Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hazara - Hazaribagh - Hazebrouck - Hazelin - Hazelius, Johan August og Artur Immanuel - Hazleton - Hazlitt, William og William Carew
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hazāra, et mongolsk Folk, der i et Antal
af c. 650000 bor i det nordlige Afghanistan, især
i den øvre Helmund-Dal mellem Kabul og
Herat. Deres Forfædre er som Militærkolonister
indvandrede under Mongolervældet i
Middelalderen. I Ydre har de bevaret Racens
Kendetegn; men kun den vestlige Gruppe, Aimāk,
taler det mongolske Modersmaal. Hos de
østligt boende H. er det fortrængt af Persisk. De
vigtigste Næringsveje er Faareavl og Vævning
af solide, uldne Tæpper. H. tilhører den
shiitiske Sekt inden for Islam. De er delt i adskillige
Stammer, der anerkender Emiren af
Afghanistan som Overherre. (Litt.: H. W. Bellew,
The Races of Afghanistan [Calcutta 1880]).
K. B.-S.
Hazaribagh [’heizəribäg ell. ’ha.zəriba.],
Distrikt i Prov. Bihar og Orissa, Indien, 18184 km2
med (1910) 1288609 Indb., hvoraf Flertallet
Hindi er, 133328 Muhammedanere, 86706
Aandedyrkere. I Distriktet findes Kulgruber. Hovedstaden
H. har 16000 Indb.
M. V.
Hazebrouck [azö’bruk], By i Nordfrankrig,
Dept Nord. 47 km VNV. f. Lille ved Bourre.
Ved fl. Kanaler er den forbunden med Floden
Lys og er Knudepunkt for Jernbanelinier til
Paris, Calais, Dunkerque, Lille og Ypern. (1911)
12630 Indb. Klædevæveri er fra gl Tid den
vigtigste Industri. H. blev under Verdenskrigen
stærkt ødelagt ved Tyskernes Beskydning.
G. Ht.
Hazelin [heizə-] er et amer. Præparat, der
fremstilles ved Tilsætning af Glycerin til et
vinaandigt Destillat af Bark og unge Grene af
Hamamelis virginiana (Witchhazel
[Tryllehassel]). Mørkt farvet H. faas ved at blande
ovennævnte Destillat med et Fluidekstrakt af
Barken. Anvendes som stoppende og blodstillende
Middel.
B. G.
Hazelius [ha’se.lius], 1) Johan August,
sv. Milit., f. i Sthlm 18. Apr. 1797, d. smst.
28. Apr. 1871. H. blev Officer 1814, gennemgik
Graderne og var 1856 avanceret til Oberst og
Chef for det topografiske Korps; 1862 blev han
Generalmajor. For den sv. Officersuddannelse
havde H. en banebrydende Bet. og udøvede
ogsaa som Lærer og Forf. en stor Indflydelse
paa dette Omraade. 1830—57 var H. Lærer ved
den højere Artilleriskole paa Marieberg,
1831—56 havde han i Sthlm sin egen Officersskole.
Han forfattede selv alle Lærebøger til denne.
1844—50 var H. Adjutant hos Kong Oskar I,
men nedlagde dette Embede som uforeneligt
med hans publicistiske Virksomhed og begyndte
Decbr 1851 at udgive »Svenska tidningen«, et
Presseorgan, som, i sin Hovedretning
konservativt, dog i fl. Henseender hyldede liberale
Tendenser; det ophørte at udkomme 1859. 1868
blev han Medlem af Rigsdagens første
Kammer. H. var en meget flittig Forf. og har
foruden fl. milit. Lærebøger bl. a. udg.: »Om
stående härar och folkbeväpning« (1836),
»Kriget mellan Tyskland och Frankrike« (1870). H.
bidrog i høj Grad i Skrift og Tale til hele det
sv. Skolevæsens Reformering. Fra 1862 var
han Formand for den højt ansete »Nya
elementarskolan«’s Styrelse.
