Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hedeby - Hedeby-Stenen - Hedeflade - Hedehusene - Hedekultur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
om Sven Tveskæg’s Erobring. I senere Tid er
en Vej ført igennem paa 2 Steder, og Volden
m. m. er omdannet senest 1850 ved
Befæstningsanlæg.
Tæt N. f. H., c. 200 m fra Volden, ligger en
større, naturlig, aflang Banke, hvis øverste
Del er omgivet af en lav Jordvold. En stor Del
af Pladsen indenfor er optaget af 40—50
Smaahøje, indtil 1,25 m X 10 m, efter nogle
foretagne Undersøgelser antagelig fra 10. Aarh.
Man har ment, at Jordvolden betegnede dette
som en Borg til H. Mulig er det dog en gl
Bondeborg, og Gravene kan være anlagte fra
H., hvis Gravplads ikke kendes. Om Byens
senere Skæbne vides intet. Den har i det højeste
bestaaet som By til 12. Aarh. (Litt.: Sophus
Müller og G. Neergaard, »Danevirke«,
»Nord. Fortidsm.« I; Johs. Steenstrup,
»Danmarks Sydgrænse« [Kbhvn 1900]; Vilh.
la Cour, »Danevirke« [Kbhvn 1917]).
H. A. K.
Hedeby-Stenen, dansk Runesten fra c. Aar
1000, funden 1796 paa en Mark i Nærheden af
Landsbyen Vedelspang og Danevirke
(Margrete-Volden), hvorfra den kort efter blev bragt
til Parken ved Slottet Louisenlund, S. f. Slien,
hvor den stod, indtil den 1902 blev flyttet til
Mus. i Kiel. Indskriften, der er affattet med
»stungne«, Runer og delvis med
»Samstavsruner«, lyder paa Nutidens Dansk: »Torfv, Svend’s
Hjemfælle (Hirdmand), rejste denne Sten efter
Erik sin Fælle, som døde, da tapre Mænd
belejrede Hedeby; men han var Styremand
(Skibsfører), en saare god Helt«. — Der kan
ingen Tvivl være om, at Svend, i hvis Tjeneste
de i øyrigt ukendte Mænd Torfv og Erik har
staaet, er Kong Sven Tjugeskæg, og at de
Begivenheder, der sigtes til, maa være de samme
som de, der omtales paa
Danevirke-Stenen, Belejringen af Hedeby i Aaret 995 ell.
996. I sproglig Henseende har H. en lgn. Bet.
som Danevirke-Stenen, idet den er en af de
ældste Runeindskrifter, som er affattet i et
Sprog med stærkt fremtrædende danske
Ejendommeligheder (se Danmark, »Sprog«,
V, S. 625)., (Litt.: Wimmer, »De danske
Runemindesmærker« I, 2 [1895, S. 108 ff.).
V. D.
Hedeflade, se Dampkedel, S. 477.
Hedehusene, stærkt voksende Stationsby
paa Kjøbenhavn—Roskilde-Banen i det østlige
Sjælland, Kjøbenhavns Amt, Smørum Herred,
Høje-Taastrup Sogn, c. 20 km V. f. Kjøbenhavn,
havde 1. Febr 1916 165 Gaarde og Huse og 1021
Indb. (1906: 586). I Byen findes bl. a. Missionshus
(en Kirke er under Opførelse), Vandværk, Kro
(Hedehuskro), Andelsmejeri,
Købmandsforretninger og fl. industrielle Anlæg som
Kaffesurrogatfabrik (»Danmark«), Kalksandstensfabrik,
Skærvefabrik og Teglværk. Tæt ved H. ved
Landevejen staar Runestenen »Høje-Taastrup«- ell.
»Kallerupstenen«, fundet 1827 ved Kallerup og
opstillet 1851 paa sin nuv. Plads som fredet
Mindesmærke.
