- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
306

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Herbst, Eduard - Herbst, Wilhelm - Herculaneum - Herculano de Carvalhoe Araujo, Alexandre

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Partis Førere og som ypperlig Taler deltog i alle
vigtigere Forhandlinger, ligesom hans store
Kundskabsfylde skaffede ham Sæde i de fleste
vigtige Udvalg. Ligeledes kæmpede han i den
bøhmiske Landdag som en af Tyskernes
Ordførere lige indtil 1885, da han faldt igennem i
sin tidligere Kreds. Decbr 1867 blev han
Justitsminister (indtil Apr. 1870) og gennemførte
fl. væsentlige Fremskridt, Afskaffelse af
Gældsfængsel, Nævninger i Pressesager og en Række
Love om kirkelige Forhold. Efter at være
afgaaet som Minister indtog han paa ny sin
Plads i Underhuset som Leder for det
»forfatningstro« Parti, bekæmpede 1871 med Held
Hohenwart og medvirkede 1879 væsentlig til
Ministeriet Auersperg’s Fald ved sine Angreb
paa dets østerlandske Politik. Da han derved
meget mod sit Ønske havde bragt Ministeriet
Taaffe til Roret, trak han sig tilbage fra den
østerr. Delegation og maatte nu se paa,
hvorledes Tyskerne tabte deres Flertal i
Underhuset, og hvorledes der stadig gjordes større
Indrømmelser til de slaviske Folkestammers
Ønsker. Siden 1885 repræsenterede han en af
Kredsene i Wien. H. har ogsaa gjort sig
bekendt som retsvidenskabelig Forf., især ved en
Haandbog i østerr. Strafferet (2 Bd, 1855, 7.
Udg. 1882—84).
E. E.

Herbst, Wilhelm, Tandlæge i Bremen
(1842—1917), har dels ved forsk. geniale
Opfindelser, dels ved ypperlige Demonstrationer
af disse rundt omkr. i Europa bidraget meget
til at udvikle og hæve den tekn. Side af
Tandlægekunsten. Uden for Tyskland har H.
udfoldet sin største Virksomhed som Demonstrator
i de skandinaviske Lande.
E. H-p.

Herculaneum (nu alm. kaldt Herculanum,
gr. Ἡράκλειον), Oldtidsby i det syditalienske
Landskab Campania, ligger ved Kysten, c.
7 1/2 km SØ. f. Neapel, ved den vestre Fod
af Vesuv. Byen var opr. beboet af Oskere,
derefter besat af Etruskere og blev senere endnu
Sæde for en delvis samnitisk Befolkning. Efter
at Romerne først havde koloniseret Byen, blev
den under Forbundsfællekrigen (90—88 f. Kr.)
med Magt atter lagt under deres
Herredømme. Aar 63 e. Kr. ødelagdes en stor Del af H.
ved et Jordskælv, og endelig delte den Aar 79
Skæbne med de to sydligere liggende Byer,
Pompeji og Stabiæ, idet den under et voldsomt
vulkansk Udbrud af Vesuv blev dækket af et
tykt Lag Aske og Pimpsten, der under heftige
Skybrud styrtede ned over Byen, og hvis
Mægtighed yderligere er blevet forøget ved senere
Udbrud. Landskabet var allerede straks totalt
forandret, og Lagene saa mægtige, at næsten
intet senere kunde reddes fra Husene, idet
der ingen Mulighed var for Stedbestemmelse
af de enkelte Punkter. Byen glemtes; Resina
byggedes oven paa den. Saa opdagedes den
imidlertid atter 1709 ved Anlægget af en Brønd,
idet man, da denne var ført 27 m ned gennem
de vulkanske Lag, stødte paa H.’s gl. Teater.
Man fandt her en betydelig Mængde Oldsager,
bl. a. 3 udmærket smukke Kvindestatuer, der
nu findes i Antiksamlingen i Dresden. Mere
ordriede Undersøgelser blev derefter
paabegyndte 1738, fortsatte 1760 og genoptagne
1827—55. Efter den sidste Genoptagelse (1868)
foregaar de kun med store Afbrydelser.
Udgravningerne, der i Beg. nærmest havde
Udplyndringens Karakter, besværliggjordes i høj Grad
ved de 12—30 m dybe Aske- og Lavalag,
saaledes at man væsentlig maatte arbejde i
Minegange og tillige træffe
Sikkerhedsforanstaltninger for de ovenover liggende Bygninger.
Største Delen af det udgravede blev derfor atter
tilkastet, og kun faa Partier er nu
tilgængelige (modsat Pompeji).

