Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Harper Brothers - Harpers Ferry - Harpes - Harpesnegle - harpestiv - Harpestreng, Henrik - Harpignies, Henri - Harpiks - Harpikselektricitet ell. Lakelektricitet - Harpiksgang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
People. Foruden disse periodiske Foretagender
har Firmaet bl. a. udg. fl. populære Samlinger,
som Franklin Square Library og Library of
select novels, der omfatter mange Hundrede Bd
— Forlagets Bogtitler tælles i Tusinder —, og
Firmaet, som omorganiseredes 1899, ledes nu
(1920) af Grundlæggernes Sønner stadig i
samme Aand, som prægede det fra første Færd:
»Alt skulde være godt og lødigt«.
J. L. L.
Harpers Ferry [’ha.əpəz-’feri], By i U. S. A.,
Stat West Virginia, ligger ved Shenandoahs og
Potomaos Sammenløb i en for sin Skønhed
berømt Egn. Før Borgerkrigen var H. F. en
velhavende By, men den led meget under Krigen
og dens tidligere Arsenal og Vaabenfabrik
lagdes i Aske 1861. I de seneste Tiaar er Byen
dog atter i Opkomst. (1901) 1700 Indb.
H. P. S.
Harpes, en Trilobitslægt med et stort, af en
bred Bræmme omgivet Hovedskjold, der bagtil
løber ud i et Par Horn; Haleskjoldet meget
lille; Øjnene ikke sammensatte. H. findes ret
alm. i ordoviciske, gothlandiske og devoniske
Aflejringer.
J. P. R.
Harpesnegle, Hárpa Lam., Forgællesnegl af
Gruppen Rhachiplossa. Dyrets store Fod er ved
en transversal Fure delt i et forreste og et
bageste Parti. Den smukke Skal er forsynet
med talrige Tværribber, der optræder med
regelmæssige Mellemrum. Spiret er lille, men
sidste Vinding er meget stor og udbuget. Den
store Skalmunding har et Udsnit fortil. Et Laag
forekommer ikke. H., der kun tæller faa
(12—14) Arter, lever i det ind. og det stille Hav
paa temmelig dybt Vand.
(A. C. J.). C. M. S.
harpestiv (Søv.). En Trosse ell. Kæde, der
er halet saa stiv (stram), at det synger i den,
naar man slaar paa den, siges at være h.
Harpestreng, Henrik, dansk Læge. Om
H.’s Liv ved man kun, at han var Læge og
Kannik i Roskilde, at han var Erik
Plovpenning’s Læge, og at han døde 1244. Han synes
at være identisk med den i fr. Manuskripter
nævnte Henry de Danemarche (lat. Henricus
Dacus), og er dette rigtigt, har H. været kendt
som Læge og Astrolog i Orléans 1181. Visse
Steder i et af hans Værker tyder paa, at han
har være i Salerno, hvor han maaske har haft
en Lærerpost. Intet sikkert vides dog om dette,
ligesom man ikke ved, om Opholdet i Orléans
fandt Sted, fordi denne By nu engang søgtes
af de Danske, der var paa Studierejse, ell. om
det maaske har staaet i Forhold til Philippe
August’s Ægteskab med den danske
Prinsesse Ingeborg. — H.’s Navn er knyttet til
mange forsk. Værker, af hvilke fl. dog sikkert ikke
er skrevne af ham. Kun eet foreligger paa
Latin (Dosis laxativorum H. Daci), Resten i
skandinaviske Sprog eller Dialekter og
omfatter Astrologi og Prognostik, to Urtebøger,
hygiejniske, diagnostiske og kirurgiske Afh.,
samt maaske en Lægebog, et rigt
Forfatterskab, der støtter sig til Macer, Constantinus
Africanus, Avicenna, Copho den Y. og Nicolaus
Salernitanus. Lægebogen blev udg. 1826 af
Molbech; M. Kristensen har under Udgivelse: »H.,
gl. danske Urtebøger, Stenbøger og Kogebøger«
(1908—17); se ogsaa Johnsson, Henricus
Dacus (H. H.). De simplicibus medicinis
laxativis (1914) og i Hauberg, »Om H.’s
Lægebog« »Danske Studier« 1919).
