- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
451

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hildebrand, Adolf Ernst Robert v. - Hildebrand, Bror Emil og Hans Olof og Emil og Karl Emil

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Gennemarbejdelse af Menneskefiguren. H. er ad
denne Udviklingslinie blevet en Førerskikkelse
i tysk Skulptur. Hans Kunst er gennemdygtig,
fremragende klar og sikker, skønhedsbaaren i
Form og Komposition (ikke mindst i
Reliefferne), med de strengeste Krav til Linievirkning
og Formernes Ligevægt og med stærk Betoning
af det typiske og væsentlige. Med dens
Tilslutning til hævdvunden Skønhedsfølelse staar den
vel for moderne revolutionerende
Billedhuggerkunst ikke blot som konservativ, men ogsaa som
akademisk, men den er præget af en stærk
personlig Indsats; denne kommer ogsaa frem i
hans Skr om Kunst (se ndf.), der har givet
Kunstopfattelsen betydningsfulde Impulser. Bl.
hans mange Værker nævnes her blot: den med
antik Kunst beslægtede »Adam« (Marmorstatue,
1878; Leipzig-Mus.), »Nøgen ung Mand« (1884,
Nationalgal. i Berlin), »Kuglespilleren« (1887),
»Vandbærerske« (Bronze), Relieffet »Leda med
Svanen«, Monumentet over Brahms (Meiningen
1899), Kejserinde Friedrich (Kirken i Kronberg
1904), Prinsregent Luitpold (Rytterstatue,
München med Hubertus-Templet), afsløret 1913,
Goethe (Strassburg), »Luna« (Bronze, 1905),
»Merkur« (do.), Kvindebuste (1905, Marmor,
Glyptoteket i München) m. v. H.’s Evne til fint
afvejende at afpasse Monumentet til
Omgivelserne ved skulpturelle og arkitektoniske
Anlæg viser sig i adskillige af ovenn. Værker og
ikke mindst i Wittelsbach-Brunnen (1895) i
München. Endvidere en Række fremragende
Buster. Efter længere Ophold i Italien (Firenze)
kom H. til at virke som Akademi-Prof. i
München. Hans »Das Problem der Form in d. bild.
Kunst« (1893) naaede 6. Opl. 1908. 1916 udkom
hans »Gesammelte Aufsätze« (1909) i 2.
forøgede Udg. (Litt.: Heilmeyer, »H.«
[Bielefeld 1902]).
A. Hk.

Hildebrand [’hildəbrand], 1) Bror Emil,
sv. Numismatiker og Historiker, f. 22. Febr 1806,
d. 30. Aug. 1884, blev 1820 Student i Lund og 1826
Dr. phil., 1830 Docent i Numismatik ved Lunds
Univ., 1833 Amanuensis ved
»Vitterhetsakademien« samt ekstraord. Kancellist i Rigsarkivet,
1837 Rigsantikvar, fra hvilket Embede han 1879
tog sin Afsked. H. har indlagt sig særdeles
store Fortjenester af Ordningen og Forøgelsen
af Statens hist. Mus. i Sthlm, hvilke nu i
Righoldighed og videnskabelig Bet. kan maale sig
med de bedste udenlandske, men ved hans
Tiltrædelse kun talte et Par Hundrede Sten- og
Bronzegenstande. Fra 1837 til sin Død førte H.
Tilsynet med Rigsbankens Mønt- og
Medaillesamling. Fra 1845 blev han Aar efter Aar udset
til Medlem af Trykkefrihedskomiteen. Af hans
talrige Arbejder turde de betydeligste være:
»Anglosachsiska mynt i svenska kongliga
myntkabinettet, funna i sv. jord« (1846, ny Udg.
1881), »Minnespenningar över enskilda svenska
män och kvinnor« (1860) og »Sveriges och
svenska konungahusets minnespenningar,
praktmynt och belöningsmedaljer«, 1—2 (1874—75).
H. har tillige udg. 3.—5. Del af »Svenskt
diplomatarium« (1842—65) og »Svenska sigiller
från medeltiden« (1862—67) samt redigeret det
af ham grundlagte »Antiquarisk tidskrift«
1864—80. 1866 optoges han i »Svenska Akademien«.
(Litt.: Biografi i Sv. Akad. Handl. 1885).