I Beg. af 20 Aarh. fattede Ch. Waldstein
den Plan at danne en international Fond til
en planmæssig Undersøgelse under ital.
Overtilsyn. Paa et senere Stadium satte dog den
ital. Regering sig imod Sagen og erklærede
Undersøgelsen for en national Opgave, til hvis
Løsning der dog hidtil ikke er foretaget
betydeligere Skridt. (Waldstein and Shoobridge,
H.; Past, Present and Future [Lond. 1908]).

Udgravningerne har vist, at H. var en i
mange Henseender mærkelig, skøn og rig By.
Af Bygningsværker maa især nævnes det
endnu tilgængelige, rigt smykkede Teater, der
rummede c. 5000 Mennesker; endvidere,
foruden de private Huse, en »Basilica« med
Søjlehal, Templer m. m. med Mosaikker og
Freskomalerier. Af de sidstnævnte har H. ydet c.
1700, de fleste dog temmelig smaa og mindre
interessante; til de mest kendte hører:
»Theseus og Minotauros«, »Cheiron og Achilleus«
samt »Handel med Eroter«. Derimod findes
fra H. et betydeligt Antal fortrinlige Bronzer,
Statuer, Buster og Statuetter, bl. hvilke især
bør nævnes den siddende Hermes, den sovende
Satyr o. fl. a. Satyrer, en drukken Silen o. fl.
Kvindestatuer. Som et meget mærkeligt Fund
kan fremhæves 1800 forkullede Bogruller af
Papyrus, der opdagedes i en Villa i Byens
Udkant (Casa dei Papiri). Ved særlige Midler
lykkedes det at oprulle og delvis læse disse;
Indholdet var for største Delen Skr af senere
gr. Filosoffer, navnlig Epikuræeren Filodemos.
I det hele tyder Fundene paa, at H. vel var
betydeligt mindre end Pompeji, men mere
velhavende og rigere udstyret. — De fundne
Oldsager opbevares væsentlig i Museo nazionale
i Napoli. M. H. t. de herculanske Fund i Alm.
smlg. Pompeji. (Litt.: Billedværket Le
Antichità di Ercolano
[8 Foliobind, Neapel
1757—92]; Ruggiero, Storia degli scavi di
Ercolano
[1885]; Furchheim, Bibliografia di
Pompei, Ercolano e Stabia
[1891]).
H. A. K.

Herculano [irku’lanu] de Carvalhoe
Araujo, Alexandre
, portug. Digter og
Historiker, f. 28. Marts 1810 i Lissabon, d. ved
Santarem 13. Septbr 1877. Sammen med
Almeida-Garrett blev denne Mand Føreren for
den romantiske Bevægelse i Portugals Litt. i
19. Aarh. Han skulde have været ved
Handelen og fik derfor en speciel merkantil
Uddannelse samtidig med en humanistisk; men 1831
indvikledes han i de politiske Kampe, som
dengang sønderrev Landet, og maatte for sit
Frisind søge Tilflugt i England og Frankrig.
Allerede tidlig havde H. røbet litterære Interesser
og Begavelse. Nu fik han foreløbig andet at tænke
paa end Bøger og Forfatterskab; han indtraadte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:26 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/11/0314.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free