- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren /
877

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Harboe, Christian - Harboe, Christine - Harboe, Ludvig - Harboe, Rolf - Harboe'ske Enkefruekloster - Harbo-Skræp - Harbou

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

herfor Kaptajnløjtnants Karakter. Ogsaa ved
en stor Ildebrand i Nyborg 1797 viste han som
Chef for Vagtskibet megen Konduite; det
paafølgende Aar, medens han var Chef for
Vagtskibet ved Helsingør, hævdede han med
Dygtighed sin og Flagets Ære over for nogle eng.
Orlogsmænd, der uberettiget havde opbragt et
norsk Koffardiskib. I Slaget paa Reden 2. Apr.
1801 var han Chef for Orlogsskibet Sjælland;
efter en heltemodig Kamp, hvorunder han fik
180 Mand dræbte og Saarede, forlod han sit
ramponerede Skib og frelste hele Besætningen
fra Fangenskab. 1810 udnævntes H. til
Indrulleringschef og Overlods i Slesvig, og i denne
Stilling forblev han til sin Død.
C. W.-S.

Harboe, Christine, f. c. 1682, d. 24.
Novbr 1735, blev Overkrigssekretær,
Geheimeraad Jens Harboe’s anden Hustru. Hun var en
Datter af Baron Diderik Fuiren til
Støvringgaard og Sønderskov og arvede disse Gaarde.
Som barnløs Enke — fra 1709 — oprettede hun
det Harboe’ske Enkefruekloster (s. d.) og
Støvringgaard Jomfrukloster (s. d.). Ualmindelig
begavet erhvervede hun megen Dannelse. Med
stor Dygtighed bestyrede hun sine to Godser og
udfoldede der en omfattende Godgørenhed.
P. B. G.

Harboe, Ludvig, dansk Biskop og
Kirkehistoriker, f. 16. Aug. 1709 i Broager i
Sundeved, d. 15. Juni 1783 i Kbhvn. H. var Præstesøn,
blev undervist i sit Hjem til sit 18. Aar, kom
saa til Gymnasiet i Hamburg og studerede ved
Universiteterne i Rostock, Wittenberg og Jena.
1735 kom han til Kbhvn, hvor han kastede sig
over Danmarks Historie, og 1738 begyndte han
sammen med Langebeck at udgive »Dänische
Bibliothek«. Han ernærede sig i Kbhvn som
Lærer, blev 1738 tysk Kapellan ved
Garnisonskirke og 1739 tillige Præst ved Kastellet.
1741—45 opholdt han sig paa Island, hvor han
ordnede de kirkelige Forhold. 1743 var han blevet
udnævnt til Biskop i Trondhjem, men han kunde
først 1746 overtage Embedet, som han
beklædte i 2 Aar. 1748 blev H. Medhjælper for
Sjælland’s Biskop, Hersleb, hvis Datter han kort
forinden havde ægtet, 1756 blev han
Generalkirkeinspektør, 1757 Sjællands Biskop, 1766 kgl.
Konfessionarius. P. Gr. a. Svagelighed fik han
1782 sin Svigersøn, N. E. Balle, til Medhjælper
i Bispeembedet. H. var en dygtig og retskaffen
Mand, der ved sin store Venlighed forstod at
forlige de religiøse Modsætninger, men han var
ikke fremsynet nok til at træffe Forholdsregler
mod den kommende Storm. Sammen med Ove
Høegh-Guldberg udarbejdede han den saakaldte
»Guldbergske« Salmebog, der udkom 1778, men
som med sine Poesier af Fru B. C. Boye aldrig
fik nogen Bet. H. har stor Fortjeneste af dansk
Historieskrivning baade ved sin Virksomhed
som Medudgiver af »Dänische Bibliothek« og
ved sine Afhandlinger i »Danske Magasin«; mest
beskæftigede han sig med Norges og Islands
Kirkehistorie.
L. M.

