- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren /
930

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hartnack, Edmund - Harttit - Hartvigson, Albert - Hartvigson, Anton og Frits Seligmann - Hartwell-House - Hartwich, Emil Hermann - Hartwig, Carl Ernst Albrecht - Hartwig, Otto Peter Konrad

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og han har især gjort sig fortjent ved
Anvendelsen af Immersionssystemet.
K. S. K.

Harttit, et Mineral af ret kompliceret
Sammensætning (et vandholdigt Fosfat og Sulfat af
Lerjord og Strontian), der forekommer som
Rullesten af kødrød Farve og tæt Struktur i
diamantførende Sand fra Brasilien.
O. B. B.

Hartvigson, Albert, f. 6. Marts 1851 i
Kbhvn, tog 1876 farmaceutisk Eksamen. Ved
Siden af sin farmaceutiske Virksomhed har han
dyrket Musik og faaet fl. større Kompositioner
offentlig frem, Orkesterstykker i Tivolis
Koncertsal, Korstykket »Erik Emuns Død«, en 1
Akts Opera »Bryllup i Klosteret« paa det kgl.
Teater (1891) samt en Kantate ved den
farmaceutiske Læreanstalts Indvielse. Trykt
foreligger nogle Sanghæfter af ham.
A. H.

Hartvigson, 1) Anton, dansk Pianist, f.
16. Oktbr 1845 i Aarhus, d. 29. Decbr 1911 i
Kbhvn, udviklede sig først under sin Moders,
Emma Rée’s, Vejledning, blev senere Elev af
Neupert. Efter at have optraadt i Kbhvn, drog
han til London, hvor han fra 1852 i en Række
Aar tog fast Ophold som Lærer ved Normal
College
for the Blind og optraadte paa
Koncerter. Sine senere Leveaar tilbragte han i Kbhvn.

2) Frits Seligmann H., dansk Pianist,
ovenn.’s Broder, f. 31. Maj 1841 i Grenaa, d.
8. Marts 1919 i Kbhvn. Sin Uddannelse fik han
først af sin Moder, senere af Anton Rée og
1859—62 af Hans v. Bülow i Berlin. Da han 1860
optraadte i Kbhvn paa en
Musikforeningskoncert under Gade, viste han sig som et
ualmindeligt lovende Virtuosemne og udviklede sig
senere til en betydelig Klaverspiller i den store
Stil. 1862 optraadte han paa en
Gewandhaus-Koncert i Leipzig, 1864 tog han Ophold i
London, hvor han hurtig vandt en Position, der
efterhaanden grundfæstedes mere og mere, blev
udnævnt til Pianist hos Prinsessen af Wales,
blev en søgt Lærer i de højeste Selskabskredse,
tillige ved the Normal College for the Blind
og Prof. ved Royal Academy of music og
senere ved Royal College of music i London.
1873—75 havde H. Ophold i Petrograd og optraadte
tillige i Moskva og Helsingfors. Efter den Tid
vendte han atter tilbage til London, hvor han
forblev indtil 1911, da han bosatte sig i Kbhvn.
Paa sine talrige Koncerter har han ført en
Række af Klaverlitteraturens moderne Værker
frem, af Liszt, Bronsart, Brahms, Rubinstein,
Ralf o. a. Af hans Elever kan nævnes de
kendte eng. Klaverspillere Alfred Hollins, Will.
Murdoch, James Friskin og Pauline Ellice. Hans
Klaverkunst udmærkede sig ved omhyggelig
Udpensling af alle Enkeltheder, overlegen
Teknik og elegant Form.
A. H.

Hartwell-House [’ha.ətwe£-’ha^us], se
Aylesbury.