J. S. J.
Harpignies [arpi’ñi], Henri, fransk
Landskabsmaler, f. 24. Juli 1819 i Valenciennes, d.
28. Aug. 1916 i St-Privé. H., Elev af Achard
i Paris, uddannet videre paa Studierejse i
Italien, optraadte første Gang paa Salonen med
en »Hulvej« og »Prospekt fra Capri«, men slog
dog først igennem med »Skov ved Alliers Bred«
(1861). Han er en af det fr. Landskabsmaleris
betydeligste Kræfter (Corot var ham det store
Forbillede) og har formaaet at bevare sin
Arbejdsevne frisk op til Alderdommen; hans
naturalistiske Kunst bryder sig ikke om
Enkeltheder ell. omhyggelig tegnende Formgivning,
men den gaar løs paa Helhedsvirkningen; den
kredser særlig om Egnene ved Allier og Yonne
og gengiver med Kraft og Stemning
Skovinteriørernes gl. kraftige Trægrupper, fremfor alt
det enkelte Træ. Til Luxembourg-Samlingen
kom bl. a. hans »Aften i den rom. Kampagne«
(1866), »Ulvegraven«, »Aumance-Dalen« (1875),
»Maaneopgang« (1884); andre kendte Værker:
»Slottet Renards Ege«, »Louvres
Flora-Pavillon«, »Loires Bred« (1885), »Søalperne« (1889),
»Sarthes Bred ved Alençon« (1892), »Erindring
fra Italien« (1894), »Gamle Ege« (1895). Paa den
fr. Kunstudstilling i Kbhvn 1888 saas fl., dog
ikke særlig fremragende Arbejder af ham, paa
Glyptoteks-Udstillingen i Kbhvn 1897
»Efteraarsaften ved Loire« (1894). Han har ogsaa malet
i Vandfarve og raderet Landskabsblade. Paris’
Bymus. ejer en Saml. af hans Akvareller.
A. Hk.
Harpiks benævnes en Del Stoffer, der er
meget udbredte i Planteriget, hvor de nærmest
er at betragte som Affaldsstoffer; de danner
enten en Del af Cellevæggen ell. optræder som
Celleindhold. De forsk. Arter H. er alle
kvælstoffri Stoffer, uopløselige i Vand, helt ell.
delvis opløselige i Æter, Alkohol, Kloroform,
Benzin, æteriske Olier o. a., smelter ved svagere
Opvarmning og sønderdeles, til Dels under
Dannelse af H.-Olie (se Fyrre-H.), ved
stærkere Opvarmning. Man skelner ofte mellem
de haarde H., hvortil bl. a. regnes Kopal,
Mastiks, Dammara, Elemi, Akaroid o. a.,
Gummi-H., saasom Asant, Galbanum, Gummigut o.
a. (se Gummi), der er en Blanding af H.,
Gummi og æterisk Olie, og Balsamer, f.
Eks. Terpentin, der er en Blanding af H. og
æterisk Olie. H. har ofte Karakteren af en
Syre og danner saaledes Salte med Metallerne,
de saakaldte H.-Sæber (s. d.) ell.
Resinater. Til de haarde H. regnes oftest de
fossile H., navnlig Rav. H. finder en meget
udbredt Anvendelse til Fabrikation af Fernis,
Kit. Lak, H.-Sæber, Medicinen o. s. v.
K. M.
Harpikselektricitet ell. Lakelektricitet
kaldes nu negativ Elektricitet.
Harpiksgang (bot.) betegner i
Planteanatomien en i Reglen langstrakt, kanalformet, med
i Alkohol opløselig »Harpiks« (rettere Balsam)
fyldt Hulhed i Vævet. De svarer ganske til
Gummigangene, men har blot et andet Indhold.
Dette er efter Tschirch’s Undersøgelser et
Omdannelsesprodukt af visse Lag i Cellevæggene.
H. er ejendommelige for bestemte Plantefam.,
saasom Naaletræer (dog ikke Taks),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
