- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
117

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Heer, Jakob Christoph - Heer, Oswald - Heerdt - Heere, Lucas de - Heeren, Arnold Hermann Ludwig

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Novellerne »Der Spruch der Fee« (1901),
»Joggeli« (1902) og »Blaue Tage« (1904).

Heer [he.r], Oswald, schweizisk
Botaniker, Entomolog og Fytopalæontolog, f. 31. Aug.
1809 i Niederutzwyl i Kanton Skt. Gallen, d. 27.
Septbr 1883 i Lausanne. H. studerede i Halle
Teologi og
Naturvidenskab
og blev 1831
præsteviet i Skt
Gallen. 1832
opgav han
definitivt
Teologien og drog
til Zürich for
ganske at
hellige sig
Naturvidenskaberne.
1834 blev han
Docent, snart
efter ekstraord.
og 1852 ord.
Prof. i Botanik
ved Univ. i
Zürich, 1855
tillige Prof. ved
den tekn. Højskole smst. Disse Embeder
varetog han til 1882, da han nedlagde dem for at
kunne anvende sin Tid og sine Kræfter til
videnskabelige Arbejder. — H. har skrevet
talrige og vigtige Arbejder over Schweiz’
Højfjeldsflora, de tertiære Insekter fra Oeningen
(ved Boden-Søen) og Radoboj (Kroatien), samt
det ypperlige populære Værk »Die Urwelt der
Schweiz« (1865), der altid vil staa som en
mønstergyldig populær Behandling af et stort og
omfattende geologisk Emne, lige udmærket ved
sit prægtige, billedrige Sprog og sin solide
Kundskabsmasse. Det er dog den utrættelige og
ofte geniale Bearbejdelse af Schweiz’ og
Polarlandenes fossile Planter, som er hans største
og vigtigste videnskabelige Bedrift; han var
utvivlsomt sin Tids første Kender af
Tertiærtidens Planteverden. Hans første store Arbejde
paa dette Omraade var Flora tertiaria Helvetiæ
(1855—59), i hvilket han beskriver ikke mindre
end 920 Arter og viser en imponerende
Skarpsindighed og Lærdom. Hans Livs Hovedbedrift
var dog det berømte Værk Flora fossilis
arctica
(1868—83), 7 Bd med 398 Tavler, hvori
beskrives og afbildes fossile Planter fra Kul-,
Jura-, Kridt- og Tertiærtiden fra Grønland,
Island, Spitsbergen, Beeren Island, Andø,
Grinneil Land, Melville Land, Mackenzie-Floden,
Alaska, Sachalin og Sibirien. Det vigtige
Spørgsmaal om Polarlandenes Klima i tidligere
Jordperioder behandles her udførligt og grundigt, og
ny, epokegørende Synspunkter for
Plantegeografien resulterede af hans utrættelige
Arbejder. H. paaviste, at den arktiske Zone i
tidligere Jordperioder havde været
Dannelsescentrum for en Mængde Slægter, der saa senere,
efterhaanden som det arktiske Klima blev
koldere og koldere, bredte sig straaleformet ud
til forsk. Dele af den nordlige Halvkugle. Ogsaa
den danske Polarforskning har nydt godt af
hans Arbejde, idet han bl. a. bearbejdede de
rige Samlinger, som Dr. Steenstrup hjembragte
fra Nordvestgrønland; hans sidste Arbejde blev
netop Flora fossilis grønlandica (1883), der
fremtræder som 7. Bd af Flora fossilis arctica.
— Selv om visse Enkeltheder i H.’s Arbejder
er blevne korrigerede af senere Forskere, og
selv om nogle af hans Slutninger maaske var
for vidtgaaende, hans Tro paa de fossile
Planters Beviskraft m. H. t. tidligere Jordperioders
klimatiske Enkeltheder maaske noget for
sangvinsk, vil dog hans Hovedresultater altid staa
fast og være af grundlæggende Bet. for vort
Kendskab til tidligere Jordperioders
Planteverden, Klima og fysiske Geografi overhovedet, og
for vor Forstaaelse af Nutidens
plantegeografiske Forhold. (Litt.: C. Schöter, »O. H.,
Lebensbild eines schweizerischen
Naturforschers« [Zürich 1888]).
(N. H.). J. P. R.

O. Heer.
O. Heer.


Heerdt [he.rt], Fabrikflække i Preussen,
Rhin-Provinsen, ligger paa venstre Bred af
Rhinen lige over for Düsseldorf og indlemmedes
1908 i denne Stad.
G. Ht.

Heere [’he.rə], Lucas de, nederlandsk
Maler, f. 1534 i Gent, d. 1584. Af denne
Kunstner, der var Elev af Faderen, Arkitekten Jan
de H., uddannet under Frans Floris’ Vejledning
og virkede, som anset Portrætmaler, en Tid i
England, senere i Frankrig, har man kun faa
Arbejder tilbage; heriblandt »De kloge og de
ukloge Jomfruer« (1570) i Kunstmuseet i Kbhvn
og nogle Portrætter i England. H. var ogsaa
Forf. og skrev Digte.
A. Hk.

Heeren [’he.rən], Arnold Hermann
Ludwig
, tysk Historiker, f. 25. Oktbr 1760
ved Bremen, d. 6. Marts 1842. H. begyndte med
at studere Teologi i Göttingen, men kastede
sig snart over filologiske og hist. Studier, blev
1784 Privatdocent ved Univ. smst., 1787
ekstraordinær (1794 ordinær) Prof. i Filosofi. Mere
og mere begyndte han imidlertid at gaa over
til Historien, der netop dengang talte højt
ansete Dyrkere bl. Göttingens Prof., saasom
Gatterer, Schlözer og Spitler, og 1801 udnævntes
han til hist Prof. Alt tidligere havde han holdt
en Række Forelæsninger over sit egl.
Hovedfelt, Oldtidens Historie, og ud af disse
udviklede sig det Værk, der har bevaret hans Ry,
»Ideen über Politik, den Verkehr und den
Handel der vornehmsten Völker der alten Welt«
(2 Bd, 1793—96; 4. Udg. i 6 Bd, 1824—26).
Særlig paavirket af Polyb behandlede han her
vigtige, men hidtil lidet ænsede Sider af Oldtidens
Kultur, og hans formfuldendte Skildring
dækkede over den manglende Dybde i Værket, der
baade i Ind- og Udland opnaaede stor
Berømmelse. Meget Ry vandt tillige hans »Gesch. d.
Staaten d. Alterthums« (1799) og »Gesch. des
europäischen Staatensystems und seiner
Colonien« (1810), der imidlertid nu er glemte.
Senere docerede han ogsaa Statistik og Geografi
og overtog Redaktionen af »Götting. Gelehrte
Anzeiger« (1827), men hans Navn tabte sig
hurtig, og han døde ubemærket i Göttingen. En
fuldstændig Udg. af hans Skr i 15 Bd
foranstaltede han selv 1821—26, og sammen med
Ukert grundlagde han den store Samling
Monografier, »Gesch. d. europäischen Staaten«
(Gotha 1829 ff.), der senere fortsattes af
Giesebrecht.
M. M.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:26 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/11/0125.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free