Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Helstatsforfatning - Helsted, Edvard Mads Ebbe og Carl Adolph og Gustav Carl - Helsted, Frederik Ferdinand og Axel Theofilus og Viggo Lauritz - Helstof - Helston - Helt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forfatninger, der er gaaet under dette Navn,
nemlig det nu 1919 efter Verdenskrigen
opløste østerrigske Riges Forfatning og den
danske Rigsforfatning, der imellem de to slesvigske
Krige sammenknyttede ell. tilsigtede at
sammenknytte Kongeriget med Slesvig og de to
tyske Hertugdømmer. Om denne danske H.,
hvis forsk. Faser udgøres af Kundg. 28. Jan.
1852, Frd. 26. Juli 1854 og Fællesforfatningsloven
2. Oktbr 1855, se Danmark (Historie), S.
729 flg. Om den østerr. H. se bl. a. Redslob,
»Abhängige Länder« 1914, S. 143 ff.
K. B.
Helsted, 1) Edvard Mads Ebbe, dansk
Musiker, f. 8. Decbr 1816 i Kbhvn, d. 1. Marts
1900 i Fredensborg. 1838 Violinist i det kgl.
Kapel, 1863—69 Koncertmester (ɔ: anden
Kapelmester), samt Komponist af Musikken til fl. af
Bournonville’s Balletter: »Toreadoren«, »Napoli«
(sammen med Gade og Paulli), »Kirsten Pil«,
»Gamle Minder«, »Psyche«, »Blomsterfesten i
Genzano« (med Paulli). H.’s æstetiske Sans,
fine Øre og store musikalske Dannelse gjorde
ham til en søgt Vejleder i Musik. Ved
Konservatoriet var han Lærer i Klaver 1869—90. Bl.
hans Elever er Johanne Stockmarr.
2) Carl Adolph, dansk Musiker, ovenn.’s
Eroder, f. 4. Jan. 1818 i Kbhvn, d. smst. 6. Juni
1904. Opr. var han Flautist og blev som
saadan 1837 ansat i det kgl. Kapel. En
Udenlandsrejse 1840—42 til Tyskland og Paris udviklede
ham paa forsk. Vis som Kunstner, bl. a. som
Komponist. Sammen med Gade og C. J.
Hansen deltog han i Musikforeningens Prisæskning
om en Koncertouverture, komponerede
fremdeles to Symfonier, en Pianokvartet og en
Strygekvartet samt fl. Sange, hvorimellem hans Opus
1 blev meget gunstig recenseret af Robert
Schumann. Snart kastede han sig dog særlig over
Studiet af Sangstemmen (under Garcia i Paris)
og gik efterhaanden mere og mere op i denne
Virksomhed. Som Sanglærer har han uddannet
en meget stor Part af danske Solosangere og
Operister i hans Tid. 1869—84 var han tillige
»Koncertmester« (ɔ: anden Kapelmester) ved
det kgl. Teater samt fra 1871 Syngemester. Ved
Konservatoriets Stiftelse 1867 blev han
Sanglærer der og 1890 Gade’s Efterfølger som
Medlem af Direktionen.
3) Gustav Carl, dansk Musiker, foreg.’s
Søn, f. 30. Jan. 1857 i Kbhvn, Elev af G.
Matthison-Hansen, Gebauer, Hartmann og Gade,
gennemgik Konservatoriet 1880—83, Lærer ved
samme fra 1892 i Musikteori, fra 1904 i
Orgelspil. Organist ved Jesus-Kirken 1891—1916,
derefter ved Vor Frue Kirke. Som Komponist har
han dyrket alle Felter, undtagen Operaen, og
staar som en af Hovedrepræsentanterne for den
nyere Retning. Han har komponeret to
Symfonier: Korværkerne »Gurresange«, »Vort
Land«, »Dansemusik« for Damekor og Klaver,
Violinkoncert, Violinromance med Orkester, to
Violinsonater, Piano-Trio, to Strygekvartetter,
Strygekvintet, Strygesekstet, Decett for Strygere
og Blæsere. Fantasi for Orgel, Klaverstykker o.
fl. Sange. Han er Formand for Dansk
Koncertforening og for Dansk Komponistsamfund.
