Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hedenborg, Johan - Hedenius - Hedenskab - Hedensted - Hedenstierna, Karl Josef Alfred - Hedenødder - Hedeplanter - Hedera
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Firenze, hvor han døde. Foruden en Del Afh.
har H. udg. to større Værker: »Turkiska
Nationens seder, bruck och klädedrägter«
(1839—42) og »Resa i Egypten och det inre Afrika«
[1843].
V. S.
Hedenius, Per, sv. Læge, f. 6. Novbr 1828
i Skara, d. 1. Febr 1896 i Upsala. H. studerede
i Upsala og Sthlm, men rejste derefter til Wien,
Berlin og Würzburg for at uddanne sig i
patologisk Anatomi. Han tog Doktorgraden 1855 og
var 1859—95 Prof. i Patologi, Hygiejne og
Medicinens Historie ved Upsalas Univ. 1876 blev
han Prorektor der og 1877 Æresdoktor i
Filosofi. H. skrev en Mængde patolog.-anat. Afh. i
»Upsala Läkareforenings Forhandlingar« og
desuden »John Hunter« (1855), »Om Opium«
(1859) og »Om den medicinska undervisningen i
Österrike og Frankrike« (1872).
J. S. J.
Hedenskab. I daglig Tale kalder man de
Mennesker, som har en anden Religion end den
kristne ell. Jødedommen, Hedninger.
Saaledes regnes ikke blot Brahmanister, Buddhister
og Konfucianister og de mange lavere
Religioners Tilbedere for Hedninger, men ogsaa
visse Trosbekendere, hvis Religioner er afledede
af den jød.-kristelige, saasom Muhammedanere
og Mormoner. Ordet Hedning (egl. Hedebeboer)
viser i mange Sprog (gr. ethnikos, lat. paganus,
fr. payen, tysk Heide o. s. v.) hen til, at Folkets
bredere Lag, Folk paa Landet ell. paa
udyrkede Strækninger længst har bevaret den af
Kristendommen fortrængte Religion, og Ordet
har saaledes først været brugt, ikke om de
fjerne Landes Afgudsdyrkere, men om dem,
der i de kristnede Lande endnu var
uomvendte. Vor Brug af Ordet sigter nu først og
fremmest til Hedningerne i de andre
Verdensdele.
En snævrere Brug af Ordet H. gør
Religionshistorikeren undertiden, idet han dermed kun
vil betegne de laverestaaende Trosformer, der
i de forsk. Lande overvindes ved de højere
Aandsreligioners Opkomst; saaledes kunde der
tales om et arab. H. før Muhammed’s
Optræden, om iraniske Hedninger før Zoroaster o.
s. v. Sjæle- og Djævledyrkelse, Naturdyrkelse,
Flerguderi, Trolddom og Ofre er de for dette
lavere H. ejendommelige Tilstande, som
Aandsreligionen i større ell. mindre Grad modsætter
sig. Men ogsaa H. i hin bredere Forstand af
Ordet har sit Kendemærke i Modsætning til den
jød.-kristelige Religiøsitet, idet det overvejende
ser det guddommelige som virkende i Naturen,
ell., hvor dette Standpunkt er overvundet, dog
ikke ret formaar at frigøre Fromhedslivet fra
et vist Præg af Naturdrift og uvilkaarlige
psykiske Tilstande, hvad enten dette nu ytrer sig
i Tragten efter jordiske Goder ved Gudernes
Hjælp ell. i det omvendte, en asketisk
Verdensflugt. Det hedenske Væsen er i det hele
præget af Egoisme, idet baade Guderne tænker
som selvisk interesserede, og deres Bekendere
er det; og skønt enkelte hedenske Religioner,
som Buddhismen (der er en ateistisk
Sympatireligion), Stoicismen og til Dels Islam hæver
sig over denne Begrænsning, saa er det dog
kun Kristendommen, der samtidig har kunnet
opfatte Guddommen som en Kærlighedsmagt og
forpligtet sine Bekendere til et
selvovervindende og Naturen besejrende Kærlighedsliv.