Hartwich [’hartvek], Emil Hermann,
tysk Jernbaneingeniør, f. 13. Juli 1801 i
Bensdorf ved Brandenburg, d. 17. Marts 1879 i
Berlin. Efter at have besøgt Gymnasiet i
Brandenburg og derefter i adskillige Aar virket ved
forsk. Vandbygningsarbejder, først i Schlesien,
senere i Danzig, hvor han bl. a. fuldførte
Molerne i Neufahrwasser og de med
Gennembrydelse af Weichsel til Østersøen ved Neufähr
forbundne Arbejder, foretog H. 1841 en Rejse
i Belgien, Holland, England og Østerrig,
hvorefter han 1845 overtog Bygningen af Banen
Stargard—Posen. 1849 ansattes han under
Handelsministeriet og beskæftigede sig i denne
Stilling navnlig med Jernbanevæsenet; 1855
udnævntes han til Geh. Oberbaurat og fungerede
som Præsident for Klassen for Transportvæsen
paa Verdensudstillingen i Paris. 1856 traadte
H. ud af Statens Tjeneste og overtog Ledelsen
af »Rheinische Eisenbahngesellschaft«’s
Nybygninger, i hvilken Stilling han udfoldede en stor
og i fl. Retninger banebrydende Virksomhed.
Af hans betydeligste Arbejder her skal nævnes:
Anlægget af Færgerne over Rhinen ved
Rheinhausen, Griethausen og Bonn (se
Dampfærge) og Buebroen over Rhinen ved Koblenz,
der var en af de første Broer af denne Art
og har tjent som Forbillede for adskillige
senere. Endvidere indførte H. et
Centralsporskiftesystem paa de rhinske Jernbaner og
konstruerede en Overbygning helt af Jern (Skinne
og Langsvelle i eet Stykke), der dog ikke bruges
mere paa Hovedbaner. 1870 traadte H. igen
ind i Statens Tjeneste som virkelig Geh.
Oberregierungsrat, og 1872 overtog han Ledelsen af
»Deutsche Eisenbahnbaugesellschaft«, men
traadte, efter adskillig Uheld og efter at have tabt en
stor Del af sin Formue, tilbage, hvorefter
Selskabet snart opløste sig. Af hans ikke faa Skr
skal særlig nævnes: »Die Erweiterungsbauten
der Rheinischen Eisenbahn« (1864—67);
desuden har han i særlige Skr ell. i
Tidsskriftartikler behandlet en Mængde vigtige
Spørgsmaal fra Jernbanevæsenets Omraade.
(A. O-d.). G. K.

Hartwig [’hartvek], Carl Ernst
Albrecht
, tysk Astronom, f. 14. Jan. 1851 i
Frankfurt a. M., studerede 1869—73 Matematik
og Astronomi i Erlangen, Leipzig, Göttingen og
München, blev 1874 Assistent ved Observ. i
Strassburg, 1884 Observator i Dorpat (Jurjew)
og fik 1886 overdraget Bestyrelsen af det
nygrundede Observatorium i Bamberg. 1882—83
var H. Leder af den tyske Venus-Ekspedition
til Bahia Blanca (Argentina) og deltog 1900—01
med sit Heliometer i de internationale
Observationer af Eros. Foruden talrige i Fagskrifter
meddelte Observationer af Kometer (han har
opdaget to ny), Stjernebedækninger,
foranderlige Stjerner etc. har H. publiceret
»Untersuchungen über die Durchmesser von Venus
und Mars« (1879) og »Beitrag zur Bestimmung
der physischen Libration des Mondes« (1880).
H. er hovedsagelig beskæftiget med
Observationer og Studier over foranderlige Stjerner,
hvis Efemeride han aarlig udgiver. Af
»Astronomische Gesellschaft« har H. faaet overdraget
sammen med Dunér og G. Müller at udgive en
Katalog med tilhørende Diskussion af de hidtil
kendte foranderlige Stjerner, hvoraf Bd I
udkom 1918. Siden 1892 er H. Formand i
»Naturforsch. Gesellschaft« i Bamberg og redigerer
dets »Berichte«.
J. Fr. S.

Hartwig [’hartvek], Otto Peter
Konrad
, tysk Hist. og Biblioteksm., f. i Hessen 16.
Novbr 1830, d. i Marburg 22. Decbr 1903,
studerede Teologi og Filologi i Marburg, Halle og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:54:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/10/0952.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free