A. H.
Helsted, 1) Frederik Ferdinand,
dansk Maler og Tegnelærer, f. i København
18. Marts 1809, d. smst. 1. Decbr 1875. Som
Kunstner var H., der 1833—49 udstillede en Del
Portrætter, nogle faa Genrebilleder og et Par
smaa Forsøg i Billedhuggerkunsten, uden Bet.
Derimod kom han til at udøve en ikke ringe
Indflydelse ved den Tegneskole, han i en lang
Aarrække ledede, og paa hvilken ikke faa
danske dygtige Malere er blevne forberedte til
Akademiet. Hans Fortegningsværker var dygtige
Arbejder for deres Tid og meget benyttede.
2) Axel Theofilus, dansk Maler, ovenn.’s
Søn, er f. i Kbhvn 11. Apr. 1847, d. 17. Febr
1907. Efter at være blevet forberedt af sin
Fader gennemgik han Kunstakademiet og
begyndte allerede i en Alder af 18 Aar at udstille, i
den første Tid mest Portrætter, deriblandt et
smukt Billede af Runologen Stephens, senere
Genrestykker. 1869 rejste han udenlands og
studerede en Tid under Bonnat i Paris; derefter
tilbragte han næsten en halv Snes Aar i
Italien og arbejdede i denne Periode og senere saa
godt som udelukkende som Genremaler. Paa
Udstillingen 1876 slog han igennem med et
Billede »Fra Villa Borghese« — en Abbate med
sin Elev; derpaa fulgte fl. Skildringer af de
smaa Abbaters Liv samt andre ital.
Genrebilleder, der gennemgaaende udmærkede sig ved
et mildt og elskværdigt Lune, en Egenskab, der
ogsaa gør sig gældende i de danske
Folkelivsbilleder, han udførte efter at være vendt hjem
til Fædrelandet og i hvilke han desuden viste
sig som en interessant Situationsskildrer og
dygtig Karaktertegner; som Eksempler i saa
Henseende kan nævnes hans »Fader og Søn«
(1882), der hædredes med Udstillingsmedaillen
og blev indkøbt til Nationalgaleriet, »Et
Byraadsmøde« (1885, Mus. i Hamburg), »En
Deputation« (1893), »Lægens Venteværelse« (1886),
»En Forelæsning for Damer« (1888), og
»Undervisning paa Landet« (1895), »Moder og
Datter« (1898). Hans Tegning cg maleriske
Behandling er altid dygtig; hvor han ikke bruger
stærke Farver, kan han naa en vis Fylde. Hans
kunstneriske Hovedegenskab er hans Evne til
sikker og ret dybtgribende Skildring af det
sjælelige, der baade omfatter en varm,
Medfølelse og en ganske fin Ironi. En særlig Plads
i hans Produktion indtager hans Kompositioner
over nytestamentlige Emner som »Den
maanesyge« og »Ve Eder, I skriftkloge« (begge paa
Nationalgaleriet). H. blev titulær Prof. 1892 og
hædredes ved den internationale Kunstudstilling
i Antwerpen med en første Klasses Medaille.
Som Udstillingskomitéens Formand 1895 til sin
Død har han gjort et samvittighedsfuldt og
gavnligt Arbejde.
3) Viggo Lauritz, Søn af Syngemester
C. A. H., f. 15. Septbr 1861 i Kbhvn, er
Marinemaler.
(S. M.). P. J.
Helstof, se Papir.
Helston [’he£stən], By i Sydengland paa
Sydkysten af Halvøen Cornwall, ved Loe’s
Munding, V. f. Falmouth, med Havn, højt
Klokketaarn, der tjener Sømændene som Sømærke,
Agerbrug, Fremmedbesøg om Sommeren og
(1918) 2938 Indb.
G. Ht.
Helt. Ved en H. (smlg. Heros) forstaar
man den, der med ophøjet Energi og Mod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