Edv. L.
Hedensted (Udt. paa Egnen: Hemsted),
stærkt voksende Sogne- og Stationsby i det
sydøstlige Nørrejylland, Vejle Amt, Hatting
Herred, c. 13 km NV. f. Vejle og omtr. lige
saa langt SØ. f. Horsens ved Landevejen
mellem disse Byer, havde 1. Febr 1916: 108 Gaarde
og Huse og 575 Indb. (1906: 188). I Byen er
der bl. a. Kirke (nævnt første Gang 1297),
Præstegaard, Skole, Planteskole,
Forsamlingshus, Fattiggaard med Alderdomshjem, Apotek,
Elektricitetsværk, Gæstgiveri, Andelsmejeri,
Bryggeri, Savværk, Trævarefabrik m. m. samt
Station paa den østjyske Længdebane.
H. W.
Hedenstierna [’he.dən∫ærna], Karl Josef
Alfred, sv. Forf., mest kendt under
Forfatter-Pseudonymet Sigurd, f. i Smaaland
12. Marts 1852, d. 12. Oktbr 1906. Sigurd’s
Forfatterskab begyndte egl. først, da han 1879
knyttedes til »Smålandsposten« (fra 1890 som
Redaktør), hvor han rigtig tog Anledning til at slaa
sig løs over for Godtfolks Pudsigheder.
Efterhaanden samlede han sine humoristiske
Skildringer »Kaleidoskop« (1884) og sine
Folkelivsbilleder »I svenska bondehem« (1885); de vandt
ham en meget stor Læsekreds, og ogsaa i
Danmark fandt man Adspredelse ved at læse
om Fru Westberg’s og Patron Jönsson’s
muntert sete Bekendte, saa hans forsk. Forsøg udk.
i mange Oplag og i samlede Udg. »Lifsbilder ur
svenska hem« (1902—03), »Svenskt vardagslif«
i 3 Bd (1905). Efter hans Død udkom »Vid
vägen«, og »Kaleidoskop« samledes i 3 Bd
(1907).
O. Th.
Hedenødder, se Potentil.
Hedeplanter, se Hede.
Hedera L. (Vedbend), Slægt af
Vedbend-Familien, Buske med Klatrerødder og
læderagtige, glatte Blade, der er lappede paa de
vegetative Grene og hele, ægdannede ell.
lancetdannede paa frugtbare Skud.
Blomsterstanden er endestillet og bestaar af gulgrønne
Blomster, der først fremkommer i Efteraaret; de
er førsthannede og bestøves ved Hjælp af Fluer;
Honningen afsondres af den for
Skærmblomstrede karakteristiske Discus. Bærrene er sorte
og først fuldt modne i det flg. Foraar. Mest
kendt er H. Helix L., Alm. Vedbend,
Efeu, norsk Bergflette, der er udbredt
over det meste af Europa; dens Polargrænse
strækker sig fra Skotland til det vestlige
Norge; i vild Tilstand er dens nordligste Voksested
ved Bøgens Nordgrænse (Hosanger i S.
Bergenhus Amt, 60° 37′ n. Br.); den taaler ikke
stærk Vinterkulde. I Danmark er den ret alm.
i Skove. Som ung kryber den hyppigst paa
Skovbunden og kommer ikke til Blomstring;
først efter at den har naaet at fæste sig til
Stammer af forsk. Træer, til Mure e. l. og
naaet en betydelig Alder, giver den sig til at
blomstre, Dens Stængel, der har den mærkelige
Egenskab at trykke sig ind imod Underlaget,
hvorpaa den vokser, og paa den mod
Underlaget vendende Side at udvikle Hæfterødder,
kan med Alderen antage anselige Dimensioner,
der er usædvanlige for Lianer uden for
Troperne.
A. M.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
