- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
273

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Henschel, Karl Anthon - Henschen, Salomon Eberhard - Hensel, Fanny Cæcilia - Hensel, Wilhelm - Henseler, Ernst - Henselt, Adolf - Hensen, Victor - Henteskyld

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1844 modtog Guldmedaille for den bedste
Besvarelse af en i Frankrig opstillet Prisopgave
over Sikkerhedsforanstaltninger mod
Kedeleksplosioner.
G. K.

Henschen [’hæn∫ən], Salomon Eberhard,
sv. Læge, f. i Uppsala 28. Febr 1847, blev
Student 1862, cand. med. 1873, Lic. med. ved
karolinsk Institut i Sthlm 1877, Dr. med. 1880
med en Afh. om indigo svovlsurt Natrons
Afsondring i Nyrerne. H. blev Laborator i Patologi
og patologisk Anatomi ved Upsala Universitet
og Prof. i praktisk Medicin smst. 1882. Han
kaldtes til Prof. i intern Medicin ved det
karolinske Institut 1900. H.’s Arbejder beskæftigede
sig særligt med Paavisningen af Baner og
Strengforløb i Hjernen. Gennem en Rk. kliniske
og patologisk anatomiske Undersøgelser gav
han saaledes meget væsentlige Bidrag til
Synsbanens Anatomi. Hans Hovedværker er:
»Klinische und anatomische Beiträge zur
Pathologie des Gehirns« I—III (1890—96) og den i
Pentzold og Stintzing’s Haandbog optagne
»Behandlung der Erkrankungen des Gehirns und
seiner Häute« (1896). Han redigerede
Samleværket La lutte contre la tuberculose en Suède
(1905) og skrev »Om äktenskapets ingående
från hälsens synspunkt« (1904, tysk Udgave
1907). H. er desuden en særdeles anset
Botaniker, der efter et Ophold i Brasilien 1867—69
offentliggjorde nogle Studier over Slægten
Peperonia; han udnævntes til Hædersdoktor 1900 i
Upsala og hædredes 1907 med et Festskrift.
J. S. J.

Hensel [’hænsəl], Fanny Cæcilia,
Mendelssohn-Bartholdy’s Søster (1805—47), er
bekendt ikke blot ved det nære og inderlige
Forhold, der bestod mellem hende og hendes
berømte Broder, men ogsaa som en fortræffelig
Klaverspiller og begavet Komponist; nogle af
hendes Arbejder kom frem under Mendelssohn’s
Navn, andre, som fl. Sange, »Lieder ohne
Worte«, en Trio, under hendes eget. H. havde
1829 ægtet Maleren H. (Litt.: S. Hensel,
»Die Familie Mendelssohn« I—III [Berlin 1879,
4. Opl. 1913]).
W. B.

Hensel [’hænsəl], Wilhelm, tysk Maler,
Raderer og Forf., f. 6. Juli 1794 i Trebbin, d.
26. Novbr 1861 i Berlin. Hans
Kunstneruddannelse (under Frisch i Berlin) afbrødes af
Frihedskrigen, som han tog Del i 1813—15 (i
Martsdagene 1848 Chef for Kunstnerkorpset i
Berlin). Ved dekorative Arbejder for Berlins
Skuespilhus og Kostumeportrætter til Minde
om Festspillet i Anl. af den russ. Tronfølgers
Besøg i Berlin 1821 vandt han Anseelse paa
højeste St.; efter Opholdet i Italien (tilbage
1828) blev han Hofmaler, Medlem af og Prof.
ved Akademiet og malede nu en Del korrekte,
men tamme religiøse Arbejder, som »Den
samaritanske Kvinde« (Bellevue i Berlin), »Christus
for Pilatus« (Garnisonskirken smst.) og det
store Rundbillede »Mirjam« (1836); størst
Anerkendelse høstede han ved sine mange — ialt
c. 1400 —, ikke meget dybtgaaende Portrætter
(c. 400 i Olie): »Hertugen af Braunschweig før
Waterloo-Slaget«, Frederik Vilhelm IV, F.
Mendelssohn-Bartholdy og dennes Søster F. Hensel,
med hvem H. blev gift. H. optraadte ogsaa som
dram. Forf. m. m.
A. Hk.

