- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
149

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Heiltsuk - -heim - Heim, Albert - Heim, François Joseph - Heimbach, Wolfgang - Heimburg, W. - Heimdal (nordisk Gud)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hodge, I [30. Bulletin of the Bureau of
Ethnology
, Washington 1907]).
K. B.-S.

—heim. Som sidste Led i Stednavne
forekommer over hele den gotisk-germanske
Folkestammes Omraade Ordet Heim (gotisk haims,
oldn. heimr), samme Ord som dansk Hjem. I
Norge findes der c. 1000 Eksempler paa det, og
det synes der at tilhøre Tiden før Vikingetiden,
fordi denne Navnedannelse ikke bruges i Norges
vestlige Kolonier ell. Island, fraset ganske
enkelte Undtagelser. I Tyskland er Navnene paa
—heim, som Ruüdesheim, Hildesheim, meget
talrige; Förstemann anfører 1275 Eksempler, der
alle er ældre end Aar 1100. Ogsaa i Sverige,
England (Birmingham, Nottingham) og
Nord-Frankrig (Étréham, Warhem) er de særdeles
hyppige.

De danske Stednavne er i denne Henseende
mere dunkle, ingen af dem bærer længere
tydeligt Præg af at henhøre til denne Gruppe. Men
der er en Del Navne paa —um, som Smørum,
Gudum, Maarum, Kornum, Kregme, hvis
middelalderlige Stavning kunde tyde paa en
Sammensætning med. —heim: Smørhem, Guthem,
Marthem, Kornhæm, Crækhám, men da h i
denne Stilling tidlig er svundet, bliver
Forholdet usikkert; i adskillige Tilfælde er der
ogsaa i ældre Skrivemaader anbragt et
fejlagtigt h, f. Eks. Morshø = Morsø. Man har
tidligere været tilbøjelig til at antage, at alle
de danske Stednavne, som ender paa —um
(om, em), var sammensatte med —heim, men
dtenne Opfattelse er nu i Almindelighed
forladt, og man ser i de fleste af disse Navne en
Dativsform af et Navneord, og enkelte
Forskere vil endog se helt bort fra
Sammensætninger med —heim for Danmarks Vedk., hvad der
dog er betænkeligt p. Gr. a. Forholdene i de
andre Omraader af vor Sprogklasse. (Litt.:
O. Rygh, »Norske Gaardnavne«, Forord [1898],
53; Joh. Steenstrup, »De danske
Stednavne« 2. Udg. [1918], 29; Samme, i Vid. Selsk.
Skr., 7. R., Hist.-Fil. Afd. I, 3 [1909], 295).
G. K-n.

Heim [ha^im], Albert, schweizisk Geolog,
f. 12. Apr. 1849 i Zürich. Efter at have studeret
i Zürich og Berlin ansattes H. 1873 som Prof.
ved Polytechnicum og to Aar senere tillige ved
Univ. i Zürich. Siden 1878 har han ogsaa
deltaget i Landets systematiske, geol.
Undersøgelse, navnlig i Højalperne. H. har særlig
beskæftiget sig med den dynamiske Geologi
(Gletschere, Kilder, Jordskælv o. s. v.) og har
herom bl. a. offentliggjort »Untersuchungen
über den Mechanismus der Gebirgsbildung«, 2
Bd med Atlas (1878), »Handbuch der
Gletscherkunde« (Stuttgart 1885), samt et endnu ikke
afsluttet stort Værk »Geologie der Schweiz«
(hidtil 1.—7. Hefte, 1916—19).
J. P. R.

