Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Haydon, Benjamin Robert - Haye, La - Hayem, George - Hayes, Isaak Israel - Hayes, Rutherford Richard - Hayesin - Hayez, Francesco - hayfever - Hayingen - Haym, Rudolf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Akademiet, udsendte Værk efter Værk;
kendtest er Thoughts on the relative value of fresco
and oil painting etc. (1842) i Anledning af
Parlamentshusets Udsmykning og Lectures on
painting and design (2 Bd, 1844—46). (Litt.:
Autobiography [3 Bd, udg. 1853 i London];
yderligere Bibliografi, se Dictionary of national
biography [1891]).
A. Hk.
Haye, La [la-’æ], se Haag.
Hayem [æ’jæm?], George, fr. Læge, f. 25.
Novbr 1841 i Paris, promoverede 1868, blev
agrégé og Hospitalslæge 1872 og Prof. i
Terapi 1879. H. var en meget flittig Forf., hvis
Tese: Etudes sur les diverses formes de
l’encephalite (1868) viste hans fremragende
Egenskaber. Hans Arbejder strækker sig over den
interne Medicins forskelligste Omraader.
Konkurrencearbejder var: Des bronchites (1869) og
Des hémorrhagies intra-rachidiennes (1872). Et
Arbejde over Muskelatrofierne indbragte ham
Prix Portal 1877. Væsentligst er dog hans
talrige Skr over Blodets Patologi, af hvilke
Leçons sur les modifications du sang sous
l’influence des agents médicamenteux prisbelønnedes
af Akademiet. H. grundede 1873 Revue des
sciences médicales.
J. S. J.
Hayes [heiz], Isaak Israel, nordamer.
Læge og Polarrejsende, f. 5. Marts 1832 i
Chester i Pennsylvanien, d. 17. Decbr 1881 i New
York. H. deltog som Skibslæge i Dr. Kane’s
Ekspedition med »Advance« 1853—55 til Smith
Sund, paa hvilken man med Slæder trængte
frem til 80 1/4° Br. og saa aabent Vand mod N.
H. blev nu Forkæmper for Teorien om et
aabent Polarhav, der kunde føre et Skib lige
til Polen, naar man først formaaede at
gennemtrænge et Bælte af Pakis. Det lykkedes ham
1860 at faa en ny Ekspedition til Smith Sund i
Gang med Skibet »United States«. Han blev
tvungen til at overvintre ved Port Foulkes paa
78° 18′ Br. I Oktbr besteg H. med 5 Ledsagere
Indlandsisen og gik c. 60 Sm. ind paa den. Han
er den første, der efter Dalager (s. d.) har søgt
at trænge frem paa Grønlands Indlandsis. I
Foraaret 1861 gik H. med 3 Mand over Kane Bassin
til Grinnel Land og naaede 19. Maj Kap Lieber,
81° 35′ ved Lady Franklin Bugt. Herfra maatte
han vende om, men mente at have set det
aabne Polarhav. — Da der ved H.’s Hjemkomst
var Krig mellem Nordstaterae og Sydstaterne,
stillede han sig og sit Skib til Nordstaternes
Tjeneste. H. var Medlem af Staten New Yorks
lovgivende Forsamling 1876—80. (Litt.: I. I.
Hayes, The open Polar Sea [New York 1867]).