Henseler [’hænsələr], Ernst, tysk Maler, f.
1852 i Wepritz ved Landsberg a. W. Han
uddannedes paa Akademiet i Berlin og Weimars
Kunstskole og blev Prof. ved Berlins
Kunstindustrimuseum. Hans Folkelivsbilleder gjorde
Lykke og fandt Vej til de offentlige Museer:
»Værtshusscene« (1880, Gal. i Darmstadt),
»Sommerliv« (1901, Berlins Nationalgal.), »I
Ferien« og »Rigsdagsmøde« (Mus. i Erfurt),
»Velgørenhed« (Mus. i Milwaukee) etc.; et
tidligere Billede »Efter Jagten« i Bergens Bygal.
Ogsaa Portrætter (Hofmann-Fallersleben i
Berlins Nationalgal. m. m.), Sgrafitto-Malerier i
Berlins General-Posthus m. v. H. skrev »Aus
Berlin«.
A. Hk.

Henselt [’hænsəlt], Adolf, tysk Pianist, f.
12. Maj 1814 i Schwabach i Bayern, d. 10.
Oktbr 1889 i Warmbrunn, fik sin musikalske
Uddannelse væsentlig af Hummel (Piano) og
Sechter (Teori) og gjorde fra 1836 store
Koncertrejser i Tyskland. 1838 blev han
Kammervirtuos hos Kejseren af Rusland og Lærer for
de kejserlige Børn, senere Generalinspektør for
Musikundervisningen i Rigets kvindelige
Opdragelsesanstalter, og Petrograd blev hans
fremtidige Hjem. Fordringsløs og beskeden,
som han var, med en næsten uovervindelig Sky
for offentlig Optræden, fik hans fine og
sjælfulde Klaverspil fra nu af kun Bet. for snævrere
Kredse, hvorimod han som Lærer og Komponist
har udøvet en for sin Tid meget frugtbringende
Virksomhed. Af hans større Kompositioner er
det dog kun Klaverkoncerten i Fmol, der har
trodset Tiden; betydeligere er hans mindre
Klaverstykker, særlig Etuderne, af hvilke endnu
enkelte (bl. a. Si oiseau j’étais) hører til det
faste Koncertrepertoire.
S. L.

Hensen [’hænsən], Victor, tysk Fysiolog,
f. 10. Febr 1835 i Byen Slesvig, studerede
Medicin i Würzburg, Berlin og Kiel, habiliterede sig
som Docent i Fysiologi i Kiel, ved hvis Univ.
han blev Prof. Som Videnskabsmand har han
udfoldet en meget alsidig Virksomhed. Næsten
samtidig med Claude Bernard opdagede han
Glykogenet i Leveren, beskæftigede sig meget
med embryologiske Studier og histologiske
Undersøgelser over Muskelen, skrev i Hermann’s
store »Handbuch der Physiologie« de to
Monografier, »Physiologie des Gehörs« og
»Physiologie der Zeugung«. Senere beskæftigede han sig
med alm. biologiske Studier af det mindre og
mindste Dyre- og Planteliv i Havet, hvis Bet.
for Ernæringen af Havets Dyreverden (og
derigennem for Fiskerierne) han stærkt har
fremhævet, og som han har givet det i de senere
Aar saa meget benyttede Navn Plankton. For
at undersøge dettes Fordeling, Mængde og Liv
organiserede han en Ekspedition, der
bekostedes af Humboldt-Stiftelsen (»Reisebeschreibung
der Planktonexpedition« [1892]), ved hvilken en
Rk. interessante Resultater er skaffede til Veje
ang. dette vigtige Spørgsmaal. Som Medlem af
den preuss. Landdag og af den tyske
»Kommission for videnskabelig Undersøgelse af de
tyske Have« har han arbejdet for de tyske
Fiskeriers Udvikling.
S. T.

Henteskyld benyttes som Betegnelse for
saadanne Gældsforpligtelser, i hvilke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:26 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/11/0281.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free