- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
374

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Herø - Herøy - Hesbon - Hesdin - Hesekiel - Hesekiel, Georg Ludwig - Hesiodos

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Herø, Herred, Søndmøre Fogderi, Møre
Fylke, (1910) 3958 Indb., et lidet ud mod
Havet liggende, af lutter Øer (200) bestaaende
Distrikt. Mod V. og N. begrænset af Havet.
Samtlige Herredets større Øer er skovbare og
opfyldte af høje Fjelde med spidse markerede
Toppe, hvilke naar deres største Højde paa
Gurskø (Rjaahorn 611 m). Af andre Øer
mærkes Nerlandsø og Bøland. Bebyggelsen er
nogenlunde jævnt fordelt paa samtlige Øer,
tættest paa H., Bergsø og Bøland. Gaardene er
kun smaa og ingen af nogen Bet. Herredet har
to Sogne: H. Hovedsogn og Leikanger Anneks
paa Sydsiden af Gurskø og Hareidland. Veje
fører fra Leikanger V. over til Gurskevik i
Sandø og N. over langs Gurskøen’s Øst- og
Nordside samt over Dragsund til Hareidland.
Ogsaa paa de øvrige Øer findes enkelte korte
Vejstumper. H. Herred anløbes af de
rutegaaende Dampskibe med Anløb i H. Fiskeri er
Hovednæringen, navnlig efter Skrei, Sild, Laks
og Søørred. 1907 var Udbyttet af Skreifisket
129625 Kr, hvortil kommer betydeligt
Sildefiskeri. Inden Herredet ligger de store
Fiskevær: Fosnavaag, Flaavær, Sævik, Rundø, hvor
der er Salterier og Tranbrænderier. Agerbrug
har mindre Bet., og Skov findes ikke, kun hist
og her lidt Løvskov og enkelte Furuer.
Herredets Areal er 140,05 km2, hvoraf 18 km2
Ferskvand, 14,3 km2 Ager og Eng og 5 km2
Skov, Resten er Udmark, Snaufjeld og Myr.
H. og Rovde Sparebank, oprettet 1843 og H.
Privatbank. Antagen Formue 1910 var 1645140
Kr og Indtægt 476890 Kr og i 1917 respektive
3,35 Mill. og 1059081 Kr.
(J. F. W. H.). M. H.

Herøy, Herred, Søndre Helgelands
Fogderi, Nordland Fylke (1910) 3916 Indb., er et af
lutter Øer bestaaende, ud mod Havet liggende
Distrikt. Den østligste og største Del af H.
Herred udgøres af den sydlige Halvdel af den
store fjeldrige Dønnesø (Dønmanden 806 m). S.
f. Øen over Dønnæssundet strækker sig
parallelt med denne en Række mindre Øer og
Helme, af hvilke Skorpen og Løvøerne er de
største; i Tilslutning til denne Række kommer
Herredets egl. Hovedparti N. og S. Herø, med
Tenna i S., Øxningen og Staulen i N. Nordligst
ud for Nordviken ligger den store Ø Vandved
med Slapø og sydligst Sandvær med sine
Hundreder af smaa Holme og Skær. Samtlige disse
Øer er lave, nøgne med smaa dyrkbare
Pletter mellem de bratte Smaaknause. H. Gaard
har tidligere været Hovedsædet for et af de
større nordlandske Jordegods. Af andre større
Gaarde, som tillige i Reglen er Handelssteder,
kan mærkes Øxningen, Nordviken, Aakvig og
Bjørn, ved hvilken det kendte Bjørn Marked
afholdes; den ligger paa Dønnesøens søndre
Strand. Herredet danner kun eet Sogn, hvis
Hovedkirke ligger paa Søndre H., Kirken i
Nordviken er kun en Hjælpekirke. Fiskeri er
Hovednæringen, og H. er kendt for at være et
af de rigeste og sikreste Fangststeder for
Sommersilden. Udbyttet var 1907: 165898 Kr; 1906
var det 256112 Kr. Jordbruget (Fædriften)
spiller en væsentlig Rolle. Der er fl. Æg- og
Dunvær, Hermetikfabrikker, Sildoliefabrikker og
Trandamperier. Paa Nord-H. er den kendte
Nordlandspræst og Poet Peter Dass født.
Inden Herredet er gjort en Del Fund fra den
ældre og yngre Jernalder. En mindre Drift paa
Kis er optaget paa en af Øerne uden for
Dønnesø. Landevej findes ikke i H. Herred,
men en Lokalbaad gaar rundt om Dønnesøen
med Anløb paa fl. St. og med Forbindelse med
Hovedruterne i Sannæssjøen. Herredets Areal
er 172,8 km2, hvoraf 2,8 km2 Ferskvand, 8,1 km2
Ager og Eng og 20 km2 Skov. H. Sparebank,
oprettet 1882. Antagen Formue 1910 var 981350
Kr og Indtægt 402060 Kr og 1917 resp. 1,48 Mill.
og 725200 Kr.
(J. F. W. H.). M. H.

