Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven / 162 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hekate - Hekatombaion - Hekatombe - Hekatoncheirer - Hekatonnesoi - Hekkenfeld - Hekla (Vulkan)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Natten. Som natlig Gudinde sattes H. i
Forbindelse med Underverdenens Guddomme; hun
bærer Nøglen til de Dødes Rige og maner de
Dødes Sjæle frem. Endelig fremtræder hun hos
Hesiodos (der synes for en Del at have fulgt
Forestillinger, som hørte hjemme i Thessalien)
som en Gudinde, der har stor Magt paa
Jorden, paa Havet og i Himmelen og raader over
mange forsk. Forhold i Livet: skænker Rigdom,
bistaar Kongerne i Retten, giver Sejr i Krig og
Væddekamp, beskytter Ryttere, Jægere,
Hyrder og vaager over de smaa Børns Trivsel.
Hesiodos kalder H. for en Datter af Perses
og Asteria; andre Traditioner nævner andre
Guddomme som hendes Forældre. — Som
Maanegudinde stod H. i Berøring med Selene
og Artemis; den senere Oldtid søgte paa forsk.
Maade at forklare Forholdet mellem dem. Det
førte til, at H.’s Væsen og Egenskaber for en
stor Del overførtes til Artemis; sjældnere er
den omvendte Bevægelse foregaaet, saaledes at
H. f. Eks. opfattedes som Jægerinde. — Alm.
afbildedes H. som en tredobbelt
Kvindeskikkelse (se Fig.); dog findes hun ogsaa fremstillet
som en enkelt Skikkelse med Fakler e. l., og
denne Fremstillingsform er utvivlsomt den opr.
Iflg. Pausanias antoges Alkamenes i Slutn. af
5. Aarh. f. Kr. at have skabt det tredobbelte
H.-Billede; Sandsynligheden taler for, at dette
er en kunstnerisk Omformning af primitive
Træstøtter, opstillede ved Vejenes
Forgreninger med et Ansigt vendende til hver Side. Ikke
faa saadanne H.-Billeder er bevarede fra
Oldtiden; i Antiksamlingen i Kbhvn findes et, som
stammer fra Larissa. Kun sjælden er H.
fremstillet i Bevægelse; i det berømte Relief fra
Zeus-Alteret i Pergamon kæmper hun Side om
Side med de øvrige Guder mod Giganterne;
hun afbildes her med et enkelt Legeme, men
med 3 Hoveder og 6 Arme. (Litt.: Eugen
Petersen i »Archäologisch-epigraphische
Mittheilungen aus Oesterreich« [IV—V,
1880—81]).
C. B.

Volivrelief fra Aigina.

Hekatombaion (gr.), den første Maaned i
det attiske Kalenderaar, omtr. svarende til vor
Juli.
C. B.

Hekatombe (gr. Ἑκατόμβη, afledet af
έκατόν — Hundrede) kaldtes hos Grækerne en
Ofring, hvorved der ofredes 100 Dyr; allerede
hos Homer bruges Ordet dog som Betegnelse
for enhver større Ofring, selv om Offerdyrenes
Antal ikke just var 100. Masseofringer har
utvivlsomt deres Kilde i den Forestilling, at
man sikrere vandt Gudernes Gunst ved en
større end ved en mindre Gave; et
medvirkende Moment var det dog, at Ofringerne
tidlig udviklede sig til store Folkefester, hvorved
den største Del af Offerdyrenes Kød anvendtes
til at bespise Folket.
C. B.

Hekatoncheirer [-’kæ^i-] (lat. Centimaner)
var efter Hesiodos’ Teogoni 3 Jætter, Kottos,
Briareos (ell. Obriareos) og Gyes, med 100
Arme og 50 Hoveder, Sønner af Gaia og
Uranos. Uranos frygtede deres Styrke; derfor
holdt han dem lænkede under Jorden ved dens
yderste Grænser. Her sad de fængslede, indtil
de olympiske Guder løste dem. Til Tak hjalp
H. Guderne i Kampen mod Titanerne, som de
overvældede med Stenkast. Titanerne blev
fængslede i Tartaros, hvor H. var Zeus’
trofaste Fangevogtere. I den hellenistiske
Litteratur nævnes H. ogsaa som Deltagere i Kampen
mod Giganterne. — I Iliaden fortælles, at
Briareos, »hvem Menneskene kalder Aigaion«, hjalp
Zeus, da de andre olympiske Guder vilde gøre
Oprør mod ham.
C. B.

Hekatonnesoi, se Muskonisia.

Hekkenfeld, folkeligt Navn for Bjerget
Hekla paa Island, hvortil nord. Hekse ofte foretog
deres Udflugter for at fejre Heksesabbaten (se
Hekse).
Alfr. L.

Hekla, en berømt Vulkan paa Island ved
den nordøstlige Rand af det sydlige Lavland,
c. 53 km fra Havet og 112 km fra Reykjavik.
De to Elve, Rangaa’erne, der udgyder sig i
Markarfljot, omslutter H.’s nærmeste Omegn,
hvor Landet, som her udelukkende dækkes af
vulkanske Asker og Lavaer, hæver sig jævnt op
mod Vulkanen. H., der har en Højde af 1447
m, staar paa en aflang, c. 22 km lang Fjeldryg,
der stryger fra SV. til NØ. og hæver sig med
3 ell. 4 Afsatser. Set fra SV. synes H. at være
kegleformet; men fra Siden ser man, at den er
en langstrakt Ryg. Parallelt med H. findes fl.
lavere Bjergrygge med 300—500 m’s Højde; der
findes 5 saadanne sønderstykkede Kæder, og
paa den midterste staar H., som i Forhold til
Omgivelserne har en imponerende Højde.
Fjeldene bestaar alle ligesom H. hovedsagelig af
Palagonitbreccie og Tuf, og de mellemliggende
Lavninger er alle opfyldte af Lavamarker og
Aske. De øde Lavastrækninger omkring H. har

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>