Heim [æm], François Joseph, fr.
Historiermaler, f. 1787 i Belfort, d. Oktbr 1865
i Paris. H. blev 1803 Elev af Vincent i Paris og
vandt 1807 den store Rom-Pris for »Theseus
besejrer Minotaurus«, Indledningen til en af
ydre Medbør og Anerkendelse betegnet
Kunstnerbane; 1829 blev han Medlem af, 1831 Prof.
ved Akademiet. Hans Kunst hører afgjort den
David’ske Retning til, men gør Indrømmelser
til Tidens Kunstsmag i Retning af kækkere,
kraftigere Lysvirkning og livfuldere
Komposition; sit bedste ydede den i Aarhundredets 2.
og 3. Decennium særlig i religiøse Værker som
»Den hell. Julietta’s Martyrium« (St Gervais i
Paris), »Den hellige Hippolyt« (Notre-Dame),
»En Scene fra Jødernes Historie efter Josefos«
(i Louvre, som ogsaa ejer »Karl X uddeler
Belønninger til Kunstnerne efter Udstillingen
1824«); senere blev Formgivningen mere flygtig,
hams Farver mere brogede; hans stejle Uvillie
mod Romantikerne gjorde ham ilde set af de
Unge, der spottede hans Værker, saaledes hans
dekorative Arbejder i Louvre; under Louis
Philippe blev han ogsaa draget med ind i
Udsmykningen af Versailles-Museet (»Forsvaret af
Burgos’ Kastel«).
A. Hk.

Heimbach [ha^imbak], Wolfgang. Født
i Pinneberg i Holsten, uvist hvilket Aar.
Studerede og virkede i 12 Aar i Udlandet
(Nederlandene og Italien). Kom til Danmark i Slutn.
af Christian IV’s Tid, og malede Portrætter af
Prinserne Christian og Frederik (Rosenborg);
1654 malede han Portræt af Jacob Jensen
Nordmand, 1659 af Ulrich Christian Gyldenløve, 1666
Frederik III’s Hyldning paa Slotspladsen. Der
findes endnu et Par Portrætter af ham paa
Rosenborg, og et Par Billeder tilhører
Kunstmuseet. 1667 forlod han Danmark. Hans Dødsaar
er ukendt, han levede endnu 1675.
P. J.

Heimburg [’ha^imburk], W., se Behrens, B.

Heimdal, en af de nord. Guder, staar som
Asgaards Vogter paa Broen Bifrost spejdende
til alle Sider, han behøver mindre Søvn end en
Fugl, han ser hundrede Mil omkring og lige
langt Nat og Dag, han »kan høre Græsset gro
og Ulden vokse«, skildres som »den hvideste
As« og fremsynt; hans Tænder er af Guld, og
han kaldes Gyldentand, hans Hest hedder
Guldtop ogj hans Bolig Himmelbjerg
(Himinbjǫrg); han ejer Gjallarhornet, men efter en
Myte i Voluspaa er det skjult under Ygdrasil,
og han faar det først igen, naar han skal kalde
Heltene frem til Ragnarokskampen. H. siges at
være Søn af 9 Mødre, Havfruerne, nogen Fader
nævnes ikke, og er »styrket af Havets og
Jordens Kraft«; han regnes ikke til nogen af de
andre Guders Slægt (at give ham Plads blandt
Vanerne er urigtigt og skyldes en
Misforstaaelse af et St. i den ældre Edda). Den eneste
Myte om H. er hans Kamp med Loke for at
fratage ham det ranede Smykke Brisingamen, og
den har været fortalt i det tabte Kvad
»Heimdals-Galder«. — Som Naturguddom staar H. i
særligt Forhold til Regnbuen; nogle opfatter
ham blot som Personifikation af denne
(Heimdalr = Verdensbuen), andre ser i ham en gl
Solgud (Heim-dallr = den verdensstraalende).
Nogen Dyrkelse af H. kendes ikke, men en
mystisk, trolddomsagtig Opfattelse af ham
spores i et yngre Eddakvad (den korte Voluspaa);
muligvis staar det i Forbindelse hermed, at
Menneskene kaldes »Heimdal’s Børn«
(Voluspaa). Islændingene opfattede ham senere som
identisk med Guden Rig, der var Stamfader til
de tre Stænder.

I nyere Litt. behandles ofte H.’s Stilling som
den raske og aarvaagne Gudevogter; Foreninger

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:26 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/11/0157.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free