- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
118

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Heeres, Jan Ernst - Heeringen, Josias - Heerlen - Hefaistion - Hefaistos

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Heeres [’he.rəs], Jan Ernst, hollandsk
Historiker, f. 30. Maj 1858 i Zuidhorn,
Groningen, studerede Jura og Filosofi, blev 1888 ansat
i Rigsarkivet i Haag, 1897 Prof. i holl.-ind.
Historie i Delft, 1902 i Leiden. Han har skrevet
»Het aandeel der Nederlanders in de ontdekking
van Australië« (1899), The East Indian
Company
(1902) og udg. Corpus diplomaticum
Neerlando-Indicum
(paabegyndt 1907).

Heeringen [’he.reŋən], Josias, tysk
General, f. 9. Marts 1850 i Kassel. Han udnævntes
til Løjtnant 1868; kom 1879 ind i
Generalstaben, forfremmedes til Kaptajn 1880 og kom
1887 til Tjeneste i Krigsministeriet. 1892 blev
han Afdelingschef i den store Generalstab, 1895
Oberst og Regimentskommandør, 1908 kom han
igen til Tjeneste i Krigsministeriet som
Generalmajor, 1901 udnævntes han til
Generalløjtnant og 1903 til Chef for 22. Division. 1906 blev
han General af Infanteriet cg Chef for 11.
Armékorps. 1909 overtog han Posten som
Krigsminister og indlagde sig i denne Stilling stor
Fortjeneste ved at øge Hærens Fredsstyrke,
hvorved Opmarch og Koncentration lettedes.
1914 blev han Generaloberst og deltog i
Verdenskrigen paa Vestfronten som Gruppefører, indtil
han 1917 opgav denne Kommando.
B. P. B.

Heerlen [’he.r£ən], By i det sydøstlige
Holland, Prov. Limburg, ved Jernbanen
Roermond—Herzogenrath. (1909) 11021 Indb. I H. findes
en meget besøgt Koldtvandskuranstalt.
G. Ht.

Hefaistion, 1) Amyntor’s Søn, makedonisk
Adelsmand og fortrolig Ven af Alexander den
Store, der kaldte ham sin Patroklos; han hørte
til Kongens Somatofylakes (»Fløjadjutanter«) og
havde de vigtigste Kommandoposter. I
Modsætning til de andre Makedonere bifaldt H.
Alexander’s Sammensmeltningspolitik og ægtede 324
f. Kr. efter hans Ønske Dareios’ Datter
Drypetis, Søster til Alexander’s Dronning Roxane.
Kort efter blev han syg i Ekbatana og døde
efter en Uges Forløb. Alexander sørgede dybt
over ham og hædrede ham med en uhyre
kostbar Begravelse.

2) fra Alexandria, gr. Grammatiker i 2.
Aarh. e. Kr., Lærer for Mark Aurel’s
Medregent, L. Verus, skrev et stort Værk om
Metrik i 48 Bøger; et mindre, af ham selv
forfattet Udtog heraf, Encheiridion (Haandbog), er
bevaret og har Bet. som den eneste
systematiske Metrik i den gr. Litt. Udg. af Gaisford
(2. Udg., 1855), Westphal i Scriptores metrici
Græci
(1. Bd 1866) og Consbruch (1906).
K. H.

Hefaistos (Ήφαιστος), Haandværkets, særlig
Smedehaandværkets, og Ildens Gud hos
Grækerne. Navnet er sikkert af ugræsk Oprindelse,
og dets Etymologi er ukendt; Romerne
identificerede ham med Vulcanus, hvis Stilling i den
ital. Gudeverden dog opr. var meget forsk. fra
H.’s. — Fra først af var H.’s Dyrkelse
indskrænket til et forholdsvis snævert Omraade,
den sydvestlige Del af Lilleasien, hvor den
brændende Jordgas paa Bjerget Olympos (i
Lykien) af Landets ugræske Befolkning
dyrkedes som Gud. Et andet gl. Kultussted var Øen
Lemnos, hvor H.’s Dyrkelse knyttede sig til
Ilden, som luede paa Bjerget Mosychlos; paa
Lemnos bl. de »vildttalende« Sintiere lader
ogsaa den homeriske Digtning (se ndf.) H. helst
opholde sig. Fra en stedbunden Ild-Dæmon
har H. tidlig udviklet sig til Smedeguden, der
tager Ilden i sin Tjeneste. Som tilsvarende
Guddom hos andre Oldtidsfolk er ogsaa H.
vanfør; man plejer heri at se et Spejlbillede af
primitive Kulturforhold: de kraftige Mænd i
Stammen blev Krigere og Jægere, de vanføre
og svage toges til Haandværkere. I den
homeriske Digtning, som er opstaaet i Nærheden af
det Omraade, hvor H. dyrkedes, er han endelig
indtraadt i de olympiske Guders Række.
Hermed var H.’s Stilling i den gr. Gudeverden
fastslaaet for al Fremtid. Dog fik hans
Dyrkelse aldrig nogen vid Udbredelse ell. stor
Anseelse undtagen i Athen, hvor den tidlig indførtes.

Hvad der i de homeriske Digte
fortælles om H., er i det væsentlige flg. Han er
Søn af Zeus og Hera,
kom vanfør til Verden
og blev derfor af sin
Moder nedkastet fra
Himlen; han faldt ned
i Havet, hvor Thetis og
Eurynome plejede
ham; hos dem blev
han i 9 Aar og
forfærdigede dem mange
kostelige Arbejder
(H.’s Fald fra
Himlen berettes dog ogsaa
i en noget afvigende
Form). Efter en
Fortælling, der vel ikke
findes i de bevarede
Digte, men med megen
Sandsynlighed antages
at have været
Indholdet af en nu tabt
»homerisk« Hymne,
forfærdigede H. for at
hævne sig paa sin
Moder en kunstig Trone,
som holdt hende fast
med usynlige Lænker;
da ingen kunde løse
hende, maatte H. føres
tilbage til Olympen;
dette lykkedes
Dionysos, som havde beruset
H. med sin Vin, og H. løste nu Hera, efter at
hun havde lovet ham en skøn Gudinde til
Hustru. Fra den Tid af hørte H. med til de
olympiske Guders Kreds; hans kunstfærdige
Bolig, som han selv har opført, staar paa
Olympen mellem de andre Guders. Efter
Odysseen var han gift med Afrodite, efter Iliaden
med Charis; i Hesiodos’ Teogoni er den yngste
af Chariterne, Aglaia, hans Hustru. Denne
Vaklen er et Vidnesbyrd om, at H.’s
Forbindelse med de olympiske Guder er af
forholdsvis ung Oprindelse. Herom vidner maaske
ogsaa det komiske Skær, der ved fl. Lejligheder
falder over H., saaledes i en Sang, der er
indflettet i Odysseen og fortæller om Afrodite’s
Utroskab mod ham; han overraskede hende
sammen med Ares paa lgn. Maade, som han
havde fanget Hera. Hvad der hyppigst bringer

Fig 1. Bronzestatuette<bi Wien.
Fig 1. Bronzestatuette

i Wien.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:26 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/11/0126.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free