2) Hans Olof, sv. Historiker, foreg.’s Søn,
f. o. Apr. 1842, d. 2. Febr 1913, blev 1860
Student i Upsala og 1866 Dr. phil.; efter at
han 1865 var blevet ekstraord. Amanuensis i
»Vitterhets-, historie- och antiquitetsakademien«-
var han 1866—96 Sekretær i »Samfundet för
utgivandet af handlingar rörande
Skandinaviens historia«. 1871 ordinær Amanuensis
efterfulgte han 1879 sin Fader som Rigsantikvar og
Sekretær i Vitterhetsakademien. 1895 valgtes
han ind i Svenska Akademien. Som Forf. har
han udmærket sig ved en ualm. stor
Produktivitet; de betydeligste af hans Arbejder er:
»Svenska folket under hednatiden« (1866; ny
Udg. 1872, udg. paa Tysk 1873), »De
förhistoriska folken i Europa« (1873—80), »Sveriges
medeltid«, 1—3 (1879—1903), »Livet på Island
under sagotiden« (1867, ny Udg. 1883), »Folkens
tro om sina döda« (1874), »Visby och dess
minnesmärken« (1892—93), »Den kyrkliga
konsten under Sveriges medeltid« (ny Udg. 1907);
han har tillige været Udgiver af »Kongl.
Vitterhets-, historie- och antiquitetsakademiens
Månadsblad« siden 1872 og »Antiquariskt tidskrift
för Sverige« siden 1880. Af hans Overs. maa
nævnes »Snorre Sturlasons konungasagor«
(1869—71). 1888—1909 var han Formand for den
meget betydningsfulde »Svenska turistföreningen«.
1907 tog H. Afsked som Rigsantikvar.

3) Emil, sv. Historiker og Skolemand,
foregaaendes Broder, f. i Sthlm 22. Oktbr 1848, d.
25. Aug. 1919, blev Student i Upsala 1867, Dr.
phil.
1875 og s. A. ekstraord. Amanuensis i
Rigsarkivet, hvor han 1901—16 var Rigsarkivar;
1880 udnævntes han til Lektor ved »Högre
realläroverket« i Sthlm og blev s. A. Sekretær i
»Svenska historiska föreningen«, og siden til
sin Død dens Formand. Var 1881—1905 Udgiver
af »Svensk hist. tidskrift«. H. har udg. »Svenskt
diplomatarium«, VI (1878), »Svenska
riksdagsakter«, I—III (1887—98) og »Svenska
statsförfatningens historiska utveekling« (1896), og bl.
a. forfattet »Wallenstein och hans förbindelser
med svenskarne« (1883; paa Tysk 1885),
»Vasanamnet och Vasavapnet« (1889), »Lärobok i sv.
statskunskap« (1889), »Gustaf Vasa« (1896).
Fra 1902 redigerede han »Sveriges historia
intill tjugonde seklet«. H. var desuden en flittig
Skolebogsforfatter. H. har ogsaa udg. et
fremragende paleografisk Arbejde »Svenska
skriftprov« (1894—1900). H. regnes for den moderne
sv. Historieforsknings Organisator.

4) Karl Emil H., sv. Publicist og Politiker,
f. 24. Septbr 1870 som Søn af Rigsantikvar H.
O. H., blev 1891 fil. kand. i Upsala, Dr. phil.
1898. 1901 gik han ind i Højrebladet
»Stockholms Dagblad«’s Redaktion, og var 1904—13
dette Blads Hovedredaktør, 1907—08 tilhørte
han Andet Kammer, 1909—10 Første Kammer
og 1912—19 paa ny Andet Kammer. Af hans
Bøger maa nævnes »Sthlms historia« (1897),
»Johan III och Europas katolska makter« (1898).
Desuden har H. forfattet adskillige Indlæg i
Dagens brændende Spørgsmaal. Under Krigen
har H. (i 4 Bd) med offentligt Mandat udg.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:26 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/11/0459.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free