H. W.
Hedekultur. Saa længe Heden ligger
udyrket yder den kun meget lidt, som har
økonomisk Værdi for Mennesket; der kan »rykkes«
Lyng til Tækning af Huse og andet Brug,
Lyngtørven (Skjolden) kan afskrælles til Brændsel
og Hegn (Dige), nogle faa Husdyr, især Faar,
kan friste Livet ved at gaa frit omkring og søge
deres Føde paa den, Jagten paa Harer,
Hønsefugle og Hjejler er enkelte St. saa god, at den
faar økonomisk Bet., og endelig kan der plukkes
en Del Bær, mest Blaabær, Tyttebær og
Revlinger. Hedeegne er da ogsaa altid tyndt
befolkede, og heri ligger Grunden til, at man i
lange Tider har søgt paa forsk. Maader at
opdyrke og frugtbargøre Heden. Man har
saaledes villet omdanne den til Skov, Agermark ell.
Eng.
Ved Opdyrkning til Skov bruges her i
Landet, i alt Fald paa den magre Bund, flg.
Fremgangsmaade: For at fjerne Lyngen danner man
langs Arealets Læside først et brandfrit Bælte
ved at slaa Lyngen af, pløje Jorden, saa der
kommer Sand øverst, og gøre den nærmeste
Del mindre brændbar ved at sprede noget Sand
ind over den. Svidningen (Afbrændingen) gaar
da for sig i tørt Vejr med ikke stærk Blæst, idet
man tænder Lyngen i Vindsiden; Vejret maa
helst ikke længe have været tørt, thi saa kan
der let tillige gaa Ild i Lyngskjolden, som netop
ønskes bevaret. Jo langsommere Ilden gaar over
Arealet, desto stærkere virker den, ogsaa til
at hemme ny Lyng. Derefter skrælpløjes Heden,
og den vendte Lyngskjold pløjes igen senere
paa tværs af Furerne ell. behandles med
Tallerkenharve e. l., indtil den er nogenlunde
findelt og formuldet, hvilket tager 2—3 Aar. Inden
der kommer nogen synderlig ny, Plantevækst,
dybpløjes Jbrden, saaledes at Alen ell.
Rødjorden bliver brudt og kommer op til
Vejrsmuldring samt den formuldede Lyngskjold og
Blysandet bliver blandede sammen. Dette sker ved,
at der umiddelbart efter en alm. Plov gaar en
af 4 ell. 6 Heste trukket Reolplov, som kan naa
til c. 40 cm’s Dybde; Kendetegnet paa, at man
er naaet gennem Alen, er del, at den lysegule
Undergrund pletvist bommer op overalt. Hvis
Jorden er temmelig stenfri og Sandet i den saa
fint, at der vilde blive Fare for Sandflugt, maa
man undlade Reolpløjningen og nøjes med at
skørne Jorden i den nævnte Dybde ved efter
Forploven at bruge en Undergrundsplov
(Grubber); den formuldede Lyngskjold vedbliver da
at ligge øverst. Den saaledes forberedte
Hedejord tilplantes da enten straks ell. bedre efter,
at man i nogle faa Aar har dyrket den med
Agerbrugsplanter.
Efter at Arealet er tilplantet, vil der især
mellem Planterækkerne, hurtig komme Lyng
igen; saa snart denne dækker Jorden og
skygger over Planternes nedre Grene, bliver
Væksten ringere, Planterne staar i Stampe; derfor
pløjer man med en alm. Plov 1 ell. 2 Furer
langs ned ad hver Side paa hver Planterække,
saaledes at Furen lægges ind mod Planterne;
Jorden aabnes da for Luft og Fugtighed, og
Lyngen nærmest Planterne hemmes; en
saadan »Friskningspløjning« maa undertiden
gentages, inden Planterne faar helt Magt over
Lyngen. — Mest alm. udføres Tilplantningen med
Kødgran; men da den skades meget af Lyngen,
bruger man oftest at blande den med Bjergfyr,
fra 1/3 til 2/3, efter som Faren for Granerne er
lille ell. stor. Forsøgsvis har man indbragt
ærteblomstrede, træagtige Planter (Gyvel,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
