- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
161

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hejresvingel - Hejseværk - Hekabe - Hekale - Hekataios - Hekate

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Arter, hvoraf ingen spiller nogen økonomisk
Rolle, i hvert Fald en meget ringe; Frøene gaar
ikke i Handelen, undertiden anvendes de til
Forfalskning af andet Græsfrø. I Danmark
vckser 6 Arter, i Norge 3 af disse; de er her
alle sjældne. Den almindeligste danske Art er
Gold H. (S. sterilis L.), der vokser ved Byer,
langs Veje og Gærder; hyppig om Kbhvn.
A. M.

Hejseværk (Vinde), en Mekanisme,
hvorved Byrder løftes lodret til Vejrs, i Reglen
gennem en nogenlunde stor Højde. H. adskiller sig
fra Elevatorer derved, at de sidste altid har en
Platform (Elevatorstol) ell. Spand, hvori
Byrden, der skal løftes, anbringes, medens ved H.
denne altid ophænges i en Krog,
Ophejsningskrogen. Det er klart, at H. derfor kun kan
benyttes til Enkeltlast og kun til løse Masser,
naar disse er emballerede, f. Eks. Sæd i Sække,
Kul i Tønder o. s. fr. Ophejsningskrogen er
anbragt i den ene Ende af en Kæde ell. et Tov,
hvis anden Ende vikles op paa en Tromle i et
Spil. Denne Tromle kan bevæges enten ved
Haandkraft, Dampkraft, hydraulisk Kraft ell.
Elektricitet, og H. benævnes herefter henh.
mekanisk, Damp-, hydraulisk eller
elektrisk H. Tromlen behøver ikke at være
anbragt lodret over Krogen, den kan anbringes
hvor som helst, og Ophejsningstovet ell. -kæden
føres derfra over Ledeskiver ell. Lederuller hen
til det Sted, hvor Krogen skal bevæge sig.
Tromlen er i Reglen ikke uløselig knyttet til det Spil,
hvorved den bevæges, men forbunden dermed
ved en udløselig Kobling; denne udløses, naar
Byrden skal sænkes; for at Byrden ved
Sænkningen da ikke skal faa for stærk Fart, er
Tromlen i Reglen sat i Forbindelse med en
Bremseindretning, oftest en Haandbremse, men
ved elektriske H. undertiden en elektrisk
Bremse. Elektriske H. indrettes undertiden
saaledes, at Byrden, naar den sænkes, drejer
den elektriske Motor ved Tromlen rundt i
modsat Retning af den, hvori denne arbejder;
herved kan vindes Elektricitet; de elektriske H.
har, naar de indrettes saaledes, en Fordel
fremfor andre H. deri, at en Del af den til Byrdens
Ophejsning medgaaede Elektricitet vindes
tilbage ved Byrdens Nedfiring, hvilket især har
Bet. ved H. i Pakhuse, hvor i Reglen de Varer,
der een Gang er hejsede op, efter nogen Tids
Forløb atter skal ned; elektriske H. kan derved
drives billigere end andre H. Til H. maa ogsaa
henregnes Kraner.
(C. Ph. T.). S. C. B.

Hekabe [gr. -’ka-] (gr.; lat. Hecuba), efter
Iliaden Datter af den frygiske Konge Dymas og
gift med den troiske Konge Priamos, hvem hun
fødte 19 Børn. I Iliaden nævnes H. mest i
Anledning af Hektor’s sidste Kamp og Død: Hun søger
forgæves at bevæge ham til ikke at kæmpe med
Achilleus, søger at holde Priamos tilbage, da
han vil gaa til Grækernes Lejr, og klager over
sin Søns Lig. Mere fortælles om hende i den
senere gr. Litteratur, navnlig i
Tragediedigtningen, i hvilken hun ofte nævnes som
Eksempel paa et Menneske, der har lidt meget, set
sit Land erobret og ødelagt af Fjendehaand,
sin Mand dræbt, sine Børn dræbte ell.
bortførte som Slaver. Da H. var frugtsommelig for
anden Gang, drømte hun, at hun skulde føde
en Brand, som vilde opbrænde Ilion; Sønnen
Paris, som hun derefter fødte, og som senere
blev Aarsag til Ilions Ødelæggelse, blev paa
Grund heraf udsat paa Bjergene. Hendes
yngste Søn, Polydoros, sendte Priamos for at
redde ham fra Ilion’s nærforestaaende
Ødelæggelse til en Gæsteven i Thrakien,
Polymestor; denne dræbte ham for at faa de Skatte,
han havde med; men senere lykkedes det H.
at tage blodig Hævn. Hendes Død fortælles paa
forsk. Maade; i fl. Traditioner hedder det, at
hun blev forvandlet til en Hund. En Høj ved
Hellespontos kaldtes i den senere Oldtid H.’s
Grav.
C. B.

