- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
156

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Heinsius, Daniel og Nicolaas og Nicolaas - Heintz, Wilhelm Heinrich - Heintzit - Heinze, Carl Friedrich Rudolf - Heinzel, Richard - Heirefos og Heirefosfjord - Heis, Eduard - Heise, Georg Arnold

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Efter at være bleven Student i Leyden blev
han 1602 ansat smst. som Lektor i de gl. Sprog
og blev to Aar efter Prof. Som Lærd har han
vundet sig Navn ved Udgivelsen af en Mængde
gr. Forfattere. Af hans øvrige Værker skal
nævnes: »Nederduijtsche Poëmata« (udgivet af
P. Scriverius 1616, ofte optrykt) og
»Hymnus oft Lofsanck van Bacchus«.

2) Nicolaas, holl. Filolog og Statsmand,
ovenn.’s Søn, f. 1620 i Leyden, d. 1681 i Haag.
H. var 1654—71 Gesandt i Sthlm, hvortil han
allerede 1650 var blevet kaldet af Dronning
Kristina p. Gr. a. sit By som Filolog. H.’s
tekstkritiske Udgaver af lat. Forfattere er
epokegørende. Hans lat. Digte udgaves 1666.
Smlg. »Brieven van D. Elsevier aan N. H.«
(1890).

3) Nicolaas, holl. Forf., foreg.’s Søn, f.
i Haag 1656, d. efter 1707. Han førte et
omflakkende og vildt Liv. 1677 blev han p. Gr. a. Drab
landsforvist og hans Ejendom konfiskeret. Han
flygtede da til Paris, drog siden derfra til
Italien, hvor han indyndede sig hos Dronning
Kristina af Sverige. 1687 opholdt han sig som
Læge hos Kurfyrsten af Brandenburg. 1707
ansøgte han Generalstaterne om Ophævelse af
Landsforvisningsdekretet. Han har skrevet
medicinske Værker, men ogsaa Romaner, f. Eks.
»De vermakelijke avonturier« (2 Dele 1695, 8.
Opl. 1756). (Litt.: ten Brink, »Dr. N. H.«
[Rotterdam 1885]).
A. I.

Heintz [’ha^ints], Wilhelm Heinrich,
tysk Kemiker, f. 4. Novbr 1817 i Berlin, d. 1.
Decbr 1880 i Halle, var først Privatdocent i
Berlin, blev derpaa 1851 ekstraordinær og 1856
ordinær Prof. i Kemi i Halle. Han har
offentliggjort talrige Arbejder, bl. a. over
Sukkersyren, Vismutforbindelser, Urinstoffets
kvantitative Bestemmelse, Svovlbestemmelse i
organiske Stoffer, Kvælstof bestemmelse i organiske
Stoffer, over Kreatin, fremdeles over
Fedtstofferne, Glykol, Glykokoll m. m. 1853 udgav han
en Lærebog i Zookemi, og fra 1848 udgav han
sammen med Giebel »Zeitschr. f. die gesammten
Naturwissenschaften«.
(O. C.). R. K.

Heintzit [ha^in’tsit] (Hintzeit), et
farveløst, monoklint Mineral fra Stassfurth i
Preussen, bestaar af et vandholdigt Borat af
Magnium og Kalium.
(N. V. U.). O. B. B.

Heinze [’ha^intsə], Carl Friedrich
Rudolf
, tysk Strafferetslærer, f. 10. Apr. 1825 i
Saalfeld, d. 18. Maj 1896 i Heidelberg, virkede
først i Praksis, 1865 Prof. ord. i Leipzig, 1873
i Heidelberg. Resultaterne af sin aandfulde,
selvstændige og skarpe Tænkning nedlagde H.
i en lang Rk. Skr — for største Delen
fremkomne i Tidsskrifter og jur. Samleværker. Med
stor Iver deltog han i Diskussionerne om
Reformer i Straffelovgivningen og
Straffeprocessen. Af hans Arbejder skal fremhæves:
»Parallelen zwischen der englischen Jury und den
französisch-deutschen Geschworenengericht«
(1864), »Ein deutsches Geschworenengericht« (2.
Udg. 1865), »Das Recht der Untersuchungshaft«
(1865), »Staatsrechtliche und strafrechtliche
Erörterungen zu dem amtlichen Entwurf eines
Strafgesetzbuches für den norddeutschen Bund«
(1870), det fortrinlige »Strafrechtstheorien und
Strafrechtsprinzip« (1871), »Strafprocessuale
Erörterungen« (1875), »Universelle und particuläre
Strafrechtspflege« (Festgave til Storhertug
Friedrich af Baden, 1896), Bidrag til
Fængselskongresser o. a. Ogsaa Deltager i det politiske
Liv. Stor Opsigt vakte hans flammende
»Hungarica. Eine Anklageschrift« (1882), rettet mod
Ungarns Behandling af de i Siebenbürgen
boende Tyskere. (Litt.: Karl von Lilienthal
i »Heidelberger Professoren aus dem 19.
Jahrhundert« I [Heidelberg 1903], S. 243—51; R.
Loening
i »Badische Biographien« V,
1891—1901 [Heidelberg 1904—06], S. 270—76.
Fz. D.

