Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hilleviones - Hillgren, Bror - Hilliard, Nicholas - Hills, Robert - Hillsboro - Hillsdale - Hilmend - Hilmer - Hilmer, Camilla Elisa - Hilmer, Christian Frederik - Hilo - Hilprecht, Hermann Vollrath
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hilleviones, et Navn hos Plinius, Hist.
nat. IV, 96, opfattes af tyske Lærde som
Nordboernes Gruppenavn i Modsætning til de andre
goto-germanske Folk. Det kun een Gang
forekommende Navn er imidlertid ubrugeligt som
Grundlag for Slutninger, og (h)illevionum gens
staar vel slet og ret for illa Svionum gens,
»hint Sveernes Folk«.
G. S-e.
Hillgren, Bror, sv. Maler, f. 1881 i
Upland. Efter Uddannelse paa Sthlm’s Akademi
1901—03 og i Paris slog han sig ned i
Närviken. Fra 1905 udstillede han Akvareller med
Emner fra Gösta Berling’s Saga, H. C.
Andersen’s Eventyr m. v. 1908 udgav han »Bilder
från Delsbo« i Farvetryk. Paa den baltiske
Udstilling i Malmö 1914 et lille dygtigt Portræt
(Olie) m. m. Paa den sv. Udstilling i Kbhvn
1916 saas bl. a. en Rk. Prøver paa hans
Illustrationer til H. C. Andersen’s Eventyr.
A. Hk.
Hilliard [’hi£jəd], Nicholas (Nicolaus),
engelsk Maler (c. 1537—1619). H. var foruden
Guldsmed og Billedskærer tillige Portrætmaler.
Han var en af sin Tids berømteste
Miniaturmalere, Hofmaler hos Dronning Elisabeth, og
udførte, paavirket af Holbein, Portrætter af den
eng. Kongefamilie (ogsaa af Maria Stuart) og
m. a. (Miniaturmaleriet af Jarlen af
Cumberland etc.). I Pierpont Morgan’s Samling H.’s
Tegning til et Portræt af Gabrielle d’Estrées.
A. Hk.
Hills [hi£z], Robert, eng. Akvarelmaler og
Raderer (1769—1844), var en i sin Tid meget
anset og overmaade produktiv Akvarelmaler;
han var med til at stifte Akvarelmalernes
Selskab og virkede som dettes Sekretær; særlig
malede han Jagtbilleder. Desuden raderede
han ogsaa en masse (over Tusinde Blade i
Brit. Mus.). 1816 udkom hans »Skitser fra
Flandern og Holland« med Akvatintastik.
A. Hk.
Hillsboro [’hi£zbərə], Hillsborough, 1)
By i U. S. A., Stat Ohio, ligger 95 km SV. f.
Columbus, (1910) 4300 Indb. H. er
Jernvejsknudepunkt og har store Jern- og
Metalstøberier. — 2) By i Texas, ligger 200 km NNØ. f.
Austin, (1910) 6100 Indb. H. er
Jernbanecentrum.
H. P. S.
Hillsdale [’hi£zdei£], By i U. S. A., Stat
Michigan, ligger 80 km S. f. Lansing, (1910)
5000 Indb. H. er Jernvejsknudepunkt og driver
stor Mølleindustri samt Handel med Korn og
Landbrugsprodukter.
H. P. S.
Hilmend (Helmund), Afghanistans
største Flod, udspringer paa Hindukush tæt V. f.
Kabul og flyder i en af høje Bjerge omgiven
Dal mod SV. henimod Afghanistans
Sydgrænse. Paa denne Strækning optager den fl.
Bifloder, der alle har den samme sydvestlige
Retning som Hovedfloden. Efter at være naaet ned
i Lavlandet bøjer den mod V. gennem
Ørkenen Descht-i-Margo, bøjer derpaa mod N. og
falder i Hamun-Sumpen. Flodens Leje
ligger meget dybt; om Sommeren er H.
vandrig, om Vinteren kan man derimod vade over
den. Et vidtstrakt Net af Vandingskanaler
udbredte forhen Flodens frugtbargørende Vand
over dens Dal, men de blev til Dels ødelagte
ved Timur Lenk’s Indfald og er senere endnu
mere forfaldne.