Hekale [gr. -’ka-], efter et attisk Sagn en
gæstfri gl Kone, som modtog Theseus i sit Hus, da
han drog ud for at kæmpe mod den
marathoniske Tyr. Ved sin Tilbagekomst fra Kampen
fandt Theseus hende død og indstiftede en
Fest (for Zeus Hekaleios) og en Dyrkelse af
H. som Heroine. Sagnet om H. var behandlet
i et særligt Digt af Alexandrineren
Kallimachos.
C. B.

Hekataios fra Milet, c. 500 f. Kr., den
betydeligste af Herodot’s Forgængere, søgte
forgæves at hindre den ioniske Opstand (499) og
bevægede senere (494) den pers. Statholder,
Artafernes, til at gengive de ioniske Stæder
deres indre Selvstændighed. H. skrev et
slægthistorisk Værk, Genealogiai, og en af et Kort
ledsaget Jordbeskrivelse, Periodos, af hvilken
talrige Fragmenter er bevarede (udg. i Müller’s
Fragmenta historicorum Græcorum [1. Bd,
Paris 1885]). Smlg. Diels i Hermes XXII (1887) og
Atenstädt i Leipziger Studien XIV (1891).
K. B.

Hekate [gr. -’ka-] (Ἑκάτη), gr. Gudinde. Hun
nævnes ikke i Iliaden og Odysseen og synes opr.
at have været ukendt i det ionisk-aioliske
Omraade; i den hellenistiske og romerske Tid
havde hun derimod fl. højt ansete Helligdomme
i Lilleasien. I det europæiske Hellas dyrkedes
H. fra gl Tid fortrinsvis i Argos og paa Aigina,
hvor der i hendes Tempel fandtes et
Kultusbillede i gl Stil udført af Myron. De Mysterier,
som her fejredes til hendes Ære, var efter
Traditionen indførte af Orfeus. Desuden havde
H. fast Kultus i Athen o. fl. a. St. — H.’s Væsen
er mangesidigt; sandsynligvis er det
fremkommet ved en Sammensmeltning af fl. opr. forsk.
Guddomme. Hun dyrkedes alm. paa
Korsvejene, hvor det var Skik at opstille Billeder
af hende som de Vejfarendes Ledsager og
Beskytter, vel især ved Nattetid (deraf Tilnavnet
Enodia); ogsaa Husenes Indgang stod under
hendes Beskyttelse (Tilnavn Prothyraia). Til
Korsvejene henlagde Folketroen natligt Spøgeri;
hermed sattes H. i nær Forbindelse, saaledes
at hun baade tænktes at kalde Spøgelserne
frem og at kunne mane dem bort; i Oldtidens
Besværgelser og Trolddom kom H. derfor til
at spille en stor Rolle. Bl. Dyrene var Hunden
særlig helliget H.; dens natlige Tuden har til
alle Tider sat Fantasien i Bevægelse, og den
antoges hos Grækerne som hos andre Folk at
kunne se Spøgelser om Natten. Fremdeles
opfattes H. tidlig som Maanegudinde og afbildes
med Fakler i Hænderne; Maanen stod i
Folkebevidstheden i nært Forhold til Spøgeri om

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:26 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/11/0169.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free