G. F. H.
Hayes [heiz], Rutherford Richard,
Præsident i Nordamerika 1877—81, f. 4. Oktbr
1822, d. 17. Jan. 1893, blev 1845 Sagfører, siden
1849 i Cincinnati, og sluttede sig allerede 1854,
som ivrig Modstander af Negerslaveriet, til det
ny republikanske Parti. 1861—65 deltog han i
Borgerkrigen, først som Officer i et frivilligt
Regiment, senere som Brigadegeneral og
udmærkede sig; var derefter Medlem af
Repræsentanthuset og 1867—73 Guvernør i sin Hjemstat
Ohio. Han genvalgtes 1875 og valgtes n. A. til
Unionens Præsident. Vistnok fik hans Medbejler
Demokraten Sam Tilden 200000 Vælgerstemmer
flere end H., men ved den senere Valgprøvelse
tilkendtes 17 Valgmandsstemmer fra 4
omtvistede Stater H., som derved fik 1 Stemmes
Overtal. Han søgte at forsone Sydstatsboerne med
den efter Krigen gennemførte Tingenes Orden
(trak Unionstropperne bort og opgav derved
Beskyttelsen af Negrene), begyndte at omdanne
Civiltjenesten ved at indføre Embedsprøver som
Vilkaar for Ansættelse og vilde udelukke
Embedsmændene fra at deltage i den politiske
Agitation (afskedigede flere høje Embedsmænd, som
tillod sig dette); endelig fik han gennemført
Betaling i Guld fra 1. Jan. 1879. Medens han
jævnlig laa i Strid med de ivrige Partigængere
fra begge Sider, vandt han ved sin Retsindighed
og Selvstændighed alm. Højagtelse. (Litt.: J.
Q. Howard, Life, public services and
speeches of R. B. H. [Chicago 1876]; Stoddard,
Lifes of H., Garfield and Arthur [New York
1889]).
E. E.
Hayesin [hei’si’n], d. s. s. Bechilit.
Hayez [a’jæts?], Francesco, ital.
Historiemaler, f. 15. Febr 1791 i Venedig, d. 11. Febr
1882 i Milano. H. studerede paa sin Fødebys
Akademi og i Rom og vandt de første
Belønninger paa S.-Luca-Akademiet og Akademiet i
Milano, blev Prof. her. H., hvis
Historiemalerier er udtryksfulde, men teatralske, bragte
Romantikkens Strømning ind over ital. Kunst.
Han har malet bl. a. »De to Foscari’er« [Wiens
Hofmuseum), »Romeo og Julie«, »Grev
Carmagnola modtager sin Dødsdom«, »Den sicilianske
Vesper«, »Bianca Capello’s Flugt« (Berlins
Nationalgaleri), »Marie Stuart bestiger Skafottet«,
»Marino Falieri’s sidste Øjeblikke«; endvidere
har han udført 22 Blade til W. Scott’s
»Ivanhoe« (1834) og malet talrige Portrætter (bl. a.
af Cavour, Manzoni [i Brera], Selvportræt [i
Uffizi]). Statue af H. paa Piazzetta di Brera i
Milano.
A. Hk.
hayfever [’heifl.və], se Høfeber.
Hayingen [’ha^ieŋən], se Hayange.
Haym [ha^im], Rudolf, tysk Filosof og
Litteraturhistoriker, f. i Grünberg i Schlesien
5. Oktbr 1821, d. i Skt Anton i Tyrol 27. Aug.
1901. Han studerede først Teologi og Filologi i
Halle og Berlin, virkede som Lærer ved det
Kollniske Gymnasium i Berlin og blev 1848
Medlem af Nationalforsamlingen i Frankfurt,
hvor han sluttede sig til højre Centrum. Ud fra
dette Partis Synspunkt skrev han sit Værk »Die
deutsche Nationalversammlung« (1—2 1848—50).
1850 overtog han i Berlin Redaktionen af
»Konstitutionelle Zeitung«, men blev udvist og begav
sig til Halle som Docent i Filosofi og nyere
tysk Litteraturhistorie. 1858 begyndte han at
udgive »Preussische Jahrbücher« (indtil 1864)
og udnævntes 1860 til ekstraordinær, 1868 til
ordinær Prof. Han har skrevet en anselig Rk.
biografiske Værker, som »Wilhelm von
Humboldt«, »Hegel und seine Zeit«, »Arthur
Schopenhauer«, »Herder, nach seinem Leben und
seinen Werken dargestellt«, »Das Leben Max
Dunckers«. Af stort og varigt Værd er »Die
romantische Schule«, udg. paa ny 1916. Efter
hans Død udkom hans Selvbiografi: »Aus
meinem Leben« og »Gesammelte Aufsätze«.
C. B-s.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
