- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
360

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hertel, Niels Theodor Axel - Herten - Herter, Ernst Gustav - Herterich, Ludwig - Hertford - Hertha - Herthas Flak - Hertling, Georg von - Hertogenbosch

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i Kbhvn« 1881 og sammen med Drachmann en
»Sundhedslære« 1886.
J. S. J.

Herten (’hærtən], By i preuss. Prov.
Westfalen, Regeringsdistriktet Münster, i elektr.
Sporvejsforbindelse med Recklinghausen og
Wanne, har betydelige Kulminer, Teglbrænderi og
Dampsavværk. (1910) 17673 Indb. I H. findes
et Slot med Dyrepark, tilhørende Grev
Droste-Nesselrode.
G. Ht.

Herter [’hærtər], Ernst Gustav, tysk
Billedhugger, f. 14. Maj 1846 i Berlin,
uddannet paa og senere Prof. ved Akademiet dér.
H. vakte først Opmærksomhed med
»Bakkantinde, der leger med en Dreng« (1870), skabte
derefter »Antigone« I forskellige Fremstillinger,
»Orestes«, »Saaret Achilleus« (1879); for
Berlins Nationalgaleri Statuetten (Bronze)
»Hvilende Alexander«, senere »Døende Achilleus«
(i Gips 1881, Ny Carlsberg Glyptot.). I øvrigt
megen dekorativ og monumental Skulptur:
Statuen af Kejser Vilhelm I (Kriminalrettens
Bygning i Berlin). Krigermindesmærker,
Kejser-Vilhelm-Monumentet (Holtenau, 1900) o. s. v.
Det for Düsseldorf bestemte Mindesmærke for
H. Heine blev p. Gr. a. patriotisk Modstand
afvist og opstillet i N. York (1899); en
Portrætfigur af samme Digter kom til Kejserinde
Elisabeth’s Lystslot paa Korfu. Hans Statue
»Odysseus« var en Tid opstillet i Bronze paa
Langelinie (Kbhvn).
A. Hk.

Herterich [’hærtəreK], Ludwig, tysk Genre-
og Historiemaler, f. 13. Oktbr 1856 i Ansbach,
d. 27. Oktbr 1905 i München. H., Elev af Diez,
fik under sin Lærervirksomhed ved Münchens
Akademi ikke ringe Indflydelse paa nyere
München-Kunst, særlig gennem sin koloristiske
Begaveise. Efter at have udført Scener fra
Bondekrigen malede han 1888 sit første betydeligere
Værk »Johanna Stegen«, senere »Skt Georg«
(Ny Pinakotek i München), Portræt af Prins
Luitpold (1893) m. m.
A. Hk.

Hertford [’ha.əfəd] (Herts), Grevskab i det
sydøstlige England, begrænset af Shirerne
Buckingham, Bedford, Cambridge, Essex og
Middlesex. 1636 km2 med (1911) 311284 Indb.
Overfladen er bølgeformig, delvis skovbevokset; i
Midten breder Chiltern Hills Kridtbakker sig
skraanende jævnt mod S., men falder brat af
i N. mod Bedfords Slette. H. gennemstrømmes
af Themsens Bifloder Colne og Lea. 4/5 af
Arealet er dyrket; der avles fortrinlig Hvede og
Havre; desuden en Mængde Frugt. Kvægavlen
er betydelig; Faareavlen, der tidligere var
berømt, er dog gaaet stærkt tilbage. Frugt,
Grønsager, Mælk og Smør sendes til London.
Industrien er ubetydelig. — Hovedstaden
H. ligger 43 km N. f. London ved Lea og er
Station paa Great Northern- og Great
Eastern-Jernvejene. (1918) 10384 Indb. Der findes en
Latinskole o. fl. a. Skoler samt Ruiner af en
gl Borg. Industrien omfatter Bryggerier og
Jernstøberier, og Handelen med
Agerbrugsprodukter er livlig. I Nærheden ligger Haileybury
College
, en af Englands vigtigste offentlige
Skoler, grundet 1805 af det ostindiske Kompagni
til Brug for vordende Funktionærer i
Selskabets Tjeneste.
G. Ht.

