem enkelte Stæder ell.
Stadgrupper i Moderlandet.

I Middelalderens ældre og midterste Periode
var Gotland Hovedcentret for Handelen med
Østeuropa. Øen blev derfor det første Sted,
hvor tyske Købmænd i større Tal slog sig ned.
Alt i Beg. af 12. Aarh. træffes de i Visby og
fulgte i dens Borgeres Spor til de store russ.
Markeder i Novgorod, hvorfra de
efterhaanden fortrængte deres Vejvisere. Snart fik de
deres egen Kirke der og et med denne
forbundet »Kontor« ell. Faktori, senere kaldet
Peterhof, hvis Styrelse dog var afhængig af de
tyske Købmænd i Visby. Disse havde en fast
Organisation, indenfor hvilken de enkelte
Stæders Borgere lededes af Oldermænd, og alt
1229 brugte denne Korporation, der omfattede
c. 30 Stæder lige fra Utrecht og Köln til Reval
og Riga, sit særlige Segl. Ved Midten af 12.
Aarh. fik Købmændene ligeledes Fodfæste i
England, idet det paa denne Tid tillodes
kølnske o. a. westfalske Købmænd i London at
stifte et Kompagni, en Hanse, som det kaldtes,
hvis Centrum var Faktoriet Stahlhof. Ordet
betegner opr. en Skare ell. en Forening, senere
gik det over til at betyde Handelseneret, og
for første Gang træffer vi det her brugt om
Handelssammenslutninger i Udlandet. C. 100
Aar yngre er derimod Forbindelsen med
Flandern.

I den ældre Tid havde jævnsides med Visby
de westfalske Stæder med Köln i Spidsen
behersket Händelen, men i Løbet af 13. Aarh.
maatte de vige Pladsen for de i de
germaniserede slaviske Lande langs Østersøens
Sydkyst anlagte Stæder og særlig for disses Leder
Lübeck. Dens gunstige Beliggenhed, dens
Stilling som fri Rigsstad, dens fortrinlige Stadsret
og ikke mindst dens Borgeres Energi og
Handelstalent gjorde den uimodstaaelig. Forgæves
søgte Köln at holde den farlige Rival ude fra
London, 1267 tillodes det den at stifte en Hanse.
Sejren fulgtes imidlertid snart af en
Sammenslutning, og 1282 eksisterede der i England en
»Alemanniens Hanse«. Paa lgn. Vis gik det i
Flandern, hvor tyske Købmænd 1252 fik det
første fælles Privilegium; dog spores her
tydelig en Tredeling inden for de forsk. Stæder,
som holdt sig meget længe. Ogsaa Visby
besejredes, da det trods dens Modstand 1293
bestemtes, at der fra Novgorod kun maatte
appelleres til Lübeck. Det tyske Købmandskompagni
i Visby, »Gotlandsfarerne«, tabte lidt efter lidt
sin Bet., og c. 1300 stod Østersøstæderne,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:23 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/10/0880.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free