2) Artur Immanuel, sv. Sprogforsker,
»Nordiska Museet«’s Grundlægger, ovenn.’s Søn,
f. i Sthlm 30. Novbr 1833, d. 27. Maj 1901, blev
Student i Upsala 1854, Dr. phil. 1860. S. A.
udnævntes H. til Førstelærer i Modersmaalet ved
»Nya elementarskolan« i Sthlm og blev 1864
Lektor i sv. Sprog og Litteraturhistorie ved
Lærerindeseminariet smst. 1868 tog H. sin
Afsked fra dette Embede og helligede sig
udelukkende til litterær Virksomhed. 1869 var han
Sekretær ved det nord. Retskrivningsmøde i
Sthlm. En Frugt heraf var bl. a. hans Skr.: »Om
svensk rättstafning« (1870—71), der
indeholder dels den mest fuldstændige Undersøgelse,
den sv. Litteratur ejer om Retskrivningens
Grundregler, dels en grundig motiveret og hist.
belyst Undersøgelse af de hidtil benyttede
Retskrivningsregler. 1872 besluttede H. i Sthlm at
skabe et etnografisk Museum, bestemt til at
optage de materielle Vidnesbyrd om de
skandinaviske Stammers ældre Kultur, og han har
i Udførelsen af denne Beslutning erhvervet sig
uvisnelige Fortjenester af nord. Kulturhistorie.
1873 kunde han for Almenheden aabne denne
Samling, som siden er vokset til et betydeligt
Omfang og har haft megen Fremgang. Denne
storartede Udvikling skyldes først og fremmest
H.’s ualmindelige Iver og Kraft samt hans
Evne til at interessere alle Samfundsklasser
for sin Idé; i hans seneste Aar bidrog f. Eks.
Rigsdagen med 50000 Kr. Den
skandinavisk-etnografiske Samling, der siden 1879 kaldes
»Nordiska Museet« (s. d.), og som siden 1880
er en selvejende Institution, omfatter nu
Afdelinger for Sverige, Norge, Danmark, Finland
og Island samt indeholder ikke blot et
overordentlig stort Antal Genstande fra Almuens
Liv, men en næsten lige saa stor Samling af
Prøver paa de højere Stænders Kultur i den
nyere Tid. Det har forlængst vundet
Verdensry. Dels ved Gave, dels ved Køb erhvervede
H. 1890—96 en stor Del af den nær Sthlm
liggende kgl. »Djurgården«, som med et
Fællesnavn nu kaldes »Skansen« (s. d.), hvor han
1891 aabnede et enestaaende Friluftsmuseum,
en smuk Park med Almuebygninger, en
zoologisk Afdeling af Nordens tamme og vilde Dyr
samt en botanisk Have, der repræsenterer
Nordens vilde og dyrkede Planter. Ndf.
»Skansen« (paa Lejonslätten) paabegyndtes 1893 den
nuv. Pragtbygning for »Nordiska Museet«, en
af Sthlm’s allerstørste Seværdigheder, aabnet
1907. Ved offentliggjorte Skr har H. søgt at
gøre en større Almenhed bekendt med Museets
Indhold og dets Bet. for det etnografiske og
kulturhist. Studium. Han har bl. a. udgivet:
»Bidrag till vår odlings häfder« (1882—92),
»Meddelanden från samfundet för nordiska
museets främjande« (1881—96), »Runa« (1888),
»Afbildningar af föremål i nordiska museet«
(1888—92) og »Minnen från nordiska museet«
(1870—92).
A. M. D.
Hazleton [’heizə£tən], By i U. S. A., Stat
Pennsylvania, ligger 40 km NØ. f. Pattsville og
har Savmøller og Kulgruber. (1910) 25500 Indb.
H. P. S.
Hazlitt [’häz£it], 1) William, eng.
Litteraturhistoriker og Kritiker, f. 10. Apr. 1778, d. 18.
Septbr 1830. Han var yngste Søn af en politisk
og filosofisk interesseret Dissenterpræst af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