M. V.
Hilmer (egl. »den hjelmdækkede«) bruges i
oldnordisk Digtning overordentlig hyppigt i
Bet. Konge ell. Fyrste.
G. K-n.
Hilmer, Camilla Elisa, f. Jensen, dansk
Skuespillerinde, f. 17. Aug. 1849 i Kbhvn, d.
smst. 22. Septbr 1907, gift med nedenn. C. F.
H.. blev 1855 Elev ved Balletten, men
overgik til Skuespillet og debuterede 23. Novbr 1865
paa det kgl. Teater som Laura i »De Nygifte«.
Instrueret af Fru Heiberg gav hun denne Figur
et Skær af Skyhed og bunden Varme og fik
herefter en Del Elskerinderoller, men hendes
Fremstilling af disse naaede ikke op over det
respektable; senere tog hun (fra 1877 som Fru
H.) Subretterne og Pernillerne i Arv og
gengav med Omhu de traditionelle Betoninger og
det Teaterspil, som Phister lærte hende; i sine
senere Aar rykkede hun efter Fru Phister op
i Madammernes og Magdelonernes Række, og
den simple Smaaborgerlighed og grove Komik,
hvormed H. allerede tidligere virkningsfuldt
havde udstyret Madam Sommer i »Et Eventyr
i Rosenborg Have« og Kirsten Giftekniv i
»Den forvandlede Brudgom«, kom hende til
Gode i dette Rollefag. H., der ingensinde hørte
til Teatrets Forster angskræfter, optraadte
sidste Gang 5. Maj 1902 som Madam Smidt i
»Genboerne«. (Litt.: E. Brandes, »Holberg og
hans Scene« [Kbhvn 1898]).
R. N.
Hilmer, Christian Frederik, dansk
Violinist, f. i Kbhvn 13. Febr 1845, d. smst. 4.
Oktbr 1901, uddannedes under
Kammermusikus Schiørring og ved gentagne Studieophold
i Udlandet, bl. a. hos Lauterbach og Joachim,
til en fremragende Kunstner, hvis store Tone,
energiske Strøg og en fuldendt Teknik i
Forbindelse med et ildfuldt Temperament gjorde
ham til en lige saa fremragende Solospiller
som dygtig Kammermusikspiller. 1872 blev H.
ansat i det kgl. Kapel, 1895 udnævntes han til
kgl. Kammermusikus og kort efter til
Koncertmester. Uden for sin Virksomhed i Kapellet
spillede H. en betydelig Rolle i det
kjøbenhavnske Koncertliv, ligesom han med Held
optraadte i fl. af Udlandets Byer, som Petrograd,
Sthlm og Göteborg. Han har tillige udfoldet en
omfattende og anset Virksomhed som Lærer.
1877 ægtede H. ovenn. Skuespillerinde C. E. H.
S. L.
Hilo, Havnestad paa den nordøstlige Kyst
af Hawaii, 2000 Indb.
M. V.
Hilprecht [ty. ’helpræKt, eng. ’hi£prikt],
Hermann Vollrath, tysk-amer. Assyriolog, f.
1859 i Anhalt, Dr. phil. 1883, 1884—85 Prof.
ved »Fridericianum« i Davos, 1885—86
Repetitør i G. T. Teologi i Erlangen, kom 1886 til
Filadelfia og blev her Redaktør af den
orientalske Afdeling af Sunday School Times (indtil
1904); 1887 Prof. i Assyriologi ved Univ., fulgte
som Assyriolog med den af dette til Babylonien
afsendte Ekspedition 1888—89; 1898—1900
Leder af dettes fjerde Ekspedition, fik 1893 af
den tyrk. Regering overdraget Hvervet at
ordne de af amer. Ekspeditioner ved Nipur
fundne bab. Oldsager, som var afgivne til Museet
i Konstantinopel. En stor Del af disse Oldsager
skænkede Sultanen H. personlig af
Erkendtlighed for hans fortjenstfulde Arbejde. Han gav
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>