Hertha [’hærta] blev tidligere anset for en
dansk Gudinde; men Navnet er blot
Misforstaaelse af Tacitus’ Omtale af Gudinden Nerthus,
hvis hellige Vogn opbevaredes paa en Holm
ved Østersøens (Syd-)Kyst. Oldforskeren Ole
Worm
(1643) har tidligst henlagt denne
Skildring til Lejre paa Sjælland og omdøbt
Ærtedalen til Herthadal som den gl.
Gudelund; i 18. Aarh. blev her opført et »H.’s
Alter«. — »H.’s Ø«, digterisk Betegnelse for
Sjælland.
(A. O.). G. K-n.

Herthas Flak [’hærtas-], Kattegat, en lille
Banke med under 20 m Vand, der ligger ud for
Aalbæk Bugt, c. 10 Sm. SØ. f. Skagens Fyr.
Ved den mindste Dybde, 9,2 m, ligger et
Sømærke.
G. F. H.

Hertling, Georg von, Greve, tysk
Politiker, født 31. August 1843 i Darmstadt, død
4. Januar 1919, blev 1882 Professor i
Statsvidenskaber og Filosofi i München. Han
var en af den tyske Katolicismes bedste
Støtter, i Litteraturen som Medstifter af
»Görresgesellschaft« 1876 og ved en dygtig
historisk og filosofisk Behandling af Kirkens
Stilling i Aands- og Samfundslivet (Hovedværk:
»Prinzip des Katholicismus und die
Wissenschaft« [1899]), i Politikken som Medlem af den
tyske Rigsdag det meste af Tiden 1875—1917
og som livsvarigt Medlem af det bayerske
Førstekammer siden 1891. Begge Steder havde
han været en af Centrums ledende Kræfter; i
Forhandlingerne mellem den tyske Stat og
Pavestolen spillede han en ikke ringe Rolle, og
1909—12 var han sit Partis Formand i
Rigsdagen. Da det bayerske Centrum Febr 1912
benyttede sit Flertal i Kamrene til fuldstændig
at præge Regeringen, blev H. Førsteminister
og virkede i udpræget kirkelig Aand. I Beg. af
Novbr 1917, da Magthaverne i Tyskland mente
at maatte gøre den offentlige Mening en vis
Indrømmelse, udnævntes H. til Rigskansler;
han var i Modsætning til sine Forgængere en
parlamentarisk, ja kunde til Nød kaldes en
parlamentaristisk Politiker, og han
modarbejdedes af de preuss. Konservative som
Sydtysker og kunde da med sit eget Parti og de
frisindede Partier danne en Slags
Regeringsblok, samtidig med at hans Konservatisme
garanterede mod virkeligt Systemskifte.
Krigsbegivenhedernes alt overvejende Indvirkning
udelukkede ham imidlertid fra at føre
selvstændig Politik, og det blev hans Opgave at
fremsætte vage Udtalelser om Fredsvillighed,
mere ell. mindre imødekommende, efter som
Krigslykken tegnede. Da i Beg. af Oktbr 1918
de store Nederlag fremtvang Forsøget paa at
redde Kejsermagten ved Demokratiet, maatte
H. vige Pladsen. (Litt.: Hertling,
»Erinnerungen« [Kempten 1919]; Rittmeister Graf
Hartling, »Ein Jahr Reichskanzler«
[Freiburg 1919]).
P. L. M.

Hertogenbosch [’hærto.gənbås] (s’), ogsaa
Bosch, fr. Bois-le-Duc, Hovedstad i den
holl. Prov. Nordbrabant ved Aas Udmunding i
Dommel, en Biflod til Maas, ved
Zuid-Willems-Kanal, Knudepunkt paa Jernbanerne
Boxtel—Utrecht og Nijmegen—Tilburg. (1917) 37641
Indb. H. er bygget i Form af en Trekant, deles

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:26 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/11/0368.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free