Heinzel [’ha^intsəl], Richard, germansk
Filolog, f. 3. Novbr 1838 i Capo d’Istria, d. 1905,
fra 1873 Prof. ved Wiens Univ. H. har
beskæftiget sig med den germ. Filologis forskelligste
Grene, ogsaa den nordiske. Foruden rent gram.
Afhandlinger (som Ȇber die Endsilben der
altnord. Sprache«, 1877) har han forfattet en særlig
grundig Afh. om den isl. Saga (»Die Beschreib. der
isl. Saga« [1881]), om »Hervararsaga« (»Über die
Hervararsaga« [1887]), om »Graalsagnet« (»Über
die Graalsage« [1891]) m. fl. Sammen med F.
Detter foranstaltede H. en Udg. af Eddadigtene
med en udførlig Kommentar (1903); denne
Udgave er overmaade konservativ m. H. t.
Tekstbehandling og fører ikke Eddakritikken videre,
medens Kommentaren, trods Righoldighed paa
fl. Punkter, lader meget tilbage at ønske, hvad
virkelig Fortolkning af Teksten angaar (Litt.:
»Arkiv for nord. Filologi« XXII).
F. J.

Heirefos og Heirefosfjord [’hæ^irəfås], se
Herefoss Herred.

Heis [ha^is], Eduard, tysk Astronom, f. 18.
Febr 1806 i Köln, d. 30. Juni 1877 i Münster,
blev 1852 Prof. i Matematik og Astronomi ved
Akademiet i Münster. H. beskæftigede sig
fornemmelig med at observere foranderlige
Stjerner, Stjerneskud, Zodiakallys, Dæmring,
Nordlys o. s. v. og har publiceret sine talrige
Iagttagelser foruden i »Veröffentlichung der
Sternwarte zu Münster«, I, II (1875—77) i det af
ham i Aarene 1858—75 redigerede
»Wochenschrift für Astronomie« o. a. Fagskrifter.
Resultaterne af sine Iagttagelser med blotte Øjne
af Stjernehimmelen og Mælkevejen har H.
meddelt i Atlas coelestis novus (1872). H. var en
meget skattet Lærer i Matematik; han har
udgivet fl. Lære- og Øvelsesbøger i den
elementære Matematik, hvoraf kan mærkes: »Sammlung
von Beispielen und Aufgaben aus der
allgemeinen Arithmetik und Algebra«, der blandt
andet er oversat paa Italiensk (1837, 111. Oplag
1912).
J. Fr. S.

Heise [’ha^izə], Georg Arnold, tysk Retslærd,
f. 2. Aug. 1778 i Hamburg, d. 6. Febr 1851
i Lübeck, Dr. jur. 1802. 1803 akademisk
Lærer i Göttingen, Prof. extraord. smst.
1804 og samme Aar Prof. ord. i Heidelberg,
hvor bl. a. Baggesen hørte til hans
Omgangskreds, 1814 i Göttingen, 1818
Overjustitsraad i Hannover, 1820 Præsident for den
nyoprettede Overappellationsret for de tyske
Fristæder. Trods sin sparsomme litterære
Produktion — »Grundriss der Systeme des gemeinen
Civilrechts zum Behuf einer
Pandektenvorlesung« (1807, 3. Opl. 1834), »Juristische

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:26 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/11/0164.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free