Harboe, Rolf, Trafikinspektør ved de
danske Statsbaner og Forf., f. 23. Oktbr 1860 i
Nyborg. Efter at være bleven Student 1880 og
cand. jur. 1886 fik H. 1894 Ansættelse som
Fuldmægtig ved Statsbanerne, hvorfra han er gaaet
over i sin nuv. Virksomhed. H. har forfattet
baade Poesi og Prosa og nogle dram. Arbejder;
den betydeligste litterære Indsats findes i hans
Digte, hvoraf fl. Samlinger foreligger, bl. hvilke
maaske de, som bærer Titlen »Havet« (1897),
»Byen og Fjorden« (1906) og »Sø og salten
Vove« (1910), er de mest særprægede. Et
Udvalg foreligger i »Sol og Dæmring« (1916). H.’s
Formsans er meget udviklet og giver sig ofte
prægnant Udtryk i hans overvejende elegisk
farvede Digte.
J. Cl.

Harboe’ske Enkefruekloster i Kbhvn
oprettedes ved Fundats af 23. Novbr 1735 af
Gehejmeraadinde Christine Harboe (s. d.)
med Gaarden Nr 14 i Stormgade og en Kapital,
nu 173000 Kr, som fri Bolig for 13 Enker efter
Mænd i de 5 første Rangklasser. Klosteret, der
begyndte sin Virksomhed Mikkelsdag 1741,
bestyres under Kbhvn’s Magistrat af en
Klosterskriver; Pladserne besættes af Kongen, der
ligeledes udnævner en Priorinde bl.
Klosterfruerne. Priorinden oppebærer 400 Kr,
Klosterfruerne 200 Kr i aarlig Hæving. Til Klosteret
er knyttet et af Hofraad A. D. Meyer stiftet
Legat paa 5000 Kr, hvis Renter fordeles bl.
Damerne. Gaarden i Stormgade udvidedes
1754—60 efter L. Thurah’s Plan; et 3 Stokværk
opførtes 1772 af Harsdorff.
P. B. G.

Harbo-Skræp, Spottenavn for en fra
Middelalderen stammende dansk Bondedans, der
danses i lang Kæde med Tørklæder som
Bindeled mellem Deltagerne. Dansen omtales i
Ordsamlinger fra 17. og 18. Aarh., og første Del
af Navnet hentyder til dens daværende
Hjemsted: Har-syssel ɔ: Ringkøbing Amt. Til
Dansen sang man skæmtende Viser
(»Gammenskvad«), saa -Skræp sigter maaske til den med
Dansen forbundne Larm. Et Minde om H.’s
voldsomme Udførelse er det, naar Ordet H. i
vore Dage spøgende kan bruges i Betydningen
Dunk i Ryggen, Prygl, ilde Medfart. En Levning
(ell. Afart) af H. er den i 19. Aarh. i
Ringkøbingegnen brugte Folkedans »Tospring«, en
højtidelig Dans i lang lige Kæde med 6
Dansetrin, der meget ligner Trinene i færøisk
Folkevisedans. (Litt.: H. Grüner Nielsen,
»Vore ældste Folkedanse« [1917], S. 16;
Feilberg, »Jysk Ordbog« I, S. 554).
H. Grüner Nielsen.

Harbou, gl dansk Adelsslægt, hvis Stamfader,
Knud Nielsen, 8. Aug. 1440 fik Frihed og
Frelse af Kong Christoffer paa Forbøn af Hr.
Erik Nielsen (Gyldenstierne) og samtidig flg.
Vaaben: en seksoddet Sølv Stjerne over tre
Sølv Strømme i blaat, paa Hjelmen to
»Jomfruarme«, en blaa og en grøn, holdende en
seksoddet Sølv Stjerne. Før Enevælden hævede
Slægten sig ikke stort over Lavadelen, dens
Medlemmer ejede bl. a. Engbjerggaard,
Sindinggaard, Ørum, Bostrup, Holris, Heined og
Egelykke. I 16. Aarh. stiftede de to Brødre Otto
og Niels en ældre og en yngre Linie.
Stamfaderen for den ældre, forlængst uddøde Linie, der
blomstrede i Norge, Kaptajn Otto H.
(1659—1723), blev Fader til Generalmajor Hans
Christian H.
(d. 1763), hvis Søn,
Generalmajor Niels H. til Gaarden Knive i Skouger
Præstegæld (1730—1806), nævnes som en dygtig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:23 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/10/0899.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free