Hesbon [kæ∫’bo.n] nævnes i den gamle Sang
4. Mos. 21, 26 ff. som Hovedstad i
Amoritterkongen Sihon’s Rige. Den erobredes af
Israelitterne og regnedes snart til Ruben, snart til
Gad, laa altsaa ved disse Stammers Grænse.
Senere er den kommet paa Moab’s Hænder, og
den nævnes i Jesajas’ og Jeremias’
Truselstaler mod dette Folk. Makkabæerne gjorde den
atter jød. Af H. findes Ruiner i det nuværende
Hesbān, c. 26 km Ø. f. Jordan, lidt N. f. det
døde Havs Nordrand; Ruiner ligger paa to
Høje, 874 m højt.
J. P.

Hesdin [e’dæ], By i det nordvestlige
Frankrig, Dept Pas-de-Calais, ligger ved Floden
Canche, 24 km SØ. f. Montreuil og har 3300
Indb. Prægtigt Raadhus, Savskæreri og
Teglværker. Byen blev bygget 1554 af Philibert
Emanuel af Savojen, efter at Karl V havde
ødelagt Vieil-H., der laa 6 km østligere.
G. Ht.

Hesekiel, d. s. s. Hezechiel.

Hesekiel [he’ze.kiæl], Georg Ludwig,
tysk Forf., f. i Halle 12. Aug. 1819, d. i Berlin
26. Febr 1874. Han studerede først Teologi,
derpaa Filologi og Historie og dyrkede
herefter Journalistik i Berlin, hvor han 1848 blev
Medredaktør af »Neue preussische Zeitung« og
1855 var med til at stifte det socialpolitiske
Ugeblad »Berliner Revue«. Allerede forinden
havde han 1846 udgivet »Preussenlieder«
(Magdeburg 1846), der med reaktionær Tendens
skaffede ham Venner i de preussiske Kredse.
Senere fulgte en lang Rk. Romaner med
udpræget preuss. reaktionær Tendens som »Vor
Jena«, »Von Jena nach Königsberg«, »Stille vor
dem Sturm« o. s. v. 1864 udgav han »Aus dem
Dänenkrieg, Preussenlieder«, 1870 og 1871
»Gegen die Franzosen, preussische Kriegs- und
Königslieder«, der aander et kraftigt Had mod
Preussens Fjender. Bekendt blev dog især hans
»Buch vom Fürsten Bismarck« ved de deri
offentliggjorte Familiebreve.
C. B-s.

Hesiodos, gr. Digter. Hans Fader
udvandrede fra det aioliske Kyme og bosatte sig i
den boiotiske Landsby Askra ved Foden af
Bjerget Helikon. Ved Faderens Død blev H.
narret af sin Broder Perses, der i en Proces
om Arven bestak Dommerne; senere maatte han
endda hjælpe Broderen, der ikke kunde
forsørge sig selv. Som en vandrende Sanger drog
H. omkr. til de omliggende Lande; han skal
være blevet dræbt af to Brødre, hvis Søster
han havde forført. Medens H.’s personlige
Forhold saaledes er ret sikre, er det vanskeligt at
bestemme hans Levetid; Herodot satte ham
ganske samtidig med Homer og antog, at de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:26 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/11/0382.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free