Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Heste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er yderst sjældent, at begge Tvillinger fødes
levende og levedygtige. Omtr. 51 % af Føllene
er af Hunkøn.
H.’s Opdræt. Saa snart det nyfødte Dyr
(Føllet) er blevet slikket tør af Hoppen, vil
det gøre Forsøg paa at rejse sig, og det varer
i Reglen ikke længe, inden det kommer paa
Benene og ledet af Lugtesansen søger til
Yveret. I de første 6—8 Uger lever Føllet
udelukkende af Modermælken. Hoppens Foder maa
derfor være rigeligt og saftigt. Intet overtræffer
i saa Henseende Græs, og i Landavlen bør
man derfor heller ikke lade Hopperne fole før
sidst i Apr. ell. Maj Maaned. I Fuldblodsavlen
lader man ganske vist Hopperne fole meget
tidligere, men der gør ogsaa andre Faktorer
sig gældende. Medens man i Alm. ved
Aldersbestemmelse hos H. gaar ud fra 1. Maj som
fælles Fødselsdag, henlægges denne for
Fuldblodets Vedk. til 1. Jan. Allerede om Sommeren
i det Aar, da de unge Dyr har fyldt 2 Aar,
aflægges den første Prøve paa Væddeløbsbanen,
og jo tidligere i Jan. Maaned Føllene er fødte,
desto kraftigere og stærkere udviklede kan de
møde til Kappestriden. Et Fjerdingaars
Forspring spiller her en meget betydelig Rolle, og
af den Grund tvinges man til at lade
Fuldblodshopperne fole midt i den koldeste
Aarstid. Naar Føllet er henimod et Par Maaneder
gl., begynder det at tage fast Føde til sig, og
da Vægtforøgelsen i det første Aar er dobb.
saa stor som i det andet og 3 Gange saa stor
som i det tredje, er der al Grund til at
imødekomme det unge Dyrs Trang til mere
Føde end den, der bydes det igennem
Modermælken. Hvor Opdrættet ledes med
Omhu, faar Patteføllene da ogsaa et Tilskud
af Havre saaledes, at de ved Fravænningen
i 5—6 Maaneders Alderen er i Stand til at
optage 2—3 kg daglig deraf. Efter
Fravænningen forøges Havrerationen for de ædle Føls
Vedk. jævnt den flg. Vinter. Fuldblodsføllene
naar i 1 Aars Alderen ofte op paa 6—7 kg;
Trækheste-Føllene nøjes derimod med
betydelig mindre Kraftfoder. De kan nemlig optage
og udnytte et stort Kvantum Rodfrugter
(Gulerødder, Turnips, Kaalrabi o. l.) og meget Hø.
De flg. to Aar maa man sørge for, at
Ernæringen af de unge H. (som nu betegnes Plagge)
fremdeles er rigelig, om end ikke i samme
Forhold som det første Aar. Havrerationen
behøver ikke at forøges væsentlig 2. og slet
ikke 3. Vinter, dersom Plaggen ikke endnu er
begyndt at arbejde. Dyrene har nu vænnet sig
til at optage og fordøje mere Hø, Halm og
Roer. For de svære H.’s Vedk. kan en Del af
Havren allerede i 2. Vinter erstattes med Klid
og visse Sorter Oliekager. Foruden rigelig og
kraftig Ernæring maa den unge H. imidlertid
ogsaa have Adgang til frisk Luft og Bevægelse.
Saa længe Føllet gaar hos Hoppen, følger det
jo her til Lands under alm. Forhold denne
under Arbejdet og savner saaledes ikke hverken
frisk Luft ell. Motion. Men efter Fravænningen
kniber det ofte i saa Henseende. Det er de
færreste St., man har en ordentlig Boks med
Løbegaard, hvor Føllene Vinteren igennem kan
tilfredsstille deres Trang til Bevægelse. I Alm.
bindes Føllet om Efteraaret i et af Staldens
Spiltove, som det ofte ikke forlader, før Solen
næste Foraar igen har kaldt Græsset frem paa
Marken. At en saadan Fremgangsmaade
nødvendigvis maa have en skadelig Indflydelse
paa Dyrenes Udvikling, er ret indlysende, og
mangt et godt Føl er blevet en værdiløs H. p.
Gr. a. uregelmæssige Benstillinger, som det
har vokset sig til under Indbindingstiden i det
hældende Spiltov med den ujævne Brolægning.
I 1 à 2 Aars Alderen kastreres i Danmark
alle de Hingstplagge, som ikke giver Løfte om
at blive til noget som Avlsdyr. Der kommer
derved mere Ro over dem, og de udvikler sig
derfor bedre, men de taber naturligvis i Energi
og Udholdenhed. Kastraterne betegnes som
Vallakker (et tysk Udtryk, som hidrører
fra, at mange af de i tidligere Tid omrejsende
Hingsteskærere var fra Vallakiet). Plaggene af
de svære Trækracer begynder allerede at
arbejde, naar de er 2—2 1/2 Aar gl., og netop
derigennem udvikler de sig i Bredde og
Muskelfylde. Ingen kunstig Dressur kan for
Trækhestens Vedk. erstatte Skridtarbejdet for Plov
og Harve. Halvblodshestene er i 2—3 Aars
Alderen endnu gennemgaaende for lidet
udviklede, for spinkle til, at Opdrætteren tør
anvende dem til egl. Arbejde, som ogsaa virker
mindre heldig paa deres Holdning. Da deres
Værdi imidlertid maales efter den Lethed,
Hurtighed og Udholdenhed, de kan udfolde,
maa deres Muskler øves og deres Energi
udvikles ved en systematisk gennemført Dressur,
der bør begynde allerede i Plaggens 2. Aar og
først endes med, at den unge H. underkastes
en Prøve under Rytter ell. for Vogn. I
Fuldblodsavlen har en saadan rationel Dressur med
skarpe Prøver (se Trænering,
Væddeløb) virket mægtig til Udviklingen af Racens
Hurtighedsanlæg, og det samme er Tilfældet i
den moderne Traveravl. Derimod har lgn.
Principper hidtil kun været delvis gennemførte
i den alm. Halvblodsavl. Grunden hertil er
vistnok væsentlig den, at Hesteavlen de fleste
St. er gledet mere og mere over paa
Bøndernes Hænder. Hvor Halvblodsavlen drives efter
en noget større Maalestok, har der dog
efterhaanden udviklet sig en, netop med Hensyn til
Dressuren meget gavnlig Arbejdsdeling, idet
de mindre Bønder i Reglen indskrænker sig til
at lægge Føl til, medens de mere fremstaaende
Jordbrugere og større Godsbesiddere indretter
sig paa at opdrætte de unge H. til den Alder,
i hvilken de lader sig afhænde som Remonter
ell. er tjenlige til at udbydes paa
Luksusmarkedet. Nogle Steder har man dertil indrettet
særlige Opdrætningsanstalter« ell. »Dressurskoler«,
hvor ikke alene de unge H. kan blive ordentlig
tilkørte ell. tilredne og evt. bortsolgte, men
hvor ogsaa Bøndersønnerne kan gennemgaa et
Kursus i H.’s Røgt og Pleje, Ridning, Kørekunst
o. m. a. Om Aldersbestemmelsen hos H., se
Tandforhold. (Litt.: H. Goldschmidt,
»Vejledning i Bedømmelse af H.’s Ydre« [1892];
J. V. Neergaard, »Hesteavlen i Danmark«
[1827]; V. Prosch, »Hestens Avl og Pleje«
[1881] og »Frederiksborg Stuteri« [1866];
Falbe Hansen og Scharling